Archiepiscopis et episcopis. et abbatibus. prioribus. decanis. archidiaconis. archipresbiteris. prepositis. et aliis ecclesiarum prelatis per regnum Sicilie constitutis. Nimis iniqua uicissitudine largitori bonorum omnium respondetur/ dum hii qui de Christi patrimonio inpinguati luxuriant dampnabiliter in eodem/ Christum patenter in famulis suis persequi non uerentur/ ac si factus sit impotens dominus ultionum. Cum enim dilecti filii fratres predicatores abnegantes salubriter semetipsos elegerint in altissima paupertate Christo pauperi ad placitum famulari/ tanquam nichil habentes et omnia possidentes/ non desunt plerique tam ecclesiarum prelati quam alii qui ceca cupiditate traducti proprie auiditati subtrahi reputantes/ quicquid predictis fratribus fidelium pietas elargitur/ quietem ipsorum multipliciter inquietant. molestiarum occasiones exquirentes uarias contra ipsos. Volunt namque etsi non omnes ipsis inuitis eorum confessiones audire/ ac eis iniungere penitentias et eucharistiam exhibere. nec uolunt ut corpus Christi in eorum oratoriis reseruetur/ et fratres ipsorum defunctos apud ecclesias suas sepeliri compellunt; et illorum exequias celebrari. Et si quis decedentium fratrum alibi quam in ecclesiis suis eligit sepulturam/ funus primo ad ecclesias suas deferri cogunt/ ut oblatio suis usibus cedat. nec sustinentes eos habere campanam/ uel cimiterium benedictum. certis tantum temporibus permittunt ipsos celebrare diuina. Uolunt etiam in domibus eorundem certum numerum fratrum/ sacerdotum/ clericorum et laicorum/ necnon cereorum/ lampadarum et ornamentorum pro sua uoluntate taxare. ac residuum cereorum quando nouiter apponuntur/ exigunt ab eisdem. nec permittunt ut noui sacerdotes eorum alibi quam in ecclesiis suis celebrent primas missas. eos nichilominus compellentes/ ut in cotidianis missis quas in suis locis et altaribus celebrant/ oblationes ad opus eorum recipiant et reseruent. Quicquid etiam eis dum celebrant missarum sollempnia intra domorum suarum ambitum pia fidelium deuotione donatur/ ab ipsis extorquere oblationis nomine contendentes/ quod eisdem tam in ornamentis altaris quam in libris ecclesiasticis absolute confertur/ uendicant perperam iuri suo. cogendo eo<s> ad sinodos suas accedere ac suis constitu tionibus subiacere. nec hiis contenti/ capitula et scrutinia in locis fratrum pro hiis corrigendis facturos se comminantur fidelitatem iuramento firmatam/ ab eorum prioribus exigentes. eis quoque ut tam extra ciuitates quam intra cum eis processionaliter ueniant ex leui causa mandantes excommunicationis sententiam fulminant/ in benefactores eorum. et id ipsum fratribus comminantes/ eos de locis in quibus domino famulantur satagunt amouere; nisi eis obediant in omnibus supradictis. Ad hec ne fratres ad honorabiles ciuitates et uillas/ ubi religiose ac honeste ualeant commorari a populis deuote uocati accedere audeant inhibentes/ tam in accedentes fratres quam in receptatores eorum presumunt excommunicationis sententiam promulgare. Ab eis etiam de ortorum fructibus decimas/ necnon de habitaculis fratrum sicut de Iudeorum domibus contendunt redditus extorquere. asserendo quod nisi fratres morarentur ibidem/ eis ab aliis habitatoribus prouentus aliqui soluerentur. Et ut ipsos subdant sue totaliter ditioni/ eisdem priores uolunt preficere pro sue arbitrio uoluntatis. a quibus omnibus fratrum molestiis/ nec uos omnes omnino ut dicitur abstinetis. Cum igitur ordo predictorum fratrum a bone memorie Honorio et Gregorio predecessoribus nostris et nobis ipsis dignis eorum sit exigentibus meritis approbatus/ ne apostolice sedis statuta que humiliter suscipere ac reuerenter seruare tenemini contempnere uideami- ni/ uniuersitatem uestram monemus attente/ firmiter precipiendo mandantes quatinus conscientie ac fame uestre salubriter consulentes/ uniuersi et singuli a prenotatis et aliis predictorum fratrum grauaminibus penitus desistatis/ subditos uestros ab hiis artius compescendo. Alioquin uenerabilibus fratribus nostris . . Neapolitano . . Salernitano et .. Barensi archiepiscopis damus nostris litteris firmiter in mandatis/ ut uos ad omnia supradicta <seruanda> monitione preuia auctoritate nostra sublato cuiuslibet contradictionis et appellationis impedimento compellant. non obstante constitutione de duabus dietis (edita in concilio generali). Si uero nec sic mandatis nostris curaueritis obedire/ noueritis nos super hoc memoratis fratribus aliter auctore domino prouisuros.
