Til hele gejstligheden på Gotland.

Vi har af indholdet af et brevN fra vor ærværdige broder biskop Vilhelm af Modena, dengang det apostoliske sædes legat, forstået, at det ifølge ordlyden af et brevN fra vor ærværdige broder Anders, ærkebiskop af Lund, Sveriges primas, dengang det apostoliske sædes legat, var kommet til hans kundskab, at præsterne ved Gotlands kirker på grund af landets goldhed og lidenhed ifølge gammel vedtægt har oppebåret tiende såvel af hø som af korn, og at sogneboerne ved de enkelte kirker ifølge samme vedtægt skal opføre de fornødne huse på kirkernes tofter til de enkelte præster og udbedre dem, der er opført, når de forfalder, og at det ligeledes har været bestemt, at det ikke var tilladt nogen som helst på grund af landets lidenhed på sit yderste at efterlade mere end tiendedelen af sin hovedlods jordegods til kirkerne, og at det senere for at bøde på indskrænketheden i en sådan gave desuden blev bestemt, at enhver, der lå på sit yderste, måtte efterlade kirkerne eller overdrage de fattige alt det rørlige gods, der var erhvervet ved hans eget arbejde. Den samme ærkebiskop forbød strengt, at nogen fordristede sig til i frækhed at tilbagekalde dette, som på sømmelig og gavnlig måde var fastlagt af de gamle om disse ting og efter lang tids forløb havde opnået lovbestemmelsens kraft. Vi bøjer os derfor for jeres bønner og stadfæster med apostolisk myndighed og bestyrker med dette brevs værn, hvad der fremsynet er foretaget og fastlagt af samme ærkebiskop om disse ting og efter fremsynet overvejelse billiget af fornævnte biskop, dengang det apostoliske sædes legat, således som det siges at indeholdes fuldt ud i deres autentiske breveN. Det skal altså overhovedet ikke være tilladt noget menneske at antaste dette vort stadfæstelsesbrev eller i dumdristig forvovenhed handle derimod. Men hvis nogen fordrister sig til at prøve herpå, skal han vide, at han pådrager sig den almægtige Guds og hans apostle Skt. Peders og Skt. Paulus' vrede.

Givet i Perugia den 23. januar i vort pavedømmes tredie år.