Til broder Simon fra l'Auvergne af de små brødres orden.

Du skal vide, at det er kommet os for øre, at biskop Niels, dengang provst i Odense, da Odensekirken tidligere var berøvet sin hyrdes trøst, førte en mængde lægfolk ind i samme kirkes kapitelsal og sørgede for, at han valgtes til biskop af munkenes menige konvent i samme kirke efter mangfoldige trusler og efter at have indjaget disse ikke ringe rædsel. Da hans valg derefter blev fremlagt for vor ærværdige broder ærkebiskop Uffe af Lund, stedets ærkebiskop, stadfæstede denne dette valg, skræmt af rædsomme trusler, og tildelte nævnte Niels indvielsens nådegave, skønt han dog vidste, at valget havde fundet sted på ukanonisk vis ved hjælp af verdslig magt, og at den, der var valgt, åbenlyst holdt samleverske. Denne Niels er ligeglad med sin frelse og sit rygte, har bortkastet biskoppelig beskedenhed og undseelse og drister sig til offentligt at beholde sin frille og viger iøvrigt ikke tilbage for at begå sådanne ting, som vækker foragt for ham hos menneskene, men afsky hos menneskeslægtens genløser. Derfor gør han sig skyld i dødsfald så ofte, som han udbreder sit fortabelsens eksempel blandt sine undergivne, og belastet tillige af forskellige forbrydelser vover han ikke at rette sine undergivnes fejl, eftersom han i sit stille sind må sige sig selv, at han også har begået det, som han retter, ja samme undergivne ønsker tilmed hverken at modtage Gudsordets brød af ham eller blot deltage i messens højtid, når han celebrerer. Og derfor befaler vi dig personligt at drage til dette sted og alene med Gud for øje omhyggeligt at undersøge, om samme biskop har et så dårligt og slet rygte som følge af de fornævnte ting, at det råb, der løfter sig, ikke længere kan overhøres, uden at der vækkes anstød, eller påhøres, uden at der kommer fare på færde, og i troskab ved dit brev sørge for at oplyse os om, hvad du finder ud af angående dette.

Givet i Lyon den 9. november i vort fjerde år.