Til alle troende kristne i Livland, Prøjsen, Gotland, Finland, Estland, Semgallen, Kurland og de øvrige provinser og øer med nyomvendte og hedninge.

Skaberen har fra verdens skabelse på uudsigelig måde besluttet at åbenbare sit usynlige væsen — samt sin evige kraft og guddommelighed — for menneskene, så at det kan blive synligt og forstås gennem de ting, han har gjort, omendskønt som en gåde i et spejlN, så at menneskene ikke kan undskyldes, eftersom de, skønt de havde erkendt ham som herre, ikke har herliggjort ham som Gud eller ydet ham taksigelser, men blev tomme i deres tanker og for mørkede i deres uforstandige hjerterN, idet de ombyttede den uforkrænkelige Guds herlighed med en efterligning i det forgængelige menneskes og fugles, firføddede dyrs og slangers billedeN og foretrak at tjene skabningen fremfor SkaberenN. Men den almægtige Gud har — for at ikke så værdig en skabning, der er gjort i Skaberens billede og lignelse og sat over himlens fugle og alle jordens dyrN, skulde gå til grunde, og han bedrages i sit forsæt, som skabte mennesket af den grund, at det skulde erkende ham, elske ham som erkendt og have ham kær og således blive lyksalig i en uforlignelig lyksalighed — rejst sig på grund af de armes nød og de fattiges sukkeN og har ved troen på hans blod stillet sin énbårne søn Jesus Kristus frem som forsoner for at vise sin retfærdighed til forladelse for de tidligere forseelser, for at han selv som retfærdig kunde retfærdiggøre den, som ved troen hører Jesus Kristus tilN, uden hvilken slet ingen kan retfærdiggøresN ifølge profetens vidnesbyrd, når han siger: Den retfærdige lever af troN. Efter at altså denne vej til den levende og sande GudN var anvist, har denne verdens fyrsteN forblindet nogle vantros sind i en sådan grad, at det evangeliske lys ikke formår at oplyse demN; men stadig indhyllet i vantroens mørke påkalder de ikke Gud, som er nær for alle, der påkalder ham i sandhedN; thi enhver, der påkalder Herrens navn, skal være frelstN. Men som apostlen siger: Hvorledes skal de påkalde ham, som de ikke er kommet til tro på, eller hvorledes skal de tro på ham, som de ikke har hørt om, eller hvorledes skal de høre uden nogen, som prædiker, og hvorledes skal nogen prædike, hvis ingen sendes udN? — af denne grund har Herren tidligere opvakt åndenN hos vor ærværdige broder Vilhelm, fordum biskop af Modena, som på det apostoliske sædes befaling drog til de hedninge, der findes rundt om i jeres egne, og førte en stor mængde af dem til erkendelse af sandhedenN efter at have udryddet mange slags vildfarelser hos dem, hvori de holdtes ulykkeligt hildet, så at de ikke havde nogen kristen gudsdyrkelse, men rettede al deres higen mod alene at dyrke synlige ting. Men samme biskop løftede sit blik og så, at jeres marker allerede er hvide til høstN, da Jesus Kristus, vor Gud og Herre, som vi har bragt i erfaring, har set i mildhed til jert folkeslag og værdiget sig at åbne døren til dets frelse, og samme biskop har af alle sine inderste længsler i sindet sukket efter åndelige glæder — nemlig omvendelsen af samme folkeslag — og med meget indtrængende bønner og strømme af tårer bønfaldet os, som, omend uværdige, beklæder hans plads på jorden, som siger til sine disciple: Bed høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høstN, om, at vi vilde værdiges at sende ham — der efter at have forladt bispedømmet Modena for jeres skyld er rede til, om nødvendigt, også at drikke lidelsens kalk for jer — til Herrens høstN, eftersom han, der har prøvet hyrdegerningens brydsomme kampe, ønsker at fuldføre løbetN med et endnu mere fuldkomment værk, for at retfærdighedens krans derpå kan vente hamN, skønt han med apostlen kan sige: Den gode strid har jeg stridtN, Vi anbefaler altså hans fromme og hellige forsæt i Herren, tilbagekalder den legatmyndighed og alle de breve og bevillingerN, der er tilstået vor ærværdige broder Balduinus, biskop af Semgallen, og sørger for at sende ham til disse egne efter at have overladt ham fuld legatmyndighed for at udbrede det glade budskab for folkeslagene om vor Herre Jesu Kristi navnN, for at han med Herrens bistand som en omsorgsfuld dyrker af Herrens ager kan kuldkaste og nedbryde, adsplitte og tilintetgøre, bygge op og plante udN, således som Herren vil hjælpe ham. Vi påminder derfor jer alle indtrængende og opfordrer jer ved denne vor apostoliske skrivelse i Herren til og påbyder som vor befaling, at I med glæde modtager fornævnte biskop som det apostoliske sædes legat, eller rettere os personligt i ham, og behandler ham hæderfuldt og med redebont sind føjer jer efter hans frelsebringende påmindelser og befalinger og som hengivne sønner urokkeligt holder og bevarer det, som han mener at burde fastsætte iblandt jer. I modsat fald vil vi anse den dom for gyldig, som han på lovlig vis måtte fælde mod genstridige, og med Herrens bistand sørge for, at den urokkeligt overholdes. Thi vi nærer den tillid til hans omsigt og fremsynethed, at han, når Herren styrer hans skridtN, med jubel vil bringe manipler af evighedens afgrøderN hjem af den sæd, der er sået.

Givet i Lateranet den 21. februar i vort syvende år.