1249

Dato	Sted	Nr.	Regest
1249. 6. februar	Lyon	297	Pave Innocens IV giver efter anbefaling af bispen af Århus dennes klerk Peder Åby tilladelse til at modtage endnu et beneficium med sjælesorg ud over dem, han allerede sidder inde med.
1249. 16. februar	Ribe	298	Hertug Abel af Jylland fritager Løgum klosters bryder og landboer, der bor i hans hertugdømme, for ret og tjeneste til sig.
1249. 8. april	Lund	299	Kong Erik IV Plovpenning overdrager biskop Torkil af Reval og hans efterfølgere 14 hageplove i Harrien som Revalkirkens medgift.
1249. 25. april	Brunsvig	300	Hertug Otto af Brunsvig, som sammen med kong Erik IV Plovpenning, hertug Abel af Jylland og en del andre fyrster er indsat til værger for den udvalgte biskop af Hildesheim, appellerer til pavestolen mod mulige domme fra gejstlig side.
1249. 27. april	Lyon	301	Pave Innocens IV forbyder, at andre end cistercienserordenens faderabbeder hører skriftemål af de i ordenen inkorporerede nonner og giver dem syndsforladelse. — Indgået til Sorø kloster.
1249. 28. april	København	302	Hertug Abel af Jylland tager Esrom kloster i sin særlige beskyttelse.
1249. 30. maj		303	Ludger Hågensen skænker med samtykke af sine slægtninge og arvinger Æbelholt kloster sin ejendom i Nellerød som sjælegave.
1249. 21. juli	Lyon	304	Pave Innocens IV befaler Rudolf, kannik i Ribe, at fælde dom over visse navngivne personer, som har bemægtiget sig Dalum klosters gods i 4 fynske herreder.
1249. 24. juli	Femern	305	Kong Erik 4. Plovpenning tager Esrom kloster under sin særlige beskyttelse og l0ver at forsvare det i verdslige anliggender.
1249. 27. juli	Lyon	306	Pave Innocens IV befaler ærkedegnen i Århus ved kirkelige straffemidler at tvinge biskop Eskil af Slesvig og lederne af dominikanernes og franciskanernes nordiske ordensprovinser til at iværksætte pavens tidligere befaling til dem til fordel for den landflygtige Roskildebisp Niels Stigsen (nr. 266), hvilket de ikke har sørget for at gøre.
[1249. juli-august?]		307	Pave Innocens IV befaler Rudolf, kannik i Ribe, at fælde dom over visse navngivne personer angående Dalum klosters gods på Tåsinge, Langeland og Lolland.
[1249. juli-august?]		308	Pave Innocens IV befaler Rudolf, kannik i Ribe, at fælde dom over visse navngivne personer angående Dalum klosters gods på Ærø, Als og Femern.
1249. 5. august	Lyon	309	Pave Innocens IV befaler Rudolf, kannik i Ribe, at afgøre en strid for Dalum kloster.
1249. [Før 1. (?) september]		310	Grev Ernst af Gleichen stiller sankt Pedersklostret i Erfurt ni bol i udsigt som garanti for 40 mark sølv, som klostret skal betale til grevens kreditor i Erfurt for det tilfælde, at denne bliver udplyndret på vejen tilbage fra Danmark, hvor greven har lovet at betale ham hans tilgodehavende på 30 mark sølv.
1249. 11. september		310M	Reg. Dan. nr. 886*, kong Erik 4. Plovpennings diplom for Reval, se 1241 11. september, nr. 82.
1249. [12.-16. september]	[Citeaux]	311	Cistercienserordenens generalkapitel befaler abbeden af Vitskøl at meddele abbeden af Ryd den straf, der er dekreteret over ham, fordi han ikke mødte til generalkapitlet.
1249. 19. september	Lyon	312	Pave Innocens IV forbyder, at nogen prælat med omgåelse af de pavelige privilegier fælder bandlysnings- og interdiktdomme mod dem, der er undergivet eller har forbindelse med Citeaux kloster og alle andre klostre af cistercienserordenen. — Indgået til Esrom kloster.
1249 21. september		312M	Reg. Danica nr. 887*, kong Erik 4. Plovpennings diplom for Reval, se 1241 21. september, nr. 86.
1249. 22. september	Lyon	313	Pave Innocens IV pålægger den samlede gejstlighed at overholde cistercienserordenens privilegier, især med henblik på bandlysnings- og interdiktdomme og deres udførelse. — Indgået til Esrom kloster.
1249. 22. september	Lyon	314	Pave Innocens IV fastsætter, at abbeder og konventer af cistercienserordenen som følge af ordenens forhold til det apostoliske sæde ikke skal visiteres af andre end deres egne abbeder og hertil særligt udpegede munke, og erklærer domme, der strider herimod, for ugyldige. — Indgået til Esrom kloster.
1249. 22. september	Lyon	315	Pave Innocens IV giver Citeaux kloster og alle andre klostre af cistercienserordenen stadfæstelse på alle pavelige og kongelige privilegier og friheder. — Indgået til Esrom kloster.
1249. 22. september	Lyon	316	Pave Innocens IV bevilger abbeder og konventer af cistercienserordenen, at de forholdsmæssigt kan oppebære tiende af nybrud i desogne, hvor de i forvejen oppebærer tiender. — Indgået til Esrom kloster.
1249. 24. september	Lyon	317	Pave Innocens IV fastsætter efter ansøgning fra cistercienserordenen, at ordenens munke som hidtil uden prøvelse kan befordres til de gejstlige grader. — Indgået til Esrom kloster.
1249. 4. november	Lyon	318	Pave Innocens IV befaler biskoppen og provsten i Ratzeburg ved kirkelig straf at tvinge fyrsterne Vitslav og Jarmer af Rygen til at frigive de lybske korsfarere, som de har fanget undervejs til Livland og Prøjsen.
