Dux exercitus domini Moyses iudicia dei coram Israhele proponens; ad locum quem elegit dominus et sacerdotem Leuitici generis in causis ambiguis recurri precepit/ huiusmodi autem in Christum translato sacerdotio eius uicarius Romanus pontifex Petrique successor multo maiorem quam legis ueteris sacerdos obtinens potestatem; delatas ad ipsum a finibus terre consultationes et iurgia/ sic sue sententie diffinitione decidit/ quod et presentibus litibus finis imponitur. et quid in futuris debeat seruari negotiis posteris declaratur. Porro quia succedentium uarietates temporum diuersorum nouitates casuum nonnunquam pariunt que ad soluendas suorum perplexitates nexuum/ multorum prudentum consilia exquisita requirunt per apostolicam sedem orthodoxi patres statuerunt conuocari concilia. in quibus salubri formata consilio/ sententia firma dissolueret/ quicquid difficultatis nodus questionis proposite contineret. Ob hoc quidem nuper considerantes/ quod instantis malitia temporis negotiis diuersis et arduis/ non solum Romanam uerum etiam uniuersalem angit ecclesiam. et cupientes in hiis sub ea prouidentia et discretione procedere. quod et ipsa negotia optatum auctore deo finem suscipiant; et exinde honor ecclesie generali/ et salus populo christiano consurgant; serenitatem regiam apostolicis exorauimus litteris/ quod usque ad festum proximum uenturum resurrectionis dominice ad quod super hoc aduocauimus concilium prelatorum; ad nos regales nuntios qui nobis in hiis uice regia salutare consilium tribuant destinares. ut dispositio nostra/ tanto cunctis sit gratior; quanto regalis consilii ac prelatorum et principum fuerit prouida et salubri deliberatione concepta. Verum sicut pro certo intelleximus aduersarius et hostis ecclesie. Fr. dictus imperator qui in diuersis articulis matri ecclesie quibus potest conatibus aduersatur/ uniuersalis ecclesie comodum proprium extimans detrimentum; ut auctoritatem apostolice sedis annichilet/ ac unitatem scindat quod absit ecclesie generalis; prefatum concilium nititur impedire; diuersarum fraudium uenena conficiens/ ut conceptum tam pii desiderii propositum/ hiis perfusa mater ecclesia pariat abortiuum; propter quod ipsius qui calcaneo ecclesie insidiari non desinit non ignorantes astutias/ ne tanta ecclesie generalis utilitas de facili eius dolo impedita depereat/ super omnibus que ad tantum negotium exequendum expediunt/ annuente domino prouidere curabimus. prout lator presentium celsitudini regie uiua uoce plenius intimabit. Hinc est quod regalem excel lentiam rogamus attentius et hortamur in domino Ihesu Christo. quatinus litteris si quas predictus F. ad te prefati contrarias uocationi concilii dirigat; animum in aliquo penitus non inclinans. ad nos nuntios tuos usque ad supradictum festum destinare procures. ita quod ex hoc deum tibi debitorem et ecclesiam tuis utilitatibus obligatam constituas. ac zelari honorem uniuersalis ecclesiey salutem propriam et populi christiani ut princeps catholicus ad instar predecessorum tuorum apertius comproberis.
Datum (Laterani. idus octobris. anno. xiiiio).
. . . . .
In eundem modum . . regi Dacie secundum quod scribitur. regi Francie.
8 Illustri (= Ludouico)]… Illustri a.
25 festum … resurrectionis = 31. marts 1241.
29 Fr. = Fredericus.
40 F. = Fredericus.
45 Datum (Laterani indtil xiiiio)] Datum ut supra a, udfyldt efter nr. 57.
47 regi = Walderamo.
9-10 jf. Deut. 17, 8-9: surge et ascende ad locum quem elegerit dominus deus tuus, veniesque ad sacerdotes levitici generis.
34-35 jf. Gen. 3, 35: et tu insidiaberis calcaneo eius.
