Instrumentum publicum super literis Erici pro immunitate inquilinor<um> nostrorum etc. etc. etc.
1 inquilinor<um>] inquilinor Reg.
1 Instrumentum publicum: tabt (ligesom formentlig selve immunitetsprivilegiet).
Offentligt dokument angående Eriks brev for vore gårdsæders immunitet o.s.v., o.s.v., o.s.v.
Gårdsæder nævnes første gang 1231 (Aakjær, Kong Valdemars Jordebog, I 9,9; jf. Steenstrup, Studier over Kong Valdemars Jordebog, 87) og første gang i diplomer 1241 2. juli (Reg. Danica nr. 810). Det eneste sted, de omtales i bevarede privilegier for Knudsklostret, er i hertug Erik Abelsens diplom af 1261 25. november (Dipl. Danicum II:1 nr. 342). Dog indtager de her en så lidet fremtrædende plads, at diplomet ikke med føje kan siges at være udstedt om dem. Ses der bort fra denne mulige identifikation af registraturen, må denne gå tilbage til et nu tabt kongeligt eller hertugeligt fribrev. Hvis udstederen er en sønderjysk hertug, må privilegiet stamme fra Erik I Abelsen 1259-72 eller Erik II Valdemarsen 1312-25. Er udstederen konge, bliver tidsfæstelsen videre, og da begge muligheder bør holdes åbne, må dateringen ansættes til [1232-1439].