Nouerint uniuersi presentem litteram inspecturi quod nos Ericus dei gracia Danorum Sclauorumque rex presente uxore nostra regina et annuente et presentibus
Ulrico de ordine fratrum minorum et Petro sacerdote nostro. in bona ualitudine et sanitate corporis nostri uotum fecerimus ut in habitu fratrum minorum mori deberemus et in ipso habitu apud fratres minores Roskildis sepeliri. In cuius rei testimonium presentem litteram eadem die fecimus scribi et sigilli nostri appensione duximus roborari. Datum Roskildis anno domini mccxli. nonas iunii.
44 ualitudine] ualetudine b/.
46 og 48 Roskildis] Roschildis 6.
48 iunii) herefter fortsætter Peder Olsen Et sic patet a og bl.
Alle der får dette brev at se, skal vide, at vi Erik, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, idet vor hustru dronningen var til stede og gav sit bifald, og i nærværelse af Ulrik fra de små brødres orden og Peder, vor præst, (idet vi er) ved godt helbred og (har) vort legemes sundhed, har ønsket, at vi måtte dø i de små brødres ordensdragt og begraves i denne dragt hos de små brødre i Roskilde. Til vidnesbyrd herom har vi ladet dette brev skrive samme dag og ment at måtte bestyrke det ved at hænge vort segl under.
Givet i Roskilde i det Herrens år 1241 den 5. juni.
Kildegrundlaget for Peder Olsens afskrift er nu ukendt. I modsætning til hans behandling af Erik V Glippings brev af 1285 til Odense, Dipl. Danicum II:3 nr. 138, som han forsyner med oplysningen que est in cista conuentus sub sigillo maiestatis regie, cf. Scriptores minores II 299, er hans fremgangsmåde mindre præcis med hensyn til nærværende brev af kong Erik IV Plovpenning, idet han indledningsvis refererer indholdet: Hic Ericus ex ardenti amore et deuocione ad deum et ad beatum Franciscum et ordinem eius elegit sepeliri apud eosdem fratres Roskildis in habitu ordinis/ super quo dedit litteras maiestatis sue sigillo munitas quarum tenor sequitur et est talis.
En sammenligning af det derefter følgende brevs tekst med de øvrige breve, udstedt af kong Erik, og med breve, udstedt af danske konger i det hele taget, viser, at brevet til de små brødre har en påfaldende opbygning. Det indledes med en sammenflettet publicatio og adresse, efterfulgt af et quod som forbindelse til intitulatio med nos. Danske kongebreve begynder ellers altid med intitulatio (med eller uden nos), bortset fra eet eneste tilfælde under Svend Grathe i brevet af [1146-1157], Dipl. Danicum II:2 nr. 98, der har rækkefølgen adresse, intitulatio og salutatio. Nærværende brev af 1241 har derefter i fortsættelse af intitulatio vidnerne til handlingen, efterfulgt af en forsikring om kongens helbred som indledning til selve det dispositive led 'Notum fecerimus ut' - som det oftest ses i testamenter. Til sidst corroboratio, som består i henvisning til udfærdigelse af brevet 'eadem die” og til vedhængning af seglet, og som afslutning dateringen.
Den usædvanlige opbygning af brevet har ført til, at det har været anset for en forfalskning, således 35 i Niels Skyum-Nielsens efterladte forarbejder, hos Jørgen Nybo Rasmussen, Broder Peder Olsen, p. 123 og hos Herluf Nielsen i Fälschungen im Mittelalter IV p. 493. Men med udgangspunkt i forståelsen af det usædvanlige 'eadem die” i corroboratio består der dog en mulighed for, at brevet trods alt kan være ægte, hvis man antager, at det er udfærdiget som en form for tillæg til et tidligere givet, men nu tabt brev, som kan have indeholdt dispositioner til fordel for franciskanerklostret i Roskilde, der blev grundlagt i 1237, cf. Scriptores minores II 294.