DatoStedNr.Regest
1238. 15. JanuarLateranet1Pave Gregor IX befaler ærkebiskopperne Uffe af Lund og Jarler af Uppsala at tage imod Skarabiskoppens embedsresignation og tildele ham underhold af hans kirkes indtægter.
1238. 28. januarLateranet2Pave Gregor IX bevilger kong Valdemar II Sejr at måtte tage en kannik fra hver af rigets katedralkirker i sin eller rigets tjeneste, således at disse kan oppebære deres præbendeindtægter med undtagelse af de daglige uddelinger.
1238. 29. januarLateranet3Pave Gregor IX pålægger ærkebiskop Uffe af Lund og biskop Niels af Roskilde at undersøge slægtskabet mellem kong Valdemar II Sejrs (grand)niece Marianne og hertug Barnim af Pommern, som kongen havde bedt om ægteskabsdispensation til, da de er beslægtede i fjerde grad.
1238. 3. februarLøgum4Biskop Gunner af Ribe erklærer, at han af Løgum kloster har fået tilskødet en toft ved biskop Omers kapel, på hvilket areal han agter at opføre nogle bygninger, som efter hans død skal tilfalde klostret sammen med grunden, de er bygget på.
1238 17. februar4Mer fejldateret i Bull. Danicum Tillæg s. 956 for 1237 17. februar. Regesterne vil blive trykt i Rettelser og Tillæg til Dipl. Danicum 1.—3. Række.
1238. 13. martsLateranet5Pave Gregor IX befaler for anden gang sin legat Vilhelm, tidligere biskop af Modena, at bringe den tidligere af paven selv afsagte dom i striden mellem kong Valdemar II Sejr og den tyske orden til udførelse, hvorefter borgen i Reval og de dertil liggende jorder skal tilfalde kongen. I modsat fald agter paven at skaffe dommen udført af ærkebiskopperne i Bremen og Magdeburg og biskoppen af Verden.
1238. 13. martsLateranet6Pave Gregor IX tillader kong Valdemar II Sejr at måtte anvende tvang over for dem af hans undersåtter, der har taget korset og under påskud heraf til skade for hans retshåndhævelse unddrager ham de tjenester og ydelser, de er ham skyldige.
1238. 19. martsLateranet7Pave Gregor IX befaler ærkebiskop Uffe af Lund efter kong Valdemar II Sejrs ønske at give tre af dennes klerke, Jakob, Peder og Anders, dispensation til hver for sig at erhverve endnu et beneficium med sjælesorg, såfremt ærkebispen finder dem værdige hertil.
1238. 31. majBremen8Råd og borgere i Bremen bytter ejendom med den tyske ordens hus i Bremen. Som vidner byens rådmænd, blandt hvilke Rudolf af Næstved.
1238. 7. juniStensby9Kong Valdemar II Sejr slutter overenskomst med præceptoren for den tyske orden i Livland og Prøjsen, hvorved kongen afstår fra magtanvendelse, mod at ordenen overlader ham Reval, Gervien, Virland og Harrien, som paven har tildømt ham, og ganske særligt borgen i Reval. Kongen giver Gervien til ordenen som sjælegave, og ærkebiskoppen afgiver sin åndelige styrelse i landet, men ordenen må ikke opføre befæstninger dér uden samtykke fra den danske konge. Begge parter afstår fra forfølgelse af de hidtidige klagemål, ærkebiskoppen af Lund fra de biskoppelige rettigheder, der hidtil er fragået ham, og der træffes bestemmelser om togter mod hedningene på fælles bekostning, hvorved kongen skal have 2/3 af nyerhvervet land, ordenen 1/3.
[Senest 1238. juli]10Borgerskabet i Orléans klager over dronning Ingeborg af Frankrig til kong Ludvig IX (evt. dog VIII), fordi hun, forledt af dårlige rådgivere, har fængslet nogle borgere uden at have lovmæssig grund dertil. Borgerskabet beskylder hende for at ville afpresse fangerne penge og for at bryde et kongeligt privilegium, hvorfor kongen anmodes om at gribe ind.
1238. 1. augustReval11Den pavelige legat Vilhelm, tidligere biskop af Modena, kundgør, at han på kirkemøder og under prædikener har fældet og forkyndt bandlysningsdom mod fredsbrydere inden for hans legationsområde. Ingen må på egen myndighed bemægtige sig andres besiddelser eller øve vold mod personer eller ting uden for sin retshåndhævelse. Han bandlyser dem, der beskytter bandsmænd i områder, byer eller på borge. Sker det i en borg, belægges den med interdikt.
1238. 4. septemberAnagni12Pave Gregor IX giver, efter at kong Valdemar II Sejr har anmodet herom, hertug Barnim af Pommern dispensation til at ægte kongens (grand)niece Marianne, skønt de er beslægtede i fjerde slægtskabsgrad.
1238. 11. septemberStore Jyndevad13Biskop Tyge af Slesvig indberetter til ærkebiskop Uffe af Lund, at han har udført dennes befaling om at afslutte striden mellem Løgum kloster og hr. Ubbe Tordsen og har tildømt klostret den omstridte jord (i Bejle).
[1238. 11. september-1241. marts]14Biskop Gunner af Ribe erklærer at have udført ærkebiskop Uffes befaling om at foretage forundersøgelse i striden mellem Løgum kloster og hr. Ubbe Tordsen om en Jord i Bejle, og at han efter dennes afslutning afgav beretning til ærkebiskoppen, der pålagde biskop Tyge af Slesvig at afsige dom, der faldt ud til Løgum klosters fordel.
[1238. 11. september-1241. marts]15Kapitlet i Ribe erklærer, at ærkebiskop Uffes befaling til biskop Gunner af Ribe om at anstille forundersøgelse i striden mellem Løgum kloster og hr. Ubbe Tordsen om en Jord i Bejle, er udført, og at Gunner efter dennes afslutning afgav beretning til ærkebiskoppen, der pålagde biskop Tyge af Slesvig at afsige dom, der faldt ud til Løgum klosters fordel.
[1238. 11. september-1241. marts]16Seks abbeder for danske cistercienserklostre godkender ved besegling biskop Tyges dom i sagen mellem Løgum kloster og hr. Ubbe Tordsen om jord i Bejle.
[1238. 11. september-1241. marts]Herrevad17Seks abbeder for danske cistercienserklostre og to munke fra Citeaux, forsamlede i Herrevad for visitatsens skyld, anmoder ærkebiskop Uffe af Lund om tilstadfæstelse at besegle biskop Tyge af Slesvigs dom i sagen mellem Løgum kloster og hr. Ubbe Tordsen om jord i Bejle.
1238. [12.-16. september][Citeaux]18Cistercienserordenens generalkapitel bestemmer, at årtiden for dronning Ingeborg af Frankrig skal holdes den 14. juli sammen med hendes mands, kong Filip Augusts, hvad generalkapitlet tidligere har bevilget hende.
123819Niels Jonsen Orlings latinske skøde til Voer kloster på en gård i Staksrode med alt ret tilliggende til samme gods. Dateret 1238.