forrige næste

Waldemarus dei gracia Danorum Slauorumque rex omnibus hoc scriptum cernentibus in perpetuum/

Cum magna et diuturna esset controuersia inter Fionenses et episcopum eorum de iure nominatorum episcopi quod hælghæbrot dicitur nos ad reformandam concordiam nostras partes interposuimus in hunc modum. Episcopus deponet illud hælghæbrot quod autumpnale dicitur. In hoc eciam abrenunciauit iuri suo ut officialis eius nequaquam possit denominatos episcopi inducere ad iurandum super hælgæbrot nisi lesus prius in placito conqueratur uel manifesta sit lesio/ Insuper eciam quod dicitur hællæbrot ultra non uentilabitur ad ecclesiam. Loco predictorum articulorum concessimus ei cum consensu Fionensium quod officialis eius possit accusare tam eum qui lesus occultauerit ius eius nolens conqueri quam eum qui lesit. Uterque eorum accusatus a suo officiali deferet legem xii legalium hominum ad placitum iuxta formam et consuetudinem legis que pro blodwitæ nostris officialibus exhibetur/ Concessimus eciam ei cum consensu Fionensium ut cum ueridici adiurassent aliquem reatui qui blodhæwitæ dicitur. inducerentur nominati episcopi ad iurandum utrum istud blothwitæ factum fuerit in die festo uel non. In hiis articulis inter episcoso pum et Fionenses condictis nullus debet habere facultatem contradicendi uel eciam denominatos episcopi abiudicandi. nisi episcopo in 3bus marcis teneatur. uel si negare uoluerit purget se coram episcopo duodecima manu tunc placitantium. Insuper ne ecclesia in predictis articulis nimium paciatur detrimentum de nostro adiicimus ut officiales episcopi de cetero habeant partem coniurandi denominatos. et eorum casum similiter eis concessimus ita tamen ut medietatem prouentuum qui ex lapsu eorundem denominatorum prouenerint episcopus percipiat aliam uero medietatem ad nostram cameram duximus retinendam/

Datum Wardingbvrgh anno incarnationis domini mo ccxxviiio presente domino archiepiscopo Petro et episcopo Gunnero et domino Iacobo filio S<u>nonis/

14 inter Fionenses et episcopum] understreget med rødt a. 14-15 episcopum eorum= Iwarum, se nr. 11... 20 conqueratur] q rettet a. — Insuper] i ny linie a. — quod] q med forkortelsestegn for que a. 25 hominum] med en stav for meget i sidste m a. 27 consensu Fionensium] understreget med rødt a. 29 In hiis] efter overstreget Inter episcopum et Fionenses i linien a. 29-30 inter episcopum et Fio-] understreget med rødt i linieudgang a.

5 partem] foreslås ændret til potestatem ? Aarsberetninger V 9n. 2. 8 cameram] med en stav for meget i sidstem a. 11 S<u>nonis] Senonis a.

Valdemar, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, til alle, der ser dette brev, hilsen til evig tid.

Da der længe har været stor uenighed mellem fynboerne og deres biskop angående biskopsnævningenes ret, det såkaldte helgbrud, har vi for at genoprette enigheden formidlet følgende: Biskoppen skal opgive det såkaldte høsthelgbrud. Han har også givet afkald på sin ret i den henseende, at hans official på ingen måde kan bringe biskopsnævninge til at sværge om helgbrud, medmindre den skadelidte først klager på tinge, eller skaden er åbenbar. Endvidere skal heller ikke det såkaldte helgbrud længere behandles ved kirken. I stedet for fornævnte stykker har vi med samtykke fra fynboerne bevilget ham, at hans official kan sigte både den skadelidte, når han ikke vil klage, men fordølger hans ret, og skadevolderen. Begge skal, når de sigtes af hans official, byde lov for sig med tolv lovfaste mænd til tinge i overensstemmelse med den sædvanlige lovbydningsform 9), som ydes vore officialer for blodvide 10). Vi har også med samtykke fra fynboerne bevilget ham, at når sandemænd har svoret nogen den brøde på, som kaldes blodvide, så kan biskopsnævninge bringes til at sværge, om denne blodvide fandt sted på en helligdag eller ej. I disse stykker, som er aftalt mellem biskoppen og fynboerne, skal ingen have adgang til at modsige eller endog forkaste biskopsnævningene, hvis han ikke vil være biskoppen tre mark skyldig eller rense sig for denne med tolv mænds hånd af de på tinget nærværende, såfremt han vil nægte det. For at kirken endvidere ikke skal lide altfor stor skade gennem de fornævnte stykker, føjer vi for vort vedkommende til, at biskoppens officialer for fremtiden skal have andel i at tage nævninge i ed, og svarende hertil har vi bevilget dem deres faldsmål, dog således at halvdelen af de indtægter, som fremkommer ved nævnte nævninges fald, skal tilfalde biskoppen, men den anden halvdel har vi besluttet at beholde for vort kammer.

Givet i Vordingborg år 122815) for Herrens menneskevorden i nærværelse af hr. ærkebiskop Peder og biskop Gunner og hr. Jakob Sunesen.