Til ærkebiskop Uffe af Lund og biskop Niels af Roskilde.

Den for os oplæste ansøgningN fra vor meget kære søn i Kristus Valdemar, de Danskes berømmelige konge, indeholdt, at da der er og fra gammel tid har været alvorlige tvistigheder mellem de Danskes konger, berømmeligt ihukommet, på den ene side og venderne på den anden, hvoraf der er opstået mange legemlige og sjælelige farer, har han efter kyndiges råd for at skabe en frelsebringende endrægtighed mellem disse og samme vender bestemt at give en nieceN af sig som hustru til den højbårne mand hertug BarnimN af Pommern, hvem samme siges at være beslægtet med i fjerde grad. Derfor har nævnte konge i ydmyghed bønfaldet os om, at vi ud af vor sædvanlige og gavmilde velvilje ville give samme tilladelse til at bringe denne slægtsforbindelse i stand. Men eftersom vi ikke har klarhed over fornævnte ting, befaler vi jer, brødre, hvem vi nærer fuld tillid til i Herren, ved denne vor apostoliske skrivelse, at I efter omhyggeligt at have efterforsket sandheden om de fornævnte ting i troskab tilskriver os, hvad I finder frem til, at vi, belært på fyldestgørende måde af jeres indberetningN, kan træffe bestemmelse om, hvad vi finder vil være til gavn desangående.

Givet i Lateranet den 29. januar i vort pavedømmes ellevte år.