Datum Lugduni. xv. kalendas octobris. anno tertio.
. . . . .
In eundem modum archiepiscopis. et episcopis. ac abbatibus. prioribus. decanis (archidiaconis archipresbiteris prepositis et aliis ecclesiarum prelatis) per Datie. Suetie. et Noruegie/ regna constitutis.
22 contra] herefter underprikket contra a.
- ipsos] medsidstes retteta.
38eo<s>|eoa.
59. Neapolitano = Petro.
-..Salernitano = Cesario.
60.. Barensi = Marino.
61 <seruanda>] mg/l. a, men indsat efter nr. 189.
62 impedimento] med t rettet i linien fraaa.
63 dietis (edita indtil generali)] dietis etcetera a, udfyldt efter nr. 189.
- nec] tilf. o. l. a.
68-69 decanis (archidiaconis indtil prelatis] decanis etcetera, udfyldt efter adressen ovenfor I. 2-3.
16 Ps. 93,1: Deus ultionum dominus.
18-19 2. Cor. 6,10: tamquam nihil habentes et omnia possidentes.
62-63: c. 28 X de rescriptis I 3.
Til ærkebiskopper og biskopper og abbeder, priorer, dekaner, ærkedegne, ærkepræster, provster og andre prælater ved kirkerne i Siciliens rige.
På en uhørt nedrig måde gør man gengæld over for Ham, der gavmildt skænker alt godt, når de, som er opfedet på Kristi fædrene gods og på fordømmelig vis lever overdådigt heraf, ikke viger tilbage for åbent at forfølge Kristus i hans tjenere, som var Hævnens Herre blevet afmægtig. Thi selv om vore elskede sønner prædikebrødrene på frelsebringende måde har fornægtet sig selv og har valgt at gøre tjeneste i den yderste fattigdom, den fattige Kristus til behag, som om de intet har, men ejer alt, findes der mange, både prælater ved kirkerne og andre, som, ledet af blindt begær, mener, at de selv i deres havesyge går glip af alt, hvad fromme troende gavmildt skænker fornævnte brødre, og foruroliger og forstyrrer dem på mangfoldig vis og søger forskellige påskud til at fortrædige dem. Det er nemlig deres, omend ikke alles ønske, at tvinge dem til at gå til skrifte hos sig og pålægge dem bod og tildele dem nadveren, og de tillader ikke, at Kristi legeme opbevares i deres kapeller og tvinger dem til at lade deres afdøde brødre begrave og holde begravelsen i de andres kirker. Og hvis nogen af de brødre, der afgår ved døden, vælger sit gravsted andetsteds end i deres kirker, gennemtvinger de, at liget først bringes til deres kirker, for at offeret kan tilfalde deres brug, og de tåler ikke, at de har klokketårn eller indviet kirkegård og tillader dem kun at forrette gudstjenester på visse tidspunkter. De ønsker ligeledes efter forgodtbe findende at bestemme og fastsætte antallet af brødre, præster, gejstlige og verdslige, og desuden af vokslys, lamper og prydelser i deres huse og fordrer det overskydende af vokslysene af dem, når der sættes nye op, og tillader ikke, at deres nye præster forretter deres første messer andetsteds end i deres kirker og tvinger dem lige så vel til, at de ved de daglige messer, som de forretter i deres egne stiftelser og for deres egne altre, skal modtage og opbevare, hvad der ofres til deres behov. Endvidere søger de under navn af offer at fravriste dem alt, hvad fromme