DatoStedNr.Regest
1240. 24. februarPron41Fyrst Vitslav I af Rygen giver den nye by Stralsund en del privilegier og rettigheder ..... Givet i Pron i det Herrens år 1240 den 24. februar, medens kong Valdemar og kong Erik styrede Danmarks kongedømme.
1240 28. maj41Mse nr. 175 af 1245 1. juni.
1240. 14. juliVordingborg42Kong Valdemar II Sejr befaler alle riddere, borgherrer, vasaller og lensmænd i Estland, Virland og Gervien at betale tiendedelen af tienderne fra deres undersåtter eller modsvarende tiendeafløsning til biskoppen af Reval og at bringe denne tiendedel til biskoppen.
[1240]. 18. juliDover43Kong Henrik III af England befaler fogederne i Yarmouth at udruste et skib til en rejse til Danmark.
1240. 24. juliVordingborg44Kong Erik IV Plovpenning befaler alle riddere, borgherrer, vasaller og lensmænd i Estland, Virland og Gervien at betale tiendedelen af tienderne fra deres undersåtter eller modsvarende tiendeafløsning til biskoppen af Reval og at bringe denne tiendedel til biskoppen.
[1240]. 24. juliLewes45Kong Henrik III af England befaler fogederne i Dunwich at udruste et skib til en rejse til Danmark.
1240. 3. augustRibe46Hertug Abel af Jylland fritager Ribebispens bryder og landboer og disses undergivne i Tønder, Daler og Ballum for ethvert krav til sig og sine efterfølgere ud over leding, kværsæde og stud (dobbelt udfærdigelse, se nr. 47).
1240. 3. august[Ribe]47Hertug Abel af Jylland fritager Ribebispens bryder og landboer i Tønder, Daler og Ballum for enhver ret og tjeneste til sig og sine efterfølgere ud over leding, kværsæde og stud (dobbelt udfærdigelse, se nr. 46).
1240. 9. augustGrottaferrata48Pave Gregor IX befaler ærkebiskop Uffe af Lund og biskopperne af Roskilde og Slesvig at give møde i Rom ved det generalkoncilium, paven agter at afholde i påsken 1241, og sørge for, at kapitler og abbeder og andre prælater i kirkeprovinsen lader sig repræsentere ved sendemænd.
1240. 9. augustGrottaferrata49Pave Gregor IX opfordrer kong Valdemar II Sejr til at lade sig repræsentere ved et generalkoncilium, som paven agter at afholde i Rom i påsken 1241.
1240. 26. august (el. 1247. 1. september?)Flensborg50Hertug Abel af Jylland tager Løgum kloster i sin beskyttelse.
1240. 26. augustSlesvig51Hertug Abel af Jylland stadfæster forgængernes privilegier for Løgum kloster.
[1240]. 5. september52Pave Gregor IX.s agent i Tyskland Albrekt Behaim indberetter politiske nyheder til sin herre og meddeler, at det tyske kongevalg bliver forsinket, da den unge konge af Danmark har sagt Nej, blandt andet fordi hans fader Valdemar Sejr har frarådet ham at tage imod kongetitlen.
1240. [12.-16. september][Citeaux]53Cistercienserordenens generalkapitel befaler abbeden af Herrevad sammen med en pommersk abbed at behandle en klage fra abbeden af Kolbatz.
1240. [12.-16. september][Citeaux]54Cistercienserordenens generalkapitel befaler abbeden af Herrevad sammen med en pommersk abbed at behandle en klage fra abbeden af Esrom over abbeden af Eldena.
1240. [12.-16. september][Citeaux]55Cistercienserordenens generalkapitel befaler to tyske abbeder at undersøge klagen fra Roermond over munke, lægbrødre og tjenere fra Herrevad, Tvis og Øm.
1240. 15. septemberEresborg56Kong Valdemar II Sejr skænker 80 hageplove som medgift til Reval kirke og overgiver dem til biskop Torkil, som kongen selv har valgt og præsenteret for ærkebiskop Uffe af Lund. Kongen tilstår Revalbispen 40 hageplove i Virland, der dog skal henhøre under Virlands biskop, når der bliver indsat en sådan. Kongen forbeholder sig og sine efterfølgere valgret og præsentationsret til Reval bispestol også for det tilfælde, at der indrettes et kapitel, og bestemmer, at den skænkede medgift skal falde tilbage til kongen, hvis biskop eller kapitel engang skulde bestride hans rettigheder.
1240. 15. oktoberLateranet57Pave Gregor IX befaler ærkebiskop Uffe af Lund og biskopperne af Roskilde og Slesvig at give møde i Rom ved det generalkoncilium, paven agter at afholde i påsken 1241, og sørge for, at kapitler og abbeder og andre foresatte i kirkeprovinsen lader sig repræsentere ved sendemænd.
1240. 15. oktoberLateranet58Pave Gregor IX opfordrer kong Valdemar II Sejr til at lade sig repræsentere ved det planlagte generalkoncilium og ikke lade sig påvirke af breve, som han måtte modtage fra den mod koncilieplanen fjendtligt stemte kejser Frederik.
1240. 21. oktoberAgersø59Kong Valdemar II Sejr bekræfter overenskomsten mellem Danmark og Flandern fra hans forgængeres tid under forudsætning af, at de over 40 år gamle vedtægter og sædvaner for danske købmænd overholdes, og truer med modforholdsregler, hvis der pålægges dem nye skatter og afgifter.
1240. 21. oktober60Kong Erik IV Plovpenning bekræfter overenskomsten mellem Danmark og Flandern fra hans forgængeres tid under forudsætning af, at de over 40 år gamle vedtægter og sædvaner for danske købmænd overholdes, og truer med modforholdsregler, hvis der pålægges dem nye skatter og afgifter.
1240. 23. novemberLateranet61Pave Gregor IX befaler biskopperne Peder af Århus og Gunner af Viborg at bemyndige kong Valdemar II Sejr til at tilbagekalde de rettigheder, som hans forfædre havde afhændet til skade for kronen og i modstrid med deres kroningsed.
1240. 14. decemberLateranet62Pave Gregor IX pålægger ærkebiskop Uffe af Lund og hans lydbiskopper at prædike korstog mod de vantro, der anfalder de kristne i Estland, og lover dem, som tager korset, samme aflad, som tildeles dem, der støtter hjælpen til Det hellige Land.
[1240]. 15. decemberWindsor63Kong Henrik III af England befaler sine fogeder ikke at lægge hindringer i vejen for en mand, som han sender til Danmark og Saksen for at købe jagtfalke.
1240Roskilde64Jakob Sunesen overdrager Sorø kloster en gård for at opfylde sin søn Jens' sidste ønske og stadfæster overdragelsen på en synode i Roskilde.
124065Biskop Peder Elavsen af Århus besegler sin faders nu tabte brev.
1240Bologna66Dominikanerordenens generalkapitel udsteder på ny bl.a. statut om ordensprovinsen Dacias stilling i forhold til andre provinser samt om oprettelse af nye klostre.