1246

[1246. 28. juni-1247. 27. juni]. Lyon 218

Pave Innocens IV giver biskoppen af Ribe fuldmagt til at dispensere og afløse gejstlige, som holdt konkubiner.

A: tabt.

Reg.: Huitfeldt, Bispekrøniken, bl. F. - Rep. Danicum I:1 nr. 172. Tryk: foruden Huitfeldt, se under Reg., samme, Fol. 21, herefter Bull. Danicum nr. 380. Dipl. Dan. 1. rk. VII nr. 218; DRB. I:7 nr. 218 (i oversættelse).

Pave Innocens IV.s fjerde pontifikatsår går fra 1246 28. juni til 1247 27. juni. I hele dette tidsrum opholder han sig i Lyon.

Innocentius 4 haffuer til Lugdun vndt oc effterlat/ i sit paffuedoms fierde aar/ bispen i Ribe fuldmact paa sine vegne» at affløse klercke/ som holt nogen boelskab/ . . . . . Her foruden gaff hand hannem oc mact/ at handle met dem/ som icke vilde forlade deris boelskab oc hustruer aldelis/ naar de vaare induiede til nogen embede i kircken/ lige som hand kunde kiende/ at det vaar deris salighed gaffnligt: som er/ at hand skulde opholde dem fra deris embede paa to aars tid/ oc paalegge dem en salig penitentz. Oc naar det vaar giort/ der som de da fantis vdi it gaat leffnet oc skickelig omgengelse/ maatte bispen handle met dem/ lige som hannem siunis gaffnligt at vere. Kortelig/ denne mact er bispen vndt oc giffuet/ at hand kand giøre oc lade met hoerkarle/ oc dennem affløse/ effter hans egen vilie.

10-11 boelskab ...]. ] her indskyder Huitfeldt huilcke hans legat tilforn haffde bandsat her i disse nordiske lande met saadan vilkaar/ at naar de haffde forskut deris boelskab oc hustruer aldelis/ skulle de flittelig oc aluorlig giøre bispen foruaring/ at de icke vilde tage enten dem/ eller andre til sig igien, hvilket antagelig er et referat af kardinaldiakonen Ottos forordning af [1230. juni-september], Dipl. Danicum 1:6 nr. 110.

15 leffnet] således Huitfeldt, Fol.; leffuet Huitfeldt, bl. F.

Innocens IV har i Lyon i sit pavedømmes fjerde år tildelt og overladt biskoppen af Ribe fuldmagt til på sine vegne at afløse gejstlige, som holdt konkubiner..... Desuden gav han ham tillige bemyndigelse til at træffe bestemmelse over dem, som ikke, når de var indviede til en grad i kirken, helt og holdent vilde opgive deres konkubiner og hustruer, på den måde han fandt, at det vilde være gavnligt for deres sjæls frelse, nemlig således, at han skulde suspendere dem fra deres embede i en tid på 2 år og pålægge dem en frelsebringende bod. Og når det var gjort, og hvis de da forefandtes at have et godt levned og en ordentlig livsførelse, måtte biskoppen træffe bestemmelse over dem, som han fandt, det vilde være gavnligt. Der er i korthed tildelt og givet biskoppen denne bemyndigelse over horkarle, at han kan gøre og lade med dem og give dem afløsning efter forgodtbefindende.