Tekst efter a1, da A ikke har været tilgængelig.
Gregorius episcopus, seruus seruorum dei, uenerabili fratri V., episcopo quondam Mutinensi, apostolicæ sedis legato, salutem et apostolicam benedictionem.
Licet episcoporum translatio et mutatio sedium ad Romanum pontificem de iure pertineat, nec sit absque ipsius licentia facienda, utrumque tamen tunc demum debet fieri, cum urgens necessitas et euidens utilitas id fieri persuadent. Cum itaque, sicut nostris fuit auribus intimatum, in Reuelia, Vironia et quibusdam aliis terris legationi tuæ commissis tanta sit temporalium rerum inopia, quod non solum unius uni sed etiam uix duorum episcopatuum uni episcopo sufficiunt facultates, et propter episcoporum defectum salus negligitur animarum, nos uolentes ipsarum saluti consulere ac deuotionem tuam prosequi gratia speciali, ut creditæ tibi legationis officium ad honorem dei et animarum salutem proficiat earundem, præsentium tibi auctoritate concedimus, ut episcopatus unire ac diuidere ualeas et transferre de uno loco ad alium, instituere de nouo episcopos et consecrare et limitare episcopatus, ubi expedire uideris in prædictis terris, cum utilitas et necessitas hoc exposcunt, contradictores per censuram ecclesiasticam appellatione postposita compescendo, non obstantibus aliquibus literis a sede apostolica impetratis.
Datum Laterani secundo calendas martii pontificatus nostri anno septimo.
6 V.=Vilhelmo.
10 de iure: se citatapparatet til nr. 175.
Gregor, biskop, Guds tjeneres tjener, til sin ærværdige broder Vilhelm, fordum biskop af Modena, det apostoliske sædes legat, hilsen og apostolisk velsignelse.
Selv om flytning af biskopper og ombytning af bispesæder efter loven hører under paven i Rom og ikke kan foretages uden hans tilladelse, bør jo dog begge dele finde sted, ifald og når tvingende nød og indlysende nytte råder til, at det sker. Da der altså, som det er kommet os for øre, i Reval, Virland og nogle andre lande, der er overladt dig som legat, er så stor mangel på timelige ting, at midlerne fra ét bispedømme ikke blot er utilstrækkelige for en biskop, men endogså fra to knap nok tilstrækkelige for én, og sjælenes frelse forsømmes på grund af mangel på biskopper, bevilger vi dig — i ønsket om at drage omsorg for disses frelse og omfatte dig, fromme broder, med en særlig nåde, for at det hverv, der er betroet dig som legat, kan nyde fremgang til hæder for Gud og til frelse for disse samme sjæle — ved dette brevs myndighed magt til at forene og dele bispedømmer og flytte dem fra ét sted til et andet, indsætte nye biskopper og indvie dem og afgrænse bispedømmerne i fornævnte lande, hvor du finder, det vil gavne, og når nød og nytte gør det påkrævet, idet du med tilsidesættelse af appel tøjler dem, der handler herimod, med kirkens straf, uanset hvilke breve, der er opnået fra det apostoliske sæde.
Givet i Lateranet den 28. februar i vort pavedømmes syvende år.