Til vor elskede søn Petrus, kardinaldiakon af S. Giorgio in Velabro, det SE apostoliske sædes legat.

Skønt alle, som er kendetegnet ved den kristne gudstro, er forpligtet til at forsvare den rette tro og den kirkelige frihed, er dog kirkens mænd, såvel klostergivne som verdensgejstlige og frem for alt kirkernes prælater så meget mere bundet hertil, som de - som særlig kaldede til at tage del i Herrens lod - bør føle sig særlig hårdt ramt af uretfærdigheder mod Jesus Kristus og heftigt bringes i oprør imod dem, der forfølger kirken, Hans brud. Men frem for alle tyranner angriber og forfølger Frederik, fordum Romernes kejser, uophørligt og åbenlyst Gud og fornævnte kirke, han, som ved denne kirkes bistand hidtil strålede lige så meget i sin høje værdighed, som han nu raser mod den og hjemsøger den i sin grusomhed. Det er ham, som udaf sit afskyelige og fordærvede sind retter sine mægtige kræfter mod den og hvæsser det sværd til undergang for den, som han havde modtaget af den for at svinge det mod dens fjender. Men for at hans slette hensigt med Herrens hjælp helt og holdent kan gøres til intet, og hans styrke og kraft blive brudt, bør man modstå hans ondsindede anslag, og hvad han forsøger, bør alle vegne blive knust af de troende kristne. Af denne grund befaler vi, at du indtrængende skal påminde og tilskynde alle prælater ved kirkerne i Tyskland, Danmark og Polen til, at de efter omhyggeligt at have overvejet, hvor mange plager og slag samme Frederik har ladet regne ikke blot over kirken, men også over næsten hele den kristne menighed, og hvor længe han har udgydt sin vildskabs gift mod kirkens mænd, og at han fortsat raser stadig vildere i sin galskab imod dem, hvorfor det er rimeligt, at der anvendes et virkningsfuldt lægemiddel derimod - at de for at værne fornævnte tro og frihed mod dennes troløshed rejser sig med brændende hu og i håbet om hjælp fra Gud og os tager korsets tegn mod samme Frederik og alle hans tilhængere. Ligeledes er det rimeligt, at du såvel selv som gennem kirkernes prælater og andre klostergivne og verdensgejstlige i fornævnte Tyskland, Danmark og Polen, hvilke du erfarer er egnede hertil, fremfører korsordet for de troende, i samme lande Tyskland, Danmark og Polen i henhold til den klogskab, der er givet dig af Gud, og straks med ivrige og ihærdige opfordringer tilskynder dem til indtrængende at be tænke nysnævnte Frederiks afskyelige ondskab og ugudelige forsæt og hurtigt og mandigt væbne sig mod denne efter at have modtaget dette tegn. Alle, som i egen person og på egen bekostning påtager sig denne møje, og dem, som ikke virker i egen person, men kun på egen bekostning i overensstemmelse med deres midler og stilling sender hertil skikkede krigere af sted, og desuden dem, som omend på fremmed bekostning dog i egen person påtager sig denne byrde, bevilger vi derfor af den almægtige Guds barmhjertighed og i tillid til hans apostle sankt Peders og sankt Paulus' myndighed ifølge den magt til at binde og løse, som Gud har overdraget os, skønt uværdige, den forladelse for deres synder - når de i sandhed er sønderknuste i hjertet herover og har bekendt dem med munden. Og vi ønsker, at de skal nyde det privilegium og den immunitet, som på det almindelige koncilium er bevilget dem, der kommer Det hellige Land til hjælp. Og vi bevilger også, at i denne forladelse skal alle have del i overensstemmelse med beskaffenheden af hjælpen og den hengivne kærlighed, alle, som på passende måde deler ud af deres gods mod nævnte Frederik og hans tilhængere, eller som giver hjælp og råd på belejlig mådeN.

Givet i Lyon den 18. marts i vort fjerde år.