In nomine sancte et indiuidue trinitatis. Otto dei gratia dux de Bruneswic omnibus in perpetuum.
Innotescat uniuersis tam futuris quam presentibus. quod nos Guncelino comiti Zwerinensi plenam securitatem fecimus. que uulgariter orueide dicitur. pro eo quod nos captiuauerat pater eius. Ad hec sciant omnes quod nos eidem .G. comiti Zwerinensi et matri sue et sorori porreximus. ea bona que pater suus et patrui et auus suus. a patre nostro et ab auo de iure tenuerunt. . . . . . Iurauimus etiam et fide data promisimus. quod auxilium nullum prestabimus regi Danorum contra Guncelinum aut suos heredes. Mercatores et homines Guncelini in eundo ea libertate fruentur. qua de iure uti debent . . . . .
17 G.=Guncelino. 19 Iurauimus] Iurant i linien med t underprikket og over linien tilføjet uimus A.
Diplomet er tidligere dateret 1228, 1229 og 1230 og henvist til forskellige tidspunkter inden for disse år, særlig 1229.
1228 10. maj var hertug Otto endnu fange (nr. 78), og i en bulle fra 3. december samme år virkede paven for hans løsladelse (nr. 85). Men 1229 7. marts kunne den engelske konge lykønske ham med den genvundne frihed (Böhmer-Ficker-Winkelmann V:3-4 nr. 11039). Den saksiske verdenskrønike sætter løsladelsen til 1229, hvorfor det sikkert er rigtigt (med Böhmer etc. nr. 11033a) at henføre den til årets begyndelse. Da meddelelsen skal have foreligget i England inden 7. marts, må frigivelsen have fundet sted i en af de første måneder. Ottos diplom må dateres til samme tid: [1229 januar—februar].
Hansisches UB. I nr. 228 tolker bestemmelsen om grev Gunzelins købmænd og mænd som gældende for Danmark, mens Heinemann (I 309) synes at repræsentere det mere nærliggende synspunkt, at den gælder for Ottos egne lande.