Til Valdemar, Danmarks berømmelige konge.

Da vi ønsker at vise dig, høje konge, som vi omfatter med en særlig forkærlighed frem for andre fyrster i verden, en særlig nåde, bevilger vi ved dette brevs myndighed, at seks klerke, som står i din tjeneste, og som ved viden og agtværdige sæder har vist sig anbefalelsesværdige og ikke har noget beneficium, som de kan få deres underhold af på en passende måde, må modtage endnu eet beneficium, selv om det har sjælesorg knyttet til sig. Det skal altså overhovedet ikke være tilladt noget menneske at antaste dette vort bevillingsbrev eller i dumdristig forvovenhed handle derimod. Men hvis nogen drister sig til at prøve herpå, skal han vide, at han pådrager sig den almægtige Guds og hans apostle sankt Peders og sankt Paulus' vrede.

Givet i Lateranet den 3. december i vort trettende år.