forrige næste

Gunnerus dei gracia Ripensis episcopus. uniuersis Christi fidelibus presens scriptum inspecturis in domino salutem.

Presentibus et futuris notum esse uolumus nos ante susceptum episcopale officium dedisse et ecclesie Ripensi ad usum canonicorum iugiter ibidem seruiencium omnes possessiones nostras patrimoniales in Fuldærn preter estimacionem curie nostre et res mobiles in ipsa curia post obitum nostrum inueniendas quas ad usum infirmorum de Ripis et de Kaldingh deuolui uolumus si contingat nos intestatos claudere diem extremum <contulisse>. Hoc tamen pacto prefatas possessiones iam dicte ecclesie contulimus. quod ille deberent esse sub nostra disposicione et nostris cedere usibus quoad uiuerimus. ad canonicorum disposiciones et usus post dies nostros integraliter deuoluendæ. Quibus possessionibus sic collatis addidimus alias possessiones post susceptum episcopale officium acquisitas sub eodem pacto et eadem forma. uidelicet prata quedam iuxta prenominatam curiam ad aquilonem et ad austrum posita certis aggeribus inclusa et circumsepta et siluam quandam in Waræ uidelicet quinque laagh emptam a preposito Langfingo et Thormæth Laangh. Et ne ecclesia illa cui ista contulimus uideretur in diebus nostris esse penitus exclusa a censu et a legitima. prescripcione possessionum collatarum obligauimus nos coram fratribus nostris soluturos de illis annualem pensionem. uidelicet marcham denariorum. ad communem bursam canonicorum ibidem residencium. Ne eciam prefata collacio uel pensionis solucio possit in posterum per quemquam successorum nostrorum uel heredum retractari. factum nostrum presenti scripto. et sigillo nostro confirmamus.

Datum Ripis. presentibus canonicis nostris. anno incarnacionis domini. mo.cco.xxxovio. anno pontificatus nostri viio.

27 <contulisse>] mangler a. Nielsen 37 foreslår "et Ord som assignasse". Men da confero bruges to gange i det følgende om gavens karakter, er contulisse her foretrukket.

5 uidelicet] efter overstreget p. a. 8 Langfingo)] således a, Langsingo a1, foreslås bl. a. derfor læst i a som Langsingo Nielsen 38. Hornby, Personnavne, I L—Ø sp. 825 går ud fra Langsingus som grundform, støttet på navneformen Lanxingus i et nekrologiefragment fra dominikanerklostret i Ribe fra omkring 1440 (?). Trykket med denne navneform er dog fra 1853-56. — ecclesia] efter udraderet i (?) a. 12 bursam] efter udprikket mensam a.

Gunner, af Guds nåde biskop af Ribe, til alle troende kristne, der får dette brev at se, hilsen i Herren.

Vi ønsker, at det skal være vitterligt for nulevende og tilkommende, at vi, før vi modtog bispeembedet, har givet og overdraget kirken i Ribe til brug for de kanniker, som i fællesskab gør tjeneste der, alle vore fædrene besiddelser i Folding ud over virningen af vor gård og det løsøre, der måtte forefindes på samme gård efter vor død, som vi ønsker skal overgå til brug for de syge i Ribe og Kolding, hvis vi skulle afgå ved døden uden at have gjort testamente. Vi har dog overdraget nysnævnte kirke fornævnte besiddelser på det vilkår, at de skal bestyres af os og ligge til vort behov, sålænge vi lever og fuldt ud overgå til kannikernes rådighed og behov efter vor levetid. Til disse således overdragne besiddelser har vi lagt nogle andre besiddelser, der er erhvervet, efter at vi har modtaget bispeembedet, under samme vilkår på samme måde, nemlig nogle enge beliggende nord og øst for fornævnte gård, omsluttet og indhegnet med visse volde, og en skov i *Waræ, nemlig fem lag, købt af provst Langfing og Tormod Lange. Og for at ikke den kirke, til hvem vi har overdraget dette, så længe vi lever, skal synes fuldstændigt at være udelukket fra afgift og fra lovmæssig hævd over de overdragne besiddelser, har vi i nærværelse af vore brødre forpligtet os til årligt at betale en landgilde af dem, nemlig en mark penninge til de der residerende kannikers fælles kasse. For at heller ikke fornævnte overdragelse eller landgildebetaling i fremtiden skal kunne tilbagekaldes af nogen som helst af vore efterfølgere eller arvinger, stadfæster vi vor handling ved dette brev og ved vort segl.

Givet i Ribe i nærværelse af vore kanniker år 12363) for Herrens menneskevorden i vort bispedømmes syvende år.