forrige næste

Waldemarus. dei gracia Danorum Sclauorumque rex. omnibus ad quos presens scriptum peruenerit. in perpetuum.

Cum dignum sit ut dilectioni burgensium de Brunswic. quam nobis in seruando fidelitatem dilecto nepoti nostro domino .O. duci de Luneburg. exhibuerant; respondeamus deuocione quantalibet. uniuersis constare uolumus. quod nos memoratos burgenses ubicumque eos infra regni nostri terminos negociandi causa. deuenire contigerit. sub nostra protectione susceperimus. et esse uoluerimus liberos a thelonio. et si eosdem forte sinistro casu contingente naufragium pati contigerit; uolumus et mandamus ut quecumque saluare possint de naufragio. libere possideant. nec ullus officialium nostrorum. siue quicumque alius. ipsis aut bonis ipsorum aliquam iniuriam irrogare presumat. Quicumque autem ipsis contra prohibicionem nostram. ausu temerario. aliquam iniuriam intulerit; nostram profecto senciet ulcionem. Et ne super libertate concessa eis. ulla ipsis in posterum oriri possit calumpnia. presentem paginam in testimonium ipsis sigilli nostri munimine relinquere dignum duximus consignatam.

Datum. anno domini. mo.cco.xxoviiio. viiio. idus. septembris.

3 Waldemarus] Waldemar?9? med forsirede majuskler A.. 5 Brunswic] Brufi. A. 6 O.= Ottoni. — Luneburg] Lufi. 4. 16 concessa] det andet c synes rettet A.. 18 munimine] munimine 4, idet stregen under e måske snarest skal opfattes som en pyntestreg, ikke som betegnelse for e caudata. 19 Datum] Dat. med forsirede majuskler A. — idus] Id. med forsirede majuskler A.

Valdemar, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, til alle, hvem dette brev når, hilsen til evig tid.

Da det sømmer sig, at vi besvarer den kærlighed, som borgerne i Brunsvig har vist os ved at bevare troskaben mod vor elskede nevø hr. Otto, hertug af Lyneborg, med den højest mulige hengivenhed, er det vor vilje, at det skal stå fast for alle, at vi har taget omtalte borgere under vor beskyttelse, hvor som helst de måtte komme inden for vort riges grænser for at handle, og at det er vor vilje, at de skal være fri for told. Og hvis disse samme muligvis skulle lide skibbrud ved en ulykkelig hændelse, befaler vi som vor vilje, at de frit må eje alt, hvad de kan redde fra skibbrudet, og at ingen af vore officialer eller nogen som helst anden må fordriste sig til at påføre dem selv eller deres gods nogen uret. Men hvem der end i ubesindig forvovenhed gør dem nogen uret på trods af vort forbud, skal i sandhed få vor hævn at føle. Og for at der ikke fremtidig kan opstå nogen trætte for dem om den frihed, der er tilstået dem, har vi anset det for rigtigt at overlade dem dette brev, beseglet til vidnesbyrd med vort segls værn.

Givet i det Herrens år 1228 den 6. september.