Til Ludvig, Frankrigs berømmelige konge.
Føreren af Herrens hær, Moses, fremlagde Guds domme for Israel på det sted, som Herren udvalgte, og han påbød, at man i vanskelige sager skulle tage sin tilflugt til præsten af Levitternes slægt, men efter at dette præstedømme er overført til Kristus, opnåede hans stedfortræder den romerske pave og Peders efterfølger langt større magt end den gamle pagts præst, idet han ved sin endelige dom afgør de forespørgsler og retstrætter, der forebringes ham fra jordens lande, således at der både gøres ende på nuværende stridigheder og tilkendegives for de tilkommende, hvad der bør overholdes i fremtidige sager. Eftersom de efter hinanden følgende forskellige tidsaldre fremdeles fra tid til anden afføder nye og forskellige tilfælde, som fordrer mange kloges fortrinlige råd til løsning af deres forvirrende sammenslyngninger, har de rettroende fædre fastlagt, at der kan sammenkaldes koncilier af det apostoliske sæde, for at en urokkelig dom, herfra udformet på frelsebringende vis, kunne løse de vanskeligheder, som den fremførte indviklede sag indeholdt. Da vi nu for nylig med henblik på dette tog i betragtning, at den nærværende onde tid foruroliger ikke blot den romerske, men også verdenskirken med forskellige besværlige sager, og da vi ønsker at gå frem i disse ting med et sådant fremsyn og en sådan kyndighed, at både sagerne selv med Guds hjælp kan få den forønskede afslutning, og den almindelige kirke samtidigt kan blive hædret og den kristne menighed frelst herigennem, har vi anråbt dig, høje konge, i vort apostoliske brev om inden førstkommende fest for Herrens opstandelse, hvortil vi i nævnte anledning har sammenkaldt et koncilium af prælater, at sende dine sendemænd til os, som på dine vegne kan yde os frelsebringende råd i disse ting, for at vor bestemmelse kan blive des mere kærkommen for alle, i jo højere grad den er fattet efter kongeligt råd og prælaters og fyrsters fremsynede og frelsebringende overvejelse. Men, efter hvad vi har erfaret for vist, regner Frederik, kaldet kejser, kirkens modstander og fjende, der i forskellige spørgsmål på alle mulige måder søger at sætte sig op mod moderkirken, det, der gavner verdenskirken, som et tab for sig selv og stræber efter at hindre fornævnte koncilium for at tilintetgøre det apostoliske sædes myndighed og sønderdele enheden i den almindelige kirke, hvad Gud forbyde, og brygger forskellige forræderiske gifte, for at moderkirken, når de er trængt ind i den, skal bringe dette dets meget fromme forsæt og ønske til verden som et misfoster, hvorfor vi, der er klare over dennes forslagenhed, han, som ikke ophører med at lægge snarer for kirkens fod, med Herrens bifald vil sørge for at drage omsorg for alle de ting, som er til gavn for udførelsen af så stor en sag, for at ikke denne meget vigtige og nyttige sag for den almindelige kirke uden videre skal blive hindret og opgivet på grund af hans list, således som nærværende brevfører mundtligt vil oplyse dig nærmere om, høje konge. Derfor beder og opfordrer vi dig indtrængende i den herre Jesus Kristus til, stormægtige konge, at du på ingen måde lader dig påvirke til noget ved de breve, som fornævnte Frederik måtte sende dig imod indkaldelsen til fornævnte koncilium, men sørger for at sende dine sendemænd til os inden ovenfor nævnte festdag, således at du herved gør Gud til skyldner over for dig og kirken forpligtet over for dit tarv og som en kristen fyrste i lighed med dine forgængere åbent tilkendegiver, at du nidkært kæmper for verdenskirkens hæder og din egen og den kristne menigheds frelse.
Givet i Lateranet den 15. oktober i vort fjortende år.
Et ligelydende brev til kong Valdemar af Danmark, i overensstemmelse med det, der skrives til kongen af Frankrig.