Til Vilhelm, fordum biskop af Modena, vor pønitentiar og det apostoliske sædes legat.

Vi nærer et urokkeligt håb om, at den sammenslutning, som det apostoliske sæde ved Herrens indgivelse har bragt i stand mellem vore elskede sønner mester Hermannus og brødrene af de tyskes Skt. Mariehospital i Jerusalem og Kristi sværdridderbrødre i Livland, under Guds nådige medvirken vil bringe gavn på mangfoldige måder. Men da dette slet ikke kan ske lettere end ved at frigøre landet for alle klagemål angående dets stilling, beder og opfordrer vi dig, broder, i vor herre Jesus Kristus til, at du omhyggeligt og ivrigt i overensstemmelse med den viden, du har fået tillagt ovenfra, personligt, om lejlighed byder sig, eller ved breve og særlige sendemænd tilskynder vor meget kære søn i Kristus Valdemar, Danmarks berømmelige konge, til, at han, efter at fornævnte hospitalsbrødre er kommet til disse lande, bringer enhver anledning til strid af vejen og holder fred og fordragelighed med dem og gør dem forpligtet over for sig i evig hengivenhed, særlig da disse for ukæret og vedvarende at kunne holde borgen Reval under deres herredømme er rede til at træffe forholdsregler angående denne ifølge din fremsynethed og antage, hvad der er passende såvel for dem som for nævnte konge og fordelagtigt og nyttigt for begge parter. Men hvad du foretager dig i dette, skal du straks i dit brev, oprigtige søn, åbenbare for os, der længes efter at høre et glædens budskab herom.

Givet i Viterbo den 13. maj i vort elvte år.