forrige næste
DatoStedNr.Regest
1249. 6. februarLyon297Pave Innocens IV giver efter anbefaling af bispen af Århus dennes klerk Peder Åby tilladelse til at modtage endnu et beneficium med sjælesorg ud over dem, han allerede sidder inde med.
1249. 16. februarRibe298Hertug Abel af Jylland fritager Løgum klosters bryder og landboer, der bor i hans hertugdømme, for ret og tjeneste til sig.
1249. 8. aprilLund299Kong Erik IV Plovpenning overdrager biskop Torkil af Reval og hans efterfølgere 14 hageplove i Harrien som Revalkirkens medgift.
1249. 25. aprilBrunsvig300Hertug Otto af Brunsvig, som sammen med kong Erik IV Plovpenning, hertug Abel af Jylland og en del andre fyrster er indsat til værger for den udvalgte biskop af Hildesheim, appellerer til pavestolen mod mulige domme fra gejstlig side.
1249. 27. aprilLyon301Pave Innocens IV forbyder, at andre end cistercienserordenens faderabbeder hører skriftemål af de i ordenen inkorporerede nonner og giver dem syndsforladelse. — Indgået til Sorø kloster.
1249. 28. aprilKøbenhavn302Hertug Abel af Jylland tager Esrom kloster i sin særlige beskyttelse.
1249. 30. maj303Ludger Hågensen skænker med samtykke af sine slægtninge og arvinger Æbelholt kloster sin ejendom i Nellerød som sjælegave.
1249. 21. juliLyon304Pave Innocens IV befaler Rudolf, kannik i Ribe, at fælde dom over visse navngivne personer, som har bemægtiget sig Dalum klosters gods i 4 fynske herreder.
1249. 24. juliFemern305Kong Erik 4. Plovpenning tager Esrom kloster under sin særlige beskyttelse og l0ver at forsvare det i verdslige anliggender.
1249. 27. juliLyon306Pave Innocens IV befaler ærkedegnen i Århus ved kirkelige straffemidler at tvinge biskop Eskil af Slesvig og lederne af dominikanernes og franciskanernes nordiske ordensprovinser til at iværksætte pavens tidligere befaling til dem til fordel for den landflygtige Roskildebisp Niels Stigsen (nr. 266), hvilket de ikke har sørget for at gøre.
[1249. juli-august?]307Pave Innocens IV befaler Rudolf, kannik i Ribe, at fælde dom over visse navngivne personer angående Dalum klosters gods på Tåsinge, Langeland og Lolland.
[1249. juli-august?]308Pave Innocens IV befaler Rudolf, kannik i Ribe, at fælde dom over visse navngivne personer angående Dalum klosters gods på Ærø, Als og Femern.
1249. 5. augustLyon309Pave Innocens IV befaler Rudolf, kannik i Ribe, at afgøre en strid for Dalum kloster.
1249. [Før 1. (?) september]310Grev Ernst af Gleichen stiller sankt Pedersklostret i Erfurt ni bol i udsigt som garanti for 40 mark sølv, som klostret skal betale til grevens kreditor i Erfurt for det tilfælde, at denne bliver udplyndret på vejen tilbage fra Danmark, hvor greven har lovet at betale ham hans tilgodehavende på 30 mark sølv.
1249. 11. september310MReg. Dan. nr. 886*, kong Erik 4. Plovpennings diplom for Reval, se 1241 11. september, nr. 82.
1249. [12.-16. september][Citeaux]311Cistercienserordenens generalkapitel befaler abbeden af Vitskøl at meddele abbeden af Ryd den straf, der er dekreteret over ham, fordi han ikke mødte til generalkapitlet.
1249. 19. septemberLyon312Pave Innocens IV forbyder, at nogen prælat med omgåelse af de pavelige privilegier fælder bandlysnings- og interdiktdomme mod dem, der er undergivet eller har forbindelse med Citeaux kloster og alle andre klostre af cistercienserordenen. — Indgået til Esrom kloster.
1249 21. september312MReg. Danica nr. 887*, kong Erik 4. Plovpennings diplom for Reval, se 1241 21. september, nr. 86.
