forrige næste

Abel, dei gratia dux Iutie, omnibus presens scriptum cernentibus in domino salutem.

Ne successus temporis secum deuoluat ea, que in tempore ordinantur, solent litterarum testimonio perhennari. Eapropter notum facimus tam presentibus quam futuris, quod thelonium, quod dilecti soceri nostri, frater Adolphus, quondam comes Holtsatie, et filius ipsius, domicellus Iohannes, burgensibus de Hammenburcg et omnibus hospitibus, sicut in ipsorum autentico super hoc confecto plenius continetur, uoluntate propria remiserunt, quod nos etiam postmodum instituimus, predictis remittimus, quia illud considerauimus indebite institutum. Ne igitur ipsis super hoc de cetero possit obici calumpnia, presentes eis litteras nostras in testimonium contulimus et caute lam sigilli nostri munimine roboratas.

Datum apud Hammenburch anno ab incarnatione domini moccoxlo primo iv idus nouembris.

Abel af Guds nåde hertug af Jylland, til alle, der ser dette brev, hilsen i Herren.

For at ikke tiden i sit forløb skal føre de ting bort med sig, som bestemmes i tiden, plejer de at blive foreviget ved brevets vidnesbyrd. Derfor gør vi vitterligt for nulevende såvel som tilkommende, at den told, som vore elskede svigerfædre, broder Adolf, fordum greve af Holsten, og hans søn junker Johann af eget ønske har eftergivet borgerne fra Hamborg og alle gæster, således som det indeholdes til fuldstændighed i deres herom affattede autentiske brev, den, som også vi senere har indført, eftergiver vi for de fornævnte, fordi vi har fundet, at den var utilbørligt indført. For at der altså ikke i fremtiden skal kunne rejse sig nogen trætte imod dem i så henseende, har vi overdraget dem dette vort brev til vidnesbyrd og sikkerhed og til yderligere stadfæstelse bestyrket med vort segl.

Givet i Hamborg år 1241 for Herrens menneskevorden den 10. november.