H. dei gracia rex Norwagie aduocato consilio et comuni Lubicensis ciuitatis salutem in Christo.
Preterea circumspiciat diligenter uobiscum uestra discresio si uere careat scrupulo societatis quod dicitis. Pacem uobiscum et cum uestris habere diligimus et tamen mercatores nostros ad uos bona sua defferentes quasi in portubus uestris uos illius breuis maris habentes custodiam a uestris hominibus et uestris guerrariis conducticiis sustinetis spoliari et spolia simul et spoliatores in uestra ciuitate colligentes quasi omnia benefecerint reseruatis cum per uos et inter uos pacifice deberent pertransire et ad uos et uestros homines si opus haberent quasi ad murum et municionem se transferre. Si uero postea ab hominibus regis Dacie spoliarentur minime questionem uobiscum moueremus.
. . . . .
Håkon, af Guds nåde konge af Norge, til fogden, rådet og kommunen i Lybæk by hilsen i Kristus.
.....
Derudover bør I, kloge mænd, omhyggeligt betænke ved jer selv, om det, I siger, i sandhed er uden anstød for samkvemmet. Det er os kært at have fred med jer og jeres folk, og alligevel finder I jer i, at jeres mænd og jeres lejede krigsfolk plyndrer vore købmænd, når de fører deres gods til jer, som om det var i jeres havne, mens I vogter over det smalle havområde, og I beholder på een gang det plyndrede og samler udplyndrerne i jeres by, som om de gjorde godt i alle forhold, omendskønt de burde passere fredeligt til jer og mellem jer og, hvis de havde brug derfor, tage deres tilflugt til jer og til jeres mænd som til en mur og fæstning. Men hvis de senere blev plyndret af Danmarks konges mænd, ville vi på ingen måde føre klage over jer.
.....
Kong Håkon Håkonsens udaterede diplom er tidligere dateret til 1247-48.
Kong Håkon kronedes 1247 29. juli af kardinallegaten, biskop Vilhelm af Sabina. I den næsten samtidige Håkon Håkonsens saga, affattet 1264 af Sturla Thordssøn på opfordring af Magnus Lagabøter, fortælles, at samme sommer blev nogle norske skibe plyndret i Grønsund af danske og lybske mænd, hvorefter kongen lod alle skibe fra Danmark samt nogle lybske kogger beslaglægge, men blev overtalt af kardinallegaten til at frigive dem, dog med den bemærkning, at kongen ikke ville finde sig i den uret, som danskerne jævnlig øvede mod nordmændene, cf. Håkonar saga Håkonarsonar, kap. 301, samt oversættelsen af J. Olrik i Valdemar Sejrs Sønner, 81-82. Det må være begivenheder af samme karakter, der omtales i nærværende brev. Den her udeladte del af brevet drejer sig om skibbrudent lybsk gods ved Tønsberg samt en opfordring til Lybæk om som hidtil in estate at sende deres skibe til Norge med handelsvarer.
Først med aftalen af 1250 6. oktober, Lübeckisches UB. I nr. 157, erklærer kong Håkon alle tvistigheder for udlignet og giver samtidig Lübeck vidtgående privilegier. Nærværende udaterede brev må antagelig være udfærdiget inden privilegiebrevet, men kan ikke dateres nærmere end [1247-1250].