W. episcopo quondam Mutinensi penitentiario nostro apostolice sedis legato.
Ex parte karissimi in Christo filii nostri . . Dacie regis illustris fuit propositum coram nobis. quod cum felicis recordationis Innocentius et Honorius Romani pontifices predecessores nostri sibi duxerint concedendum/ ut terram quam suis uel suorum laboribus et expensis eriperet de manibus paganorum regno suo et eius ecclesiis applicare <liceret> idem personaliter cum exercitu et magnis laboribus ac expensis in Estoniam proficiscens/ ad fidem Christi multos cum auxilio eius traxit ibidem. occupando et firmando inter alia quoddam castrum quod Reualia nominatur. Sed eo postmodum captiuato; fratres militie Christi in Liuonia mandante magistro Iohanne capellano tuo castrum obsedere prefatum. et sic custodes ab ipso rege inibi deputati; illud magistro et fratribus dicte militie recipientibus ecclesie Romane nomine reddiderunt. Quare petebat ut castrum ipsum/ cum pertinentiis suis et fructibus perceptis ex eis sibi restitui faceremus. Quia uero predicto regi tanquam catholico principi et ecclesie Romane deuoto nolumus in suo iure deesse/ qui sumus omnibus in iustitia debitores; cum constet nobis tam per confessionem procuratoris eorundem fratrum/ quam alias dictum castrum per eundem regem in terra inimicorum fore fundatum; mandamus quatinus ipsum ad manus tuas nomine nostro recipiens/ postquam illius possessionem habueris corporalem; dicto regi castrum cum pertinentiis suis restituas supradictum; prouiso nichilominus ut inter prefatum regem ex una parte et supradictos fratres et alios qui castrum detinent memoratum ex altera/ firma pax et amicabilis compositio intercedat. pactionibus/ renuntiationibus/ et cautionibus idoneis interiectis/ quod pro dampnis et iniuriis hincinde illatis/ necnon occasione prouentuum de terris ipsum regem contingentibus perceptorum a fratribus supradictis uel expensarum/ quas in eodem castro iidem fratres asserunt se fecisse nullatenus decetero alterutrum se molestent; et super hiis omnibus ad inuicem se absoluant. contradictores (per censuram ecclesiasticam appellatione postposita compescendo).
Datum. Viterbii .iiii. idus. aprilis. anno decimo.
6 W.=Wilhelmo. 8 ..=Waldemari. 12 <liceret>] mangler a. 24 fore=esse.
4-5 contradictores — compescendo)] contradictores etcetera a.
9-10 Innocentius (III): tabt. — Honorius (III): se Dipl. Danicum 1:5 nr. 145.
Til Vilhelm, fordum biskop af Modena, vor pønitentiar, det apostoliske sædes legat.
På vor meget kære søn i Kristus Valdemar, Danmarks berømmelige konges vegne er det gjort gældende for os, at vore forgængere som romerske paver Innocens og Honorius, saligt ihukommede, havde ment at burde tilstå ham, at det måtte være ham tilladt at lægge det land, som han ved sine egne eller sine folks anstrengelser og udgifter kunne fravriste hedningehånd, til sit rige og dets kirker. Han drog da med en hær og under store anstrengelser og udgifter i egen person til Estland, og med Kristi hjælp drog han mange dersteds over til troen på ham, og han besatte og befæstede blandt andet en borg, som kaldes Reval. Men da han senere faldt i fangenskab, belejrede brødrene af Kristi ridderskab i Livland fornævnte borg på befaling af din kapellan magister Iohannes, og således overgav de vogtere, der var udpeget af denne konge sammesteds, denne borg til mesteren og brødrene af nævnte ridderskab, der modtog den i den romerske kirkes navn. Derfor har han bedt om, at vi ville lade denne borg med dens tilligender og de deraf nydte indtægter give tilbage til ham. Men da vi, som skylder alle at håndhæve retfærdighed, ikke vil svigte fornævnte konge i hans ret — han som er en katolsk fyrste og Romerkirken hengiven — og da det står fast for os både ved en tilståelse fra samme brødres prokurator og på anden måde, at nævnte borg er grundlagt af denne konge i fjendernes land, befaler vi dig i vort navn at tage borgen dig til hånde, og efter at du har fået legemlig besiddelse af den, skal du give ovenfor omtalte borg med dens tilliggender tilbage til nævnte konge. Du skal fremdeles sørge for, at der mellem fornævnte konge på den ene side og ovenfor omtalte brødre og de andre, som tilbageholder vedkommende borg på den anden side, afsluttes en fast fred og en venskabelig overenskomst, så der indbyrdes sluttes aftaler, gøres afkald og stilles passende sikkerhed, så at de for fremtiden ikke på nogen måde gensidigt forulemper hinanden, men indbyrdes frikender hinanden for alle disse ting, nemlig for skader og uretfærdigheder, som de har påført hverandre, samt i anledning af indkomsterne af jorderne, der henhører under samme konge og er oppebåret af ovenfor nævnte brødre, eller i anledning af de udgifter, som samme brødre hævder at have haft på samme borg, idet du med tilsidesættelse af appel tøjler dem, der stiller sig herimod, med kirkelig straf.
Givet i Viterbo den 10. april i vort tiende år.
Bullen har været dateret 1236, 1237 og 1238 og anført under tre datoer: 10. eller 11. april og 10. august. 11. april ses kun hos Porthan som omregning af det fejllæste tut id. aprilis. 1238 findes kun hos Strehlke i Scriptores rerum Prussicarum. 1237 er året hos Turgeniev og et sted videreført hos Bunge i Urkundenbuch og Regesten i dennes fejlagtige andet aftryk af bullen (UB. I sp. 195 nr. 152) som en misforståelse af Suhms tekst. Der er iøvrigt en fejl i sidstnævnte tryk: dateringen 4 Id. Aug., lig 10. august. Paveåret mangler tillige hos Suhm. Under dateringen 1236 10. august opføres den endnu i Bull. Danicum nr. 274 trods udredningen hos Hausmann. En tekst af dette indhold findes ikke under nævnte dato 1236 eller 1237 i Gregor IX.s registre.
1236 10. august er udelukket, da paven ikke var i Viterbo, men i Rieti (Auvray II nr. 3255-3372). — Dateringen til Viterbo 1236 10. april sikres af datumsformlen i registrene: Datum. Viterbii .iiii. idus. aprilis. anno decimo.