Til provincialprioren for prædikebrødrenes orden i Tyskland.

Vi, som redebont yder støtte til at befordre menneskenes retfærdige sager, bør med årvågen omsorg fremme Jesu Kristi fromme anliggender ligeså meget mere villigt, som Gud vides at stå over mennesket, og al ærefrygt bevisligt skyldes Ham. Da altså alles Skaber, efter hvad vi med jubel har set af troværdiges indberetning, er blevet ophøjet på mangfoldig vis i Livlands og Prøjsens egne ved vore elskede sønner, brødrene af de Tyskes sankt Mariahospital i Jerusalems og andre troendes triumferende højre håndN, og der er håb om, at Hans herlige navn kan udbredes mere og mere dersteds, hvis vi bringer Hans udplantning i samme lande den støtte, vi kan i Ham, og skaffer den behørig undsætning gennem dem, der er kirken hengivne, beder og opfordrer vi i Herren dig, hengivne søn, idet vi ved denne vor apostoliske skrivelse befaler og pålægger dig til syndernes forladelse, at du ivrigt arbejder på med tilsidesættelse af alle vanskeligheder til denne sag at udpege priorer og brødre af din orden i kirkeprovinserne Magdeburg og Bremen og i stifterne Regensburg, Passau, Halberstadt, Hildesheim og Verden og indtrængende maner dem til, at de for Guds skyld påtager sig det hellige prædikehverv og i fromhed maner og i overensstemmelse med den af Gud givne klogskab ivrigt arbejder på omhyggeligt og omsorgsfuldt at fortælle de troende i nævnte kirkeprovinser og stifter, at de med den overvættes kærlighed for øje, hvormed Kristus har elsket og elsker os, skal yde Ham noget til gengæld for alt det, som Han har ydet dem, og beder om, at disse, der er genløst for den herlige pris og som kristne og rettroende mænd rammes af forhånelserne fra dem, der bespotter KristusN, mandigt og mægtigt væbner sig af nidkærhed for Gud og for at udbrede den Korsfæstedes herlighed og befri dem, der bor nærmest, fra hedningenes hånd, idet de drager ud og handler i overensstemmelse med fornævnte brødres råd, således at der på een gang tilkommer dem en evig løn, og de vantro ikke kan bryste sig af, at de anfalder kristenheden uden at lide straf. Men de folk fra omtalte kirkeprovinser og stifter, som, skønt prydet med korsets tegn til undsætning for Livland eller Prøjsen, ikke personligt kan drage derhen på grund af fattigdom eller svaghed, skal de frigøre for korsløftet, når blot de af deres gods udreder en understøttelse, der stemmer med deres midler, og denne skal ved samme brødres hånd anvendes til nævnte undsætning. Thi vi tager, for at det, som på så værdig en måde fordres i Genløserens navn, med lethed kan iværksættes og opfyldes, alle fra nævnte kirkeprovinser og stifter, der vil drage ud for at bistå samme troende efter at have taget korsets tegn på grund heraf, og desuden deres undergivne og alt deres gods under det apostoliske sædes beskyttelse og forsvar, indtil der haves fuldstændig sikre efterretninger om deres tilbagekomst eller død, og skænker gavmildt dem og andre, som i overensstemmelse med deres midler og stilling mener at burde sende hertil skikkede krigere derhen på egen bekostning, og ligeså dem, som giver en passende del af deres eget gods til understøttelse for nævnte Livland eller Prøjsen, og dem, som drager derhen på fremmed bekostning for at tjene der i det mindste i eet år, i henhold til undsætningens størrelse og den hengivne følelse samme aflad og samme privilegium, som bevilges dem, der drager af sted for at hjælpe og undsætte Det hellige Land. Endvidere bevilger vi, for at fornævnte sag, jo flere veje, der benyttes for at fremme den, kan vokse og styrkes så heldigt, som vi ønsker det, ved dette brevs myndighed de priorer og brødre, der skal udpeges af dig til ovennævnte sag, at de må eftergive dem fra samme kirkeprovinser og stifter, som kommer til deres højtidelige prædiken, tyve dage af den dem pålagte kirkebod og i overensstemmelse med kirkens regler tildele befordrende syndsforladelse til hver enkelt af dem, der vil drage derhen efter at have taget korsets mærke på grund heraf, og som har pådraget sig bandlysningens bånd på grund af brandstiftelse og håndspålæggelse mod gejstlige eller andre fromme personer, forudsat at de yder dem, der har lidt skade og uret, erstatning på passende måde, dog med undtagelse af dem, hvis forseelser er i den grad særegne og grove, at de med rette bør sendes til det apostoliske sæde.

Givet i Anagni den 23. september i vort første år.

.....

Et ligelydende brev er skrevet til provincialprioren for prædikebrødrenes orden i Dacia i Danmarks, Sveriges og Norges riger.