DatoStedNr.Regest
1234. 23. januarLateranet171Pave Gregor IX bevilger abbederne i cistercienserordenen, at de, når de er fraværende, kan bemyndige deres priorer til at hæve bandsstraffe, som munke og lægbrødre måtte ifalde ved voldelig håndspålæggelse på hinanden. — Indgået til Sorø kloster.
1234. 9. februarLateranet172Pave Gregor IX meddeler biskop Balduinus af Semgallen, at han tilbagekalder hans fuldmagt som pavelig legat og i stedet udnævner Vilhelm, tidligere biskop af Modena, som legat i Prøjsen, Estland, Livland, Kurland, Finland og andre omliggende lande og øer.
1234. 15. februarLateranet173Pave Gregor IX meddeler indbyggerne i Lybæk stift, at han tager Lybæk havn og pilgrimmene, der skiber sig ud til Livland derfra, under sin beskyttelse imod dem, der har planer om at underlægge sig Livland og derfor ønsker at ødelægge udskibningshavnen i Lybæk.
1234. 15. februarLateranet174Pave Gregor IX befaler biskoppen af Ratzeburg sammen med to lybske gejstlige at skride ind mod dem, der krænker hans beskyttelse af Lybæks havn og pilgrimmene, der skiber sig ud til Livland derfra. Befalingen skal gælde for syv år.
1234. 15. februarLateranet175Pave Gregor IX bemyndiger sin legat Vilhelm, tidligere biskop af Modena, til visse steder i legationsområdet, særlig 1 Reval og Virland, at indsætte, indvie og flytte biskopper samt dele, forene og afgrænse bispedømmer, hvis indtægter er altfor små.
1234. 21. februarLateranet176Pave Gregor IX befaler alle kristne at adlyde Vilhelm, tidligere biskop af Modena, som han udnævner til pavelig legat i Prøjsen, Estland, Livland, Kurland, Finland og andre omliggende lande og øer, idet han samtidig tilbagekalder legatfuldmagterne for biskop Balduinus af Semgallen.
1234. 28. februarLateranet177Pave Gregor IX bemyndiger sin legat Vilhelm, tidligere biskop af Modena, til visse steder i legationsområdet, særlig i Reval og Virland, at indsætte, indvie og flytte biskopper samt dele, forene og afgrænse bispedømmer, hvis indtægter er altfor små. Ingen tidligere buller skal have gyldighed heroverfor.
1234. MartsLorris178Kong Ludvig IX af Frankrig gør dronning Ingeborgs tilladelse til fattighuset i Orléans med hensyn til dets mølle (nr. 166) stedsevarende.
1234. 24. majMasnedsund179Kong Valdemar II Sejr fritager alle Sorø klosters retmæssige besiddelser, herunder Esbern Snerlyngs nyligt skænkede ejendomme, for leding og stud og har til gengæld fået tilskødet en ejendom af klostret samt 100 mark rent sølv.
1234. juni180Dronning Ingeborg af Frankrigs foged i Orléans, ridderen Etienne af Chanlot, udsteder diplom om, at han i en retsstrid, der var indbragt for hende, efter hendes befaling har afgjort sagen, der verserede mellem en privatperson og nonneklostret Magdeleine i Orléans, og dømt i dettes favør.
1234. [o. 18. juni][Prémontré]181Abbeden i Tommerup rejser sag om faderretten til klostret på Usedom over for abbeden i Mariengaarde.
1234. 6. juliFemern182Kong Valdemar II Sejr overgiver biskoppen af Ribe plovskatten af tre sysler og to flækker til gengæld for hans halve møntret i Ribe by.
1234. 30. augustSpoleto183Pave Gregor IX befaler tre gejstlige i Halberstadt at mane kong Valdemar II Sejr, som har spærret Lybæks havn for pilgrimmene til Livland ved at sænke nogle skibe i indløbet, til at åbne havnen og tillade fri passage og, hvis kongen nægter at gøre dette, da at lyse interdikt over hans hof og bandlyse hans rådgivere.
1234. 5. oktoberPerugia184Pave Gregor IX pålægger kong Håkon Håkonsen af Norge at give den landflygtige biskop Poul af Hamar og hans kirke erstatning for den uret og forfølgelse, han på mange måder har udsat dem for. Sker det ikke, skal ærkebiskop Uffe af Lund og to andre danske prælater skride ind mod ham med kirkelige straffe og om fornødent påkalde den verdslige arms hjælp.
1234. 5. oktoberPerugia185Pave Gregor IX befaler ærkebiskop Uffe af Lund sammen med to andre danske prælater at skride ind med kirkelige straffe og om fornødent påkalde den verdslige arms hjælp mod kong Håkon Håkonsen af Norge for at standse hans forfølgelse af Hamarkirken og dens biskop.
1234. 10. oktoberPerugia186Pave Gregor IX pålægger hertug Skule af Norge at forsvare Hamarkirken og dens biskop og adlyde de tre gejstlige dommere i Danmark, som paven har befalet at gribe ind.
1234. 11. oktoberPerugia187Pave Gregor IX pålægger kong Valdemar II Sejr at modtage den landflygtige Hamarbiskop Poul og tillade ham at blive i Danmark, indtil der er sluttet forlig.
1234. 23. oktoberPerugia188Pave Gregor IX forbyder fyrster og velbyrdige under påberåbelse af ret som patroner, fogder eller værger, og ligeledes kirkelige prælater, at afkræve cistercienserklostre levnedsmidler, kørsler og andre ydelser til bygning og befæstning af borge og landsbyer samt afgifter til ledingstogter m. v., ligesom overtrædelser af et par ordensforskrifter forbydes. — Indgået til et dansk cistercienserkloster.
