Til ærkebiskop Uffe af Lund og hans lydbiskopper.

De troende bør med en sådan urokkelig kraft modstå dem, der rejser sig mod den rette tro og pønser på at udrydde den kristne tro, at de, optændt af brændende tro og udrustet så stærkt som muligt, hindrer og spærrer for disses afskyelige forsæt ved ivrigt at virke herimod og forhindrer disses nedrige forsøg ved ubrydeligt at sætte og stille sig imod dem og således, væbnet med åndelig og legemlig udrustning og med troens lys til at styre sig understøtter dem, der savner åndens forsvar og er ved at falde for den blinde vantro, idet Gud, for hvem de kæmper, står dem bi. Da altså de, som i Estlands egne ved Guds nåde er blevet omvendt til den kristne tro, på mangfoldig vis fortrædiges af de omboende vilde folkeslag og hedninger, og vor meget kære søn i Kristus Erik, Danmarks berømmelige konge, således som vi har bragt i erfaring, på grund heraf mandigt væbner sig mod nævnte vilde folkeslag og hedninger, optændt af nidkærhed for troen og fromheden, befaler vi og besværger vi jer i Herren, brødre, og pålægger jer til forladelse for jeres synder, at I indtrængende påminder og virkningsfuldt tilskynder de jer undergivne menigheder til at ile mod så stor en lyksalighedens kamppris og med Moses spænde sværd ved sidenN mod disse afgudsdyrkende folkeslag og oprørske folk og, væbnede med Herrens prægtige våben, løbe til hans slag, Han, som til gengæld lover kronen til dem, der kæmper som loven byderN. Men vi skænker gavmildt af den almægtige Guds miskundhed og i tillid til hans apostle sankt Peders og sankt Paulus' myndighed alle, der angrer i sandhed og bekender, og som drager til disse lande mod fornævnte vilde folkeslag og hedninger for at blive der i det mindste et år i denne Jesu Kristi tjeneste, den aflad, som er bevilget dem, der drager af sted for at undsætte Det hellige Land.

Givet i Lyon den 20. februar i vort andet år.