1249. 22. septemberLyon313Pave Innocens IV pålægger den samlede gejstlighed at overholde cistercienserordenens privilegier, især med henblik på bandlysnings- og interdiktdomme og deres udførelse. — Indgået til Esrom kloster.
1249. 22. septemberLyon314Pave Innocens IV fastsætter, at abbeder og konventer af cistercienserordenen som følge af ordenens forhold til det apostoliske sæde ikke skal visiteres af andre end deres egne abbeder og hertil særligt udpegede munke, og erklærer domme, der strider herimod, for ugyldige. — Indgået til Esrom kloster.
1249. 22. septemberLyon315Pave Innocens IV giver Citeaux kloster og alle andre klostre af cistercienserordenen stadfæstelse på alle pavelige og kongelige privilegier og friheder. — Indgået til Esrom kloster.
1249. 22. septemberLyon316Pave Innocens IV bevilger abbeder og konventer af cistercienserordenen, at de forholdsmæssigt kan oppebære tiende af nybrud i desogne, hvor de i forvejen oppebærer tiender. — Indgået til Esrom kloster.
1249. 24. septemberLyon317Pave Innocens IV fastsætter efter ansøgning fra cistercienserordenen, at ordenens munke som hidtil uden prøvelse kan befordres til de gejstlige grader. — Indgået til Esrom kloster.
1249. 4. novemberLyon318Pave Innocens IV befaler biskoppen og provsten i Ratzeburg ved kirkelig straf at tvinge fyrsterne Vitslav og Jarmer af Rygen til at frigive de lybske korsfarere, som de har fanget undervejs til Livland og Prøjsen.
1249. 5. novemberLyon319Pave Innocens IV formaner kong Erik IV Plovpenning til særlig under hensyn til troens sag i Livland og Prøjsen at slutte fred med Lybæk, hvis råd har erklæret sig villigt hertil og lovet ikke for fremtiden at ville hjemsøge hans rige.
1249. 5. novemberLyon320Pave Innocens IV befaler ærkebiskop Gerhardus af Bremen og Rudolfus, udvalgt biskop af Schwerin, at formane kong Erik IV Plovpenning til særlig under hensyn til troens sag i Livland og Prøjsen at slutte fred med Lybæk, hvis råd har erklæret sig villigt hertil og lovet ikke for fremtiden at ville hjemsøge kongens rige.
1249. 11. november(Køben)havn321Asmund Svendsen giver med samtykke af sin søn og sine slægtninge Æbelholt kloster sine gårde i Skovlunde som sjælegave for sine forfædre, sin hustru og sig selv.
1249. 22. novemberLyon322Pave Innocens IV pålægger på foranledning af rådet i Lybæk broder Adolf af Schauenburg af de små brødres orden at give de mænd fra Lybæk syndsforladelse, som under krigsførelsen med fjenderne trods forbud også har afbrændt nogle kirker.
1249323Biskop Esger af Ribe eftergiver 40 dages kirkebod for alle indbyggere i Almindsyssel, som i henhold til en gammel forpligtelse bidrager til byggearbejder på domkirken i Ribe med en skæppe havre (af hver plov) og en ost (af hver hus), som han samtidig lader indsamle.
1249Roskilde324Kong Erik IV Plovpenning kundgør for alle, som kommer til landsting og herredsting, at Niels Grevesøn har overdraget Esrom kloster Huseby og Skærød, dels som gave dels som salg til den rette pris.
1249Lund325Ærkebiskop Uffe af Lund vidimerer på opfordring af ministeren for franciskanerprovinsen Dacia tre buller for ordenen af pave Innocens IV.
1249326Kong Erik IV Plovpenning forbyder, at nogen krænker Næstved sankt Peders klosters friheder med hensyn til bispetienderne eller ved at fortrædige dets bryder og landboer ved militære anlægs- og byggearbejder.
1249327Kong Erik IV Plovpenning skriver til den tyske orden, at den ikke skal befatte sig med Estland eller hans besiddelser i Livland.
[1249-1250]328Kong Erik IV Plovpenning befaler beboerne ved de danske kyