Innocens, biskop, Guds tjeneres tjener, til sin ærværdige broder, biskop Eskil af Slesvig, hilsen og apostolisk velsignelse.

Vor ærværdige broder, biskop Niels af Roskilde, har i en ansøgning påvist for os, at da han, tvunget af frygt for kongen, havde forladt Danmarks rige og opholdt sig som landflygtig i fjerne egne, blev alle hans biskoppelige indtægter beslaglagt, såvel borgen i København som andre steder under ham, idet hans bevogtere blev forjaget derfra, og de blev betroet til andres varetægt, og alt dette bliver holdt ulovligt tilbage og holdes besat til skade for ham, og de, som gør dette, splitter disse ting efter forgodtbefindende. Derfor har vi efter hans anmodning rettet et brev til broder Simon af l'Auvergne af de små brødres orden med det indhold, at han personligt skulle drage til hine egne, hvor de anførte ting må være notoriske, og ved vor myndighed sørge for, at Roskilde kirke tillige med fornævnte borg og steder og øvrige biskoppelige ejendomme samt de i mellemtiden oppebårne afgrøder og dem, som kunne være oppebåret deraf, blev givet tilbage til samme biskop, så at han personligt eller ved stedfortræder i fred kunne nyde besiddelsen af alt sit gods. Dem, der satte sig herimod, skulle han under tilsidesættelse af appel tøjle ved bandlysningsdomme mod deres personer og interdiktdomme over deres områder, dog med det forbehold, at han ved den befaling, som er rettet til ham, ikke måtte skride ind mod vor meget kære søn i Kristus Erik, Danmarks berømmelige konge og hans særlige område. Men nævnte broder er, som den fremsynede og kloge mand han er, omhyggeligt gået til udførelsen af denne befaling og efter at have stævnet alle, som han fandt burde stævnes i anledning heraf, og efter fuldt ud at have undersøgt sandheden om alle de fornævnte ting, som var notoriske og ikke kunne dølges ved nogen som helst udflugt, har han i omtalte biskops navn ved dom overgivet kirken, borgen, fornævnte steder og alt biskoppeligt gods til vor ærværdige broder Uffe, ærkebiskop af Lund, der var befuldmægtiget for samme biskop af Roskilde, og han har genindsat samme biskop i alt det ovenfor anførte, idet han har tilstået ovenfor omtalte ærkebiskop fri adgang til at begive sig til dette gods og indtræde i besiddelsen af fornævnte borg, steder og gods og sidde inde med dem i ovenfor omtalte biskops navn. Han har ligeledes pålagt dekanenN og kapitlet i Roskilde, at de i alle forhold fuldt ud skulle svare samme ærkebiskop som befuldmægtiget for fornævnte biskop, og han har pålagt præsten Niels og magister Peder, kannik i Roskilde, der efter fornævnte biskops afrejse ulovligt havde tilbageholdt fornævnte ejendomme, at de ikke måtte tøve med fuldt ud at overgive de deraf oppebårne afgrøder og dem, som kunne være oppebåret, til nævnte befuldmægtigede, idet han i almindelighed fældede bandlysningsdom mod alle, som handlede herimod eller var oprørske heroverfor. Da nogle folk, nemlig magister Peder, kannik i Roskilde, kaldet kansler, der ulovligt tilbageholdt fornævnte ejendomme, og Jens ÆrkebiskopsN, der optrådte som samme konges befuldmægtigede, appellerede mod dennes proces for forhalings skyldN, har samme biskop hidtil ikke kunnet få nogen nytte af omtalte dom, hvorfor han er tvunget til at tage sin tilflugt til vor forudseenhed. Derfor befaler vi dig, broder, ved dette vort apostoliske brev, at du skal sørge for at bringe den fornævnte broders proces til udførelse, da den er kommet i stand på forudseende måde, og vi anser den for gyldig og stadfæster den med vor apostoliske myndighed, uanset den omtalte appel og med tilsidesættelse af enhver hindrende opsættelse, vanskelighed og appel. Du skal med tilsidesættelse af appel tøjle dem, som handler herimod eller er oprørske heroverfor, ved bandlysningsdom mod deres personer og interdiktdom mod deres områder og på vor myndighed lade disse domme højtideligt forny på hver søn- og festdag med ringende klokker og tændte lys på de steder, du finder det vil være til gavn, indtil der ydes en passende godtgørelse, og du skal ligeledes lade dem ubrødeligt overholde, uanset om det af det apostoliske sæde er bevilget nogen af dem, der handler herimod eller er oprørske heroverfor, med undtagelse af den fornævnte konges person, at de ikke kan rammes af bandlysning, suspension eller interdikt ved breve fra det, som ikke fuldt ud og udtrykkeligt omtaler sådanne bevillinger, og uanset forordningen om de to dagsrejser, der blev udstedt på det almindelige kirkemødeN.

Givet i Lyon den 2. april i vort pavedømmes femte år.