Til Erik, Damarks berømmelige konge.

Den hellige og ukrænkelige romerske kirke har for skik at anse det for sin kærligheds pligt at omfatte sine fromme og ydmyge sønner med en særlig hengivenhed og, for at de ikke skal fortrædiges og foruroliges af slette mennesker, som en kærlig moder yde dem sin beskyttelses værn. Da du altså, optændt af nidkærhed for troen og fromheden, har sat dig som mål at drage mod de hedninger og vilde folkeslag, der fortrædiger de nyomvendte i Estland, bøjer vi os for dine bønner og tager din person og dit rige tillige med alt det gods, som du for øjeblikket besidder på gyldig vis, under sankt Peders og vor beskyttelse og fastsætter, at alt det ubeskåret skal forblive uanfægtet, så længe du står fast på denne Jesu Kristi tjeneste. Det skal altså overhovedet ikke være tilladt noget menneske at antaste dette vort beskyttelsesbrev eller i dumdristig forvovenhed handle derimod. Men hvis nogen drister sig til at prøve herpå, skal han vide, at han pådrager sig den almægtige Guds og hans apostle sankt Peders og sankt Paulus' vrede.

Givet i Lyon den 24. februar i vort andet år.