og hengivne troende skænker dem, når de forretter højtidelige messer inden for deres huses omkreds, det, som ligefrem overdrages disse samme til alterprydelser såvel som kirkelige bøger, gør de falskelig krav på som deres, tvinger dem til at komme til deres synoder og underkaste sig deres bestemmelser, og de har ikke nok heri, men truer med, at de vil holde kapitler og anstille undersøgelser i brødrenes stiftelser for at retlede dem og kræver troskab, bestyrket med ed af deres priorer, befaler dem tillige, at de skal følge dem i procession såvel uden for byerne som inde i dem, og slynger af ubetydelige årsager bandlysningsdom mod deres velgørere og truer brødrene med det samme og arbejder ivrigt på at fjerne dem fra de steder, hvor de gør tjeneste for Herren, hvis ikke de adlyder dem i alle ovenfor nævnte ting. Dertil nedlægger de forbud mod, at brødrene, der er hidkaldt af de hengivne menigheder, skal vove at komme til ansete stæder og byer, hvor de kan tage ophold på from og agtværdig måde, og fordrister sig til at fælde bandlysningsdom såvel mod de brødre, der kommer, som mod dem, der modtager dem. Endvidere søger de efter at fravriste dem tiender af havernes frugter og desuden indkomster af brødrenes boliger ligesom af jødernes huse, idet de forsikrer, at nogle indtægter skulle betales dem af andre beboere, hvis ikke brødrene boede der. Og for helt og holdent at lægge dem under deres herredømme vil de sætte priorer i spidsen for dem efter deres ønske og forgodtbefindende, og alle disse fortrædigelser af brødrene kan I ikke alle sige jer helt fri for. Da altså fornævnte brødres orden takket være deres fortjenester er fundet værdig til at blive anerkendt af vore forgængere Honorius og Gregor, saligt ihukommet, og os, påminder vi jer alle indtrængende, for at I ikke skal synes at ringeagte det apostoliske sædes bestemmelser, som I er forpligtet til at antage i ydmyghed og overholde i ærbødighed, og påbyder urokkeligt som vor befaling, at alle og hver enkelt af jer på frelsebringende måde skal tage vare på jeres samvittighed og rygte og afstå fuldstændigt fra ovenfornævnte og andre tynger mod fornævnte brødre og med strenghed tvinge Jeres undergivne til det samme. I modsat fald giver vi ved vort brev vore ærværdige brødre ærkebiskopperne Petrus af Napoli, Cesarius af Salerno og Marinus af Bari urokkelig befaling til efter forudskikket påmindelse på vor myndighed med tilsidesættelse af enhver hindrende modsigelse eller appel at tvinge jer til at overholde alt det fornævnte uanset bestemmelsen om de to dagsrejser, der blev bekendtgjort på det almindelige koncilium. Men hvis I end ikke på denne måde sørger for at adlyde vore befalinger, skal I vide, at vi på anden vis med Herrens bistand vil drage omsorg for omtalte brødre i så henseende.
Givet i Lyon den 17. september i vort tredie år.
.....
Et ligelydende brev til ærkebiskopper og biskopper og abbeder, priorer, dekaner, ærkedegne, ærkepræster, provster og andre prælater ved kirkerne i Danmarks, Sveriges og Norges riger.