Til Ludvig, Frankrigs berømmelige konge.

Føreren af Herrens hær, Moses, fremlagde Guds domme for Israel på det sted, som Herren udvalgte, og han påbød, at man i vanskelige sager skulle tage sin tilflugt til præsten af Levitternes slægtN, men efter at dette præstedømme er overført til Kristus, opnåede hans stedfortræder den romerske pave og Peders efterfølger langt større magt end den gamle pagts præst, idet han ved sin endelige dom afgør de forespørgsler og retstrætter, der forebringes ham fra jordens lande, således at der både gøres ende på nuværende stridigheder og tilkendegives for de tilkommende, hvad der bør overholdes i fremtidige sager. Eftersom de efter hinanden følgende forskellige tidsaldre fremdeles fra tid til anden afføder nye og forskellige tilfælde, som fordrer mange kloges fortrinlige råd til løsning af deres forvirrende sammenslyngninger, har de rettroende fædre fastlagt, at der kan sammenkaldes koncilier af det apostoliske sæde, for at en urokkelig dom, herfra udformet på frelsebringende vis, kunne løse de vanskeligheder, som den fremførte indviklede sag indeholdt. Da vi nu for nylig med henblik på dette tog i betragtning, at den nærværende onde tid foruroliger ikke blot den romerske, men også verdenskirken med forskellige besværlige sager, og da vi ønsker at gå frem i disse ting med et sådant fremsyn og en sådan kyndighed, at både sagerne selv med Guds hjælp kan få den forønskede afslutning, og den almindelige kirke samtidigt kan blive hædret og den kristne menighed frelst herigennem, har vi anråbt dig, høje konge, i vort apostoliske brev om inden førstkommende fest for Herrens opstandelseN, hvortil vi i nævnte anledning har sammenkaldt et koncilium af prælater, at sende dine sendemænd til os, som på dine vegne kan yde os frelsebringende råd i disse ting, for at vor bestemmelse kan blive des mere kærkommen for alle, i jo højere grad den er fattet efter kongeligt råd og prælaters og fyrsters fremsynede og frelsebringende overvejelse. Men, efter hvad vi har erfaret for vist, regner Frederik, kaldet kejser, kirkens modstander og fjende, der i forskellige spørgsmål på alle mulige måder søger at sætte sig op mod moderkirken, det, der gavner verdenskirken, som et tab for sig selv og stræber efter at hindre fornævnte koncilium for at tilintetgøre det apostoliske sædes myndighed og sønderdele enheden i den almindelige kirke, hvad Gud forbyde, og brygger forskellige forræderiske gifte, for at moderkirken, når de er trængt ind i den, skal bringe dette dets meget fromme forsæt og ønske til verden som et misfoster, hvorfor vi, der er klare over dennes forslagenhed, han, som ikke ophører med at lægge snarer for kirkens fodN, med Herrens bifald vil sørge for at drage omsorg for alle de ting, som er til gavn for udførelsen af så stor en sag, for at ikke denne meget vigtige og nyttige sag for den almindelige kirke uden videre skal blive hindret og opgivet på grund af hans list, således som nærværende brevfører mundtligt vil oplyse dig nærmere om, høje konge. Derfor beder og opfordrer vi dig indtrængende i den herre Jesus Kristus til, stormægtige konge, at du på ingen måde lader dig påvirke til noget ved de breve, som fornævnte Frederik måtte sende dig imod indkaldelsen til fornævnte koncilium, men sørger for at sende dine sendemænd til os inden ovenfor nævnte festdag, således at du herved gør Gud til skyldner over for dig og kirken forpligtet over for dit tarv og som en kristen fyrste i lighed med dine forgængere åbent tilkendegiver, at du nidkært kæmper for verdenskirkens hæder og din egen og den kristne menigheds frelse.

Givet i Lateranet den 15. oktober i vort fjortende år.

Et ligelydende brev til kong Valdemar af Danmark, i overensstemmelse med det, der skrives til kongen af Frankrig.