1235

[1235]. 1. august. Perugia 209

Pave Gregor IX befaler biskoppen af Regensburg at løse kejser Frederik II.s søn Henrik VII af det band, han havde pådraget sig ved sin opsætsighed mod faderen, men først efter at have garanteret godtgørelse til de danske riddere, der var udplyndret på hjemvejen efter at have gjort tjeneste for Romerkirken.

A: tabt.

a: Regesta Vaticana 18 f. 58v. nr. 172.

Tryk: Raynaldus, Annales, XIII 423 § 10; Huillard-Bréholles IV:2 738; MGH. Epistolae selectae I nr. 651; Bull. Danicum nr. 268. Reg.: Reg. Danica nr. 765*; Potthast nr. 9979; Auvray II nr. 2709. Dipl. Dan. 1. rk. VI nr. 209; DRB. I:6 nr. 209 (i oversættelse).

Registerteksten mangler årsangivelse, men efter bullens plads kan der ikke være tvivl om, at der skal underforstås anno nono i datumsformlen. Året bliver herefter 1235.

Episcopo Ratisponensi imperialis aule cancellario.

Cum nobilis uir. H. natus carissimi in Christo filii nostri. F. Romanorum imperatoris (semper augusti Ierusalem et Sicilie regis illustris) pro periurio quod incurrit se patri temere opponendo sit per uenerabilem fratrem nostrum . . Salzeburgensem archiepiscopum auctoritate nostra excommunicationis uinculo innodatus; presentium tibi auctoritate mandamus. quatenus eidem cum sit ad ipsius imperatoris gratiam iam reuersus/ iuxta formam ecclesie beneficium absolutionis impendas sufficienti ab eo prius cautione recepta quod militibus Danis ab obsequio Romane ecclesie redeuntibus necnon clericis accedentibus ad illam et redeuntibus ab eadem/ quos fecit bonis suis non absque diuina et apostolice sedis iniuria spoliari satisfaciat competenter.

Datum Perusii kalendis augusti.

24 Episcopo=Sigefrido. 25 H.=Heinricus. — F.=Friderici. 26 (semper indtil regis)] etcetera a.

2 .. Salzeburgensem= Eberhardum II. 10 augusti] her mangler årsangivelsen anno nono jf. indledningen.

Til biskop Sigefridus af Regensburg, kansler ved kejserhoffet.

Da den højbårne mand Henrik, søn af vor meget kære søn i Kristus Frederik, Romernes kejser, til alle tider rigets forøger, berømmelig konge af Jerusalem og Sicilien, ved vor ærværdige broder ærkebiskop Eberhardus af Salzburg på vor myndighed er blevet bundet af bandlysningens bånd for den mened, han har gjort sig skyld i ved dumdristigt at sætte sig op mod sin fader, befaler vi dig ved dette brevs myndighed, at du, da han nu atter er kommet i samme kejsers nåde, efter kirkens forskrift meddeler ham afløsningens velgerning efter først at have modtaget fyldestgørende sikkerhed af ham for, at han på en passende måde yder godtgørelse til de danske riddere, der var på hjemvejen fra tjenesten for Romerkirken, ligesom til de gejstlige, der var på vej dertil og på vejen hjem derfra, hvem han ikke uden uret mod Gud og det apostoliske sæde har ladet plyndre for deres gods.

Givet i Perugia den 1. august.