DatoStedNr.Regest
1231. 16. aprilVordingborg120Kong Valdemar II Sejr fritager johanniterne i Antvorskov for al kongelig tynge af gods skænket af hans fader og broder samt af andre donatorer.
1231. 16. aprilVordingborg121Kong Valdemar III den Unge fritager johanniterne i Antvorskov for al kongelig tynge af gods skænket af hans bedstefader, farbror og fader samt af andre donatorer.
[1231]. 9. augustRibe122Ærkebiskop Uffe af Lund og de andre danske biskopper takker pave Gregor IX, fordi han vil nøjes med 1.000 mark sølv som (Staufer-)tiende af Danmark, og påpeger nødsforholdene som følge af løskøbelsen af fanger, kvægpesten sidste år, hungersnøden og det ødelæggende vejrlig i år. Uffe betoner, at det har kostet dyrt at lade summen indsamle, da kobbermønten har måttet indsmeltes for at udskille sølvet, ligesom han og andre har betalt mere, end de ville have været pligtige til. Summen vil blive transporteret over Ribe til Flandern og deponeret i klostret Ter Doest, hvor pavens udsending, magister Simon, kan hente den, når han bliver rask.
1231 6. september122MPave Gregor IX.s stadfæstelsesbulle til johanniterordenens prior og brødre in Dacia, Reg. Danica nr. 737, Bull. Danicum nr. 227, vedrører svenske forhold, idet 'Danmark' bruges om hele den nordiske provins af ordenen.
1231. 9. septemberRieti123Pave Gregor IX pålægger to norske biskopper samt en engelsk abbed at undersøge forudsætningerne for kroningen af kong Håkon Håkonsen af Norge, efter at de tidligere udpegede, hvorimellem den danske ærkebiskop Peder Saksesen, var afgået ved døden.
1231. oktober124Dronning Ingeborg af Frankrig tilsikrer nonneklostret Magdeleine i Orléans en daglig betaling fra provstiet i byen, som var givet dem i almisse af hendes mand, kong Filip August. De havde en tid været inddraget af hende, da hun var kommet til Orléans, og erstattet af andre og større summer, men er nu gengivet nonnerne i den oprindelige form, da Ingeborg ellers frygter skade på sjælen og fare for en evig fordømmelse. Beseglet med Ingeborgs segl.
1231. december125Dronning Ingeborg af Frankrig udsteder et diplom, hvorved hun skænker et hus i sin landsby Chécy til abbediet Cour-Dieu til bod for sin egen, kong Filip Augusts og deres forfædres sjæle. Hendes årtid skal fejres i klostret. Beseglet med Ingeborgs segl.
1231. 21. december126Gejstlige fra Brygge bevidner, at klostret Ter Doest har udleveret det beløb, som pavens udsending, magister Simon, havde indsamlet i Danmark og abbederne af Holme kloster og Løgum kloster deponeret i Ter Doest på hans vegne, idet de som dokumentation for udleveringen gengiver to herhenhørende skrivelser mellem kurien og Danmark.