Til ærkebiskop Uffe af Lund og hans lydbiskopper.

Skabt i Guds lignelseN og gjort i hans billedeN, sætter mennesket sig lig de umælende trækdyr, skønt det stod hædretN og havde kunnet se og fatte Guds hemmeligheder igennem de ting, som skete, og ligeså havde erhvervet sig Hans evige dyd og guddommelighed, således at det ikke havde nogen undskyldningN for, at det ikke forstod, og dets uforstandige hjerte blev formørketN, så at det byttede den uforkrænkelige Guds herlighed med en efterligning i skikkelse af et forkrænkeligt menneske, fugle, firføddede dyr og slangerN og foretrak at tjene skabningen fremfor Skaberen. Og selv om den almægtige Gud, for at ikke mennsket skulle gå helt til grunde, det, som Han havde givet værdighedens fortrin og ophøjet frem for de øvrige skabninger, greb ind på grund af de afmægtiges jammer og de fattiges stønnenN og ved troen på hans blod har stillet Jesus Kristus frem som forsoner til forladelse for de synder, der var begåetN, har dog denne verdens fyrsteN i den grad forblindet nogle vantros sind, at evangeliets lys ikke kan skinne ind i demN, så at de til stadighed indhyllet i vantroens mørke ikke alene ikke ønsker at påkalde Herren, som er nær for alle dem, der påkalder ham i sandhedN, eftersom så at sige alle vil være frelst, hvem det end er, der påkalder Herrens navnN, men tilmed ligesom fordum den af Abrahams sønner, som efter legemet var avlet af en slavinde, forfulgte ham, som efter ånden var født af en fribåren kvindeN, således afstår Hagars sønner, det vil sige de vantros folk, som stadig vandrer i mørket og endnu ikke har fortjent at skue det store lysN, heller ikke nu fra at forfølge os, som ikke længere er børn af en slavinde, men af en fribåren kvinde, til hvilken frihed Kristus har frigjort os, disse, som i deres tanker i den grad er gået til grundeN, at de ikke vil erkende Ham som genløser, som kom for at løse dem fra deres fangenskabs åg, medens han tåler dem ifølge sit uransagelige forsyns plan, for at de enten skal vende hjem til ham i lyksalighed ved at bruge deres frie vilje eller til slut ikke have retfærdige klager imod ham efter at være ventet i barmhjertighed så længe, ligesom også for at de kan være en dydens idræt for de troende, som da af deres møje i så henseende skal høste en frugt, som ikke går til grunde. Da altså de, som i Estlands egne ved Guds nåde er omvendt til den kristne tro, på mangfoldig vis fortrædiges af de omboende vilde folkeslag og som følge af dette beder om, at de troende kristne vil komme dem til hjælp, påminder og besværger vi jer i Herren, brødre, og pålægger jer til forladelse for jeres synder, at I indtrængende påminder og virkningsfuldt tilskynder de jer undergivne menigheder til at ile mod så stor en lyksalighedens kamppris og med Moses spænde sværd ved sidenN mod disse afgudsdyrkende folkeslag og oprørske folk og, væbnede med Herrens prægtige våben, løbe til hans slag, Han, som til gengæld lover kronen til dem, der kæmper, som loven byderN. Thi vi skænker gavmildt af den almægtige Guds miskundhed og i tillid til hans apostle sankt Peders og sankt Paulus' myndighed alle, der har taget korsets tegn i jeres stifter til hjælp for Det hellige Land og ønsker at forandre deres løfter til nævnte undsætning, lige såvel som andre fra samme stifter, der drager til samme lande mod fjenderne af vor tro for at blive der mindst et år i denne Jesu Kristi tjeneste, og som angrer i sandhed og bekender, den aflad, som er bevilget dem, der drager af sted for at undsætte Det hellige Land.

Givet i Lateranet den 14. december i vort fjortende år.