Innocens, biskop, Guds tjeneres tjener, til sine elskede sønner, abbedN og menige konvent i Sorø kloster af cistercienserordenen i Roskilde stift, hilsen og apostolisk velsignelse.

Når man beder os om, hvad der er ret og rigtigt, fordrer både billighed og fornuft, at vi i kraft af vort embede drager omsorg for, at det virkeliggøres på behørig måde. Det er jo blevet fremført for os af jer, at nogle prælater ved kirkerne misunder jer jeres friheder, og eftersom det ifølge det apostoliske sædes bevilling ikke er tilladt dem at forkynde bandlysnings- eller interdiktdomme mod jer, fælder omtalte domme mod jeres undergivne, tjenende og velgørere og dem, som maler på jeres møller eller bager i jeres bagerovne, og dem, som I omgås ved køb eller salg eller på anden måde, og således ikke overholder disse privilegiers mening og betydning, men kun deres ordlyd og på en måde bandlyser jer, når de ikke tillader jer at omgås andre, og I synes herigennem at blive dømt og fældet ligesom jøder, og det medfører den ulempe for dem, som omgås jer i anledning af det fornævnte, at de pådrager sig en større bandlysning, end de ville have gjort ved at omgås bandlyste. Derfor har I i ydmyghed bønfaldet om, at vi af faderlig omhu og omsorg ville sørge for jeres fred i så henseende. Vi bøjer os altså for jeres bønner og forbyder ved dette brevs myndighed, at nogen af de fornævnte drister sig til for fremtiden med omgåelse af det apostoliske sædes privilegier at forkynde sådanne domme, og hvis nogen som helst måtte driste sig til at fælde sådanne domme, erklærer vi dem for ugyldige og magtesløse. Det skal altså overhovedet ikke være tilladt noget menneske at antaste dette vort forbudsbrev eller i dumdristig forvovenhed handle derimod. Men hvis nogen drister sig til at prøve herpå, skal han vide, at han pådrager sig den almægtige Guds og hans apostle sankt Peders og sankt Paulus' vrede.

Givet i Lateranet den 6. marts i vort pavedømmes første år.