A. dei gratia. Rigensis. episcopus. V. magister fratrum militie Christi. ciues Rigenses ceterique Teuthonici in Liuonia. honorabilibus in Lubeke burgensibus. deuotas orationes. et mutue dilectionis affectum.
Cum tribulationes uestras nostras reputamus. numquam facturi pacem cum rege Danorum et Danis uobis exclusis. sic rogamus ut pacem cum eisdem. nisi nobis inclusis non faciatis. Sciatis etiam quod Osiliani litteras uestras bene receperunt. et uobis auxilium prestare et nobis per omnia obedire promiserunt. et unam pacem et unum bellum seruare nobiscum elegerunt.
7 A.= Albertus. — V.= Volquinus. 10 reputamus] rettet fra reputemus ved underprikning af det sidste e og med a tilføjet herover A. 12 faciatis] ser ud som fatiatis A.
Albertus, af Guds nåde biskop af Riga, Volquinus, mester for brødrene af Kristi ridderskab, borgerne i Riga og de øvrige Tyskere i Livland sender de hæderværdige borgere i Lybæk hengivne bønner og gensidig følt kærlighed.
Da vi regner jeres trængsler for vore og aldrig vil slutte fred med de Danskes konge og Danskerne med udelukkelse af jer, beder vi således om, at I ikke slutter fred med disse samme, medmindre vi er indbefattet. I skal også vide, at Øselboerne har optaget jeres brev godt og har lovet at yde jer hjælp og at adlyde os i alle forhold og har valgt at holde fælles fred og fælles krig med os.
Brevet fra Tyskerne i Livland er tidligere dateret 1227, senest 1227 og til forskellige tidspunkter i den første del af året.
Kong Valdemar blev juledag 1225 løsladt fra fangenskabet i Schwerin, og først fra 1226 kan der være indtrådt krigstilstand mellem ham og Lybæk. På den anden side kan brevet ikke være skrevet senere end 17. januar 1229, da den ene af udstederne, biskop Albertus af Riga, afgik ved døden (Toll, Chronologie. Brieflade III (1879) 146). Dette tidsrum kan dog indsnævres betydeligt. Øselboerne har ifølge brevet lovet at lyde Tyskerne i Livland. Men disse erobrede først øen i februar 1227 (Henrik Letlænders krønike c. xxx, MGH. SS. In usum scholarum 218 ff.). Det hedder videre, at Lybækkerne har henvendt sig til Øselboerne, og at dette er optaget godt. Henvendelsen kan eventuelt tænkes afgået fra Lybæk, samtidig med at de videst mulige planer skitseredes om at styrke koalitionen mod Danmark. Brevet fra de livlandske Tyskere, der fortæller om henvendelsens virkning, kan i så fald være skrevet allerede i foråret 1227.
Det er dog vistnok mere sandsynligt, at det foreliggende brev er affattet, efter at Øsels erobring er blevet bekendt i Lybæk. Øens fald i februar er da den første forudsætning. Før april er havnen i Riga ikke åben (Hausmann 77 n. 1), så meddelelsens afgang herfra og viderebringelsen til Lybæk er næste forudsætning. Den tredje er Lybækkernes henvendelse til Øselboerne, den sidste Rigensernes kendskab til disses reaktion. I dette tilfælde bliver udstedelsen antagelig af de anførte forudsætninger skudt frem til den første del af sommeren 1227. Skrivelsen kan ikke være meget yngre. 22. juli afgjordes kampen om Nordtyskland ved Danskernes og deres forbundsfællers nederlag ved Bornhøved. I samme sommer gik også Estland foreløbig tabt for Danmark, da borgen i Reval blev erobret (Hausmann 81; Johansen 709). Brevet må tilhøre en tid, hvor alt endnu stod uafgjort hen, også på den baltiske front. Det er formentlig fra [1227 forår—sommer].