I den hellige og udelelige treenigheds navn. Jeg Erik, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, til nulevende såvel som tilkommende hilsen til evig tid.

Eftersom tiden er ond, usikker og fuld af bedrag, bør der som bekendt udvises en overvættes forsigtighed ved alt, hvad der forhandles og fastsættes, for at falskhedens tåge kan skaffes af vejen, og sandheden om, hvad der er sket, komme desto klarere for dagen. Vi ønsker altså, at I igennem dette brev skal vide, at vi i ønsket om at træde i vor fromme faders og vore fromme forfædres fodspor og på ingen måde, så vidt Gud tillader os det, bøje af fra deres kærlige gerninger ubrødeligt tildeler vore elskede tjenere i Kristus ved sankt Knuds kirke i Odense de friheder og immuniteter, som de havde erhvervet fra vore forgængere. Desuden dømmer og hjemler vi af kongelig gavmildhed for samme brødre, at deres møller skal være fri for ethvert krav. Af denne grund overlader vi dem åen mellem de to volde fri imellem deres to møller og frit vandtilløb, nemlig således at ingen undtagen disse skal fordriste sig til at fiske der, indrette sig fiskevande og ramme pæle ned eller forfærdige nogen hindring. For at altså ikke nogen i eftertiden skal vove at antaste denne vor bestemmelse eller på nogen måde omstøde den, har vi overdraget fornævnte brødre dette brev til yderligere stadfæstelse bestyrket med vort segl.

Givet i Odense i det Herrens år 1242 den 11. november.