Til den højbårne mandN Erik, søn af vor meget kære søn i Kristus Valdemar, Danmarks berømmelige konge.

Det er blevet oplyst for os af din fader, vor meget kære søn i Kristus Valdemar, Danmarks berømmelige konge, at samme konge, da der var opstået en alvorlig strid mellem ham og den højbårne mand hertug Albrekt af Saksen, og der af dette fremkom stort mandefald, hærgning af mange lande og alvorlige farer for sjælene, har betænkt, at han kun kunne afværge disse farer på een måde, og er kommet overens med samme hertug om, at han skulle give dig denne hertugs datter Jutta til hustru. Derfor har han i ydmyghed bønfaldet os om, at vi, eftersom nævnte Jutta, datter af fornævnte hertug er beslægtet med dig i fjerde grad, af faderlig mildhed ville sørge for at drage omsorg for dette. Vi bøjer os altså for bønnerne fra denne konge, hvem vi omfatter med en særlig hengiven forkærlighed frem for jordens andre fyrster, og bevilger dig ved dette brevs myndighed, at du uanset denne hindring kan tage samme Jutta, datter af nysnævnte hertug, til hustru. Det skal altså overhovedet ikke være tilladt noget menneske at antaste dette vort bevillingsbrev eller i dumdristig forvovenhed handle derimod. Men hvis nogen drister sig til at prøve herpå, skal han vide, at han pådrager sig den almægtige Guds og hans apostle sankt Peders og sankt Paulus' vrede.

Givet i Anagni den 31. august i vort trettende år.