1234

1234. [o. 18. juni]. [Prémontré]181

Abbeden i Tommerup rejser sag om faderretten til klostret på Usedom over for abbeden i Mariengaarde.

Tryk: Backmund 3 395 (tekstgrundlag); Wallin II 21 n. 8. Præmonstratenserordenens generalkapitelsbeslutninger er med ganske enkelte undtagelser gået tabt (Backmund 2 13), modsat cistercienserordenens, se herom Dipl. Danicum I:4 nr. 80. Dette skyldes bl.a., at generalkapitlet i Prémontré i den første tid havde mindre, faderabbeden større myndighed end de tilsvarende instanser i Citeaux. — Ifølge Dipl. Danicum II:3 nr. 365 (af 1289) holdtes der generalkapitel i Prémontré på den 1. søndag efter pinse, d. v. s. trinitatissøndag. Samtidig fastlagdes så svævende tidsgrænser, at de ledende danske abbeder skulle begive sig af sted efter påske (der senest kunne falde 24. april) og besøge Prémontré den 24. juni. Trinitatissøndag faldt i 1234 på den 18. juni, og herefter er dateringen orienteret. Dipl. Dan. 1. rk. VI nr. 181; DRB. I:6 nr. 181 (i oversættelse).

Translata fuit paternitas istius ecclesie de Husnam ab abbate de Tumatorp in Datia ad abbatem Orti sancte Marie in Frisia anno gracie mccxxx. Item super ipsa paternitate mouit questiones abbas de Tumatorp aduersus abbatem de Orto in capitulo generali anno gracie mccxxxiiii sed abbas Premonstratensis retinuit paternitatem in manu sua donec esset diffinitum ad quem debeat de iure uel de capituli diffinitione deuolui.

25 diffinitione] diffinitionem Backmund.

Faderretten til hin kirke på Usedom blev flyttet fra abbeden i Tommerup i Danmark til abbeden i Mariengaarde i Frisland i det nådens år 1230. Fremdeles rejste abbeden af Tommerup klager angående denne faderret mod abbeden af (Marien)gaarde på generalkapitlet i det nådens år 1234, men abbeden af Prémontré forbeholdt faderretten for sig selv, indtil det var afgjort, hvem den burde tilfalde efter retten eller efter (general)kapitlets afgørelse.