Til Erik, Danmarks berømmelige konge.

Jo mere vi elsker dig personlig med en inderlig kærlighed og agter at hædre dig særskilt fremfor andre jordiske fyrster, des mere imødekommende og velvilligt låner vi øre til dine bønner, og desto mere gavmildt åbner vi bønhørelsens port, især da de vides at være fremsat for at forsvare og udbrede den rette tro. Da det altså, som det fra din side er meddelt os, forholder sig således, at kirketienderne i Lunde kirkeprovins i henhold til en gammel, anerkendt sædvane, som hidtil er overholdt i fred, i denne samme kirkeprovins deles i tre dele, hvoraf de lokale biskopper modtager den ene, kirkernes sognepræster eller personer den anden, mens den tredie anvises til samme kirkers bygningsfonds, og du opflammet af nidkærhed for fromheden og troen har sat dig som mål for alles øjne og med magt at drage mod de hedninger og vilde folkeslag, som på mange måder tynger og fortrædiger de nyomvendte i Estlands egne, så har vi bøjet os for dine bønner, høje konge, og ment for tre år at burde bevilge dig den omtalte trediedel, som anvises til disse bygningsfonds, til hjælp ved dine udgifter, når du tiltræder denne tjeneste for Jesus Kristus, dog således at fornævnte kirker skal beholde en passende del deraf for disse samme bygningsfonds, for tage og kærter.

Givet i Lyon den 2. marts i vort andet år.