1249. 5. november	Lyon	319	Pave Innocens IV formaner kong Erik IV Plovpenning til særlig under hensyn til troens sag i Livland og Prøjsen at slutte fred med Lybæk, hvis råd har erklæret sig villigt hertil og lovet ikke for fremtiden at ville hjemsøge hans rige.
1249. 5. november	Lyon	320	Pave Innocens IV befaler ærkebiskop Gerhardus af Bremen og Rudolfus, udvalgt biskop af Schwerin, at formane kong Erik IV Plovpenning til særlig under hensyn til troens sag i Livland og Prøjsen at slutte fred med Lybæk, hvis råd har erklæret sig villigt hertil og lovet ikke for fremtiden at ville hjemsøge kongens rige.
1249. 11. november	(Køben)havn	321	Asmund Svendsen giver med samtykke af sin søn og sine slægtninge Æbelholt kloster sine gårde i Skovlunde som sjælegave for sine forfædre, sin hustru og sig selv.
1249. 22. november	Lyon	322	Pave Innocens IV pålægger på foranledning af rådet i Lybæk broder Adolf af Schauenburg af de små brødres orden at give de mænd fra Lybæk syndsforladelse, som under krigsførelsen med fjenderne trods forbud også har afbrændt nogle kirker.
1249		323	Biskop Esger af Ribe eftergiver 40 dages kirkebod for alle indbyggere i Almindsyssel, som i henhold til en gammel forpligtelse bidrager til byggearbejder på domkirken i Ribe med en skæppe havre (af hver plov) og en ost (af hver hus), som han samtidig lader indsamle.
1249	Roskilde	324	Kong Erik IV Plovpenning kundgør for alle, som kommer til landsting og herredsting, at Niels Grevesøn har overdraget Esrom kloster Huseby og Skærød, dels som gave dels som salg til den rette pris.
1249	Lund	325	Ærkebiskop Uffe af Lund vidimerer på opfordring af ministeren for franciskanerprovinsen Dacia tre buller for ordenen af pave Innocens IV.
1249		326	Kong Erik IV Plovpenning forbyder, at nogen krænker Næstved sankt Peders klosters friheder med hensyn til bispetienderne eller ved at fortrædige dets bryder og landboer ved militære anlægs- og byggearbejder.
1249		327	Kong Erik IV Plovpenning skriver til den tyske orden, at den ikke skal befatte sig med Estland eller hans besiddelser i Livland.
[1249-1250]		328	Kong Erik IV Plovpenning befaler beboerne ved de danske kyster at lade fyrst Vitslav I.s undersåtter frit vende hjem med deres ejendele, dersom de kommer i havsnød med deres skibe.
[1249-54]		329	Biskop Jakob Erlandsen af Roskilde uddeler aflad til Dalby kloster.
U 1183. 27. august		330	Biskop Svend af Århus' testamente.
U 1202. 26. november eller 7. december	Wordburg	331	Kong Valdemar II Sejr overdrager i lighed med hertug Henrik af Saksen og kejser Frederik I Barbarossa borgerne i Lybæk frihed til at bruge et nærmere afgrænset landområde omkring deres by tillige med et andet, der blev opladt i kejserens hånd af greverne Bernhard af Ratzeburg og Adolf af Schauenburg, samt skovene i Dassow, Klütz og Brodten. Kongen tilstår dem ligesom hertug Henrik patronatsretten over sankt Maria kirke, toldfrihed i Saksen undtagen i Artlenburg samt visse sagefaldsrettigheder. Russere, gotlændere og nordmænd må toldfrit besøge byen, andre købmænd ligeledes mod at betale skyldig told, Endvidere må rådmændene prøve mønten, så ofte de vil, og borgerne må fordrive enhver, der hindrer dem i at udnytte bymarken. Endelig tilstår kongen dem samme ret og frihed som i byen for det område, der nås af Trave under oversvømmelse, og som særlig gave ret til at beholde alt, hvad de selv kan bjerge ved skibbrud i Danmark og i Venden i eller uden for havnen Travemünde.
U [1206.? januar?]		332	Pave Innocens III erklærer som svar på et andragende fra ærkebiskop Anders Sunesen af Lund, at stærkt skaldede mænd, hvis skaldetheden når helt ned til ørene, hverken må gøre tjeneste længere inden for de hellige grader eller avancere fra de lavere til de højere grader.
U [o. 1208]		333	Kongen af Tyskland (Filip af Svaben) svarer på en henvendelse fra Pisa, at han vil komme til Italien, når han har besejret kongen af Danmark.
U [1221-1223]		334	Ærkebiskop Anders Sunesen af Lund, (den afdøde) biskop Karl af Linköping og dennes efterfølger Bengt kundgør overenskomsten mellem Gotlands præster og Linköping bispedømme om den biskoppelige visitats på øen, ifølge hvilken bispen kun må komme hvert tredie år og da kun må oppebære gæsteri af halvdelen af øens kirker, medens den anden halvdel betaler afløsning i mønt. Ved næste visitats forholdes der omvendt, således at de enkelte præster kun hvert sjette år skal udrede gæsteri.
U 1226		335	Den pavelige legat, biskop Vilhelm af Modena transsumerer og stadfæster ærkebiskop Anders Sunesens kundgørelse af overenskomsten om Linköpingbiskoppens visitation og gæsteri på Gotland.
U [1229]		336	Kongen af Danmarks søstersøn (hertug Otto af Lyneborg) beder pave (Gregor IX) om at løse sig fra den ed, han har aflagt om ikke at søge at vinde den borg tilbage, han har måttet afstå for at komme ud af sit fængsel.