1234. 25. oktoberPerugia189Pave Gregor IX bevilger abbed og konvent i Sorø kloster, at de for fremtiden ikke skal kunne stævnes ved pavebuller ud over to dagsrejser fra klostret i sager om deres ejendomme derindenfor, medmindre bullerne omtaler den foreliggende bevilling.
1234. 25. oktoberPerugia190Pave Gregor IX pålægger gejstligheden i Danmark at bruge kirkelige straffe til værn for Sorø kloster mod dem, der fælder uretfærdige kirkelige domme og begår overgreb mod dets personer, tiendefrihed og besiddelser, herunder testamentariske erhvervelser.
1234. 25. oktoberPerugia191Pave Gregor IX fritager abbederne i cistercienserordenen for at adlyde ordrer fra dommere, delegerede af pavestolen, om at bandlyse eller forkynde bandlysning over klostrets grundlæggere eller kommuner af byer, borge og landsbyer i nærheden samt for at drage til landsbyer og højtideligt forkynde dem under band fra de nævnte dommere. — Indgået til Sorø kloster.
1234. 25. oktoberPerugia192Pave Gregor IX fritager abbederne i cistercienserordenen for at adlyde ordrer fra dommere, delegerede af pavestolen, om at bandlyse eller forkynde bandlysning over klostrets grundlæggere, fyrster, mægtige og velbyrdige eller kommuner af byer, borge og landsbyer i nærheden samt for at drage til landsbyer og højtideligt forkynde dem under band fra de nævnte dommere. — Indgået til Sorø kloster.
1234. 25. oktoberPerugia193Pave Gregor IX indskærper efter anmodning fra cistercienserordenens abbeder ordensforskrifterne mod de biskopper, som blander sig i abbedvalg, vil eksaminere de valgte og stadfæste valget. Lignende overgreb forbydes fra kapitler og ærkedegne, og det indskærpes, at biskopperne intet må kræve for deres velsignelse af abbederne. — Indgået til Sorø kloster.
1234. 27. oktoberPerugia194Pave Gregor IX pålægger gejstligheden i Danmark at bruge kirkelige straffe til værn for Esrum kloster mod dem, der fælder uretfærdige kirkelige domme og begår overgreb mod dets personer, tiendefrihed og besiddelser, herunder testamentariske erhvervelser.
1234. 27. oktoberPerugia195Pave Gregor IX befaler biskop Gunner af Ribe sammen med to af byens gejstlige at hæve uretfærdige kirkelige domme, der måtte være fældet mod cistercienserne i Danmark på trods af pavelige privilegier eller imod deres rette mening, samt at skaffe ordenen godtgørelse for tab og udgifter som følge af dommene.
1234. 27. oktoberPerugia196Pave Gregor IX giver abbeden i Sorø tilladelse til at lade præster fra konventet fungere som sjælesørgere for klostrets folk.
[o. 1234. 31. oktober][Perugia]197Pave Gregor IX tager Løgum kloster og dets gods under sin beskyttelse og stadfæster særlig dets jorder, besiddelser og indtægter.
1234. 31. oktoberPerugia198Pave Gregor IX pålægger gejstligheden i Danmark at bruge kirkelige straffe til værn for Løgum kloster mod dem, der fælder uretfærdige kirkelige domme og begår overgreb mod dets personer, tiendefrihed og besiddelser, herunder testamentariske erhvervelser.
[1234. o. 20. november]199Pave Gregor IX stævner biskop Nicolaus af Riga, sværdridderne og borgerne i Riga til sig i anledning af de talløse overgreb og uretfærdigheder, de har gjort sig skyld i over for Romerkirken i Estland, Livland, Kurland og omliggende landskaber, og omtaler herunder kong Valdemar II Sejrs klagemål mod ridderne, disses kup mod Reval borg og udplyndring af denne samt deres dobbelte blodbad på vasallerne i Reval og Virland.
1234. 20. novemberPerugia200Pave Gregor IX befaler biskoppen af Leal sammen med to andre gejstlige at tvinge biskop Nicolaus af Riga til personligt at møde for paven og tvinge sværdridderne og borgerne i Riga til at sende befuldmægtigede i anledning af de mange klager for overgreb mod Romerkirken, ikke mindst i de lande og besiddelser, som den har overtaget fra Dunskerne.
1234. 9. decemberPerugia201Pave Gregor IX bevilger Sorø kloster, at brødre, som møder i retssager med breve forseglet med abbedens segl, ikke skal kunne mødes med den indvending af deres modpart, at sådanne breve kun har gyldighed for abbeden, ikke for konventet.
1234202Hr. Esge Maltesens latinske mageskiftebrev til Øm kloster på alt hans gods og jord i Tåning for Øm klosters gods i Elling. Givet 1234.
1234 u.d.202MStatutter for augustinerordenen i Danmark udstedt i Grinderslev (Reg. Danica nr. *225 med dateringen: 1234 vel 1334) er måske af senere dato og medtages ikke i Dipl. Danicum, da de ikke har diplomkarakter.
[1234-1241]203Kong Valdemar II Sejr indskærper for beboerne af Harsyssel, at alle, læge, gejstlige og samtlige klosterfolk, er pligtige til at udrede plovpenninge.
[1234-1243]204En pavelig pønitentiar pålægger biskop Gunner af Ribe at tilbagekalde straffene over en præst, han havde fradømt embede og indtægter, da bispen skal have tilsidesat præstens mededsmænd for andre, som var hans fjender, og hvis renselsesed bristede, da de skulle sværge præsten fri for infami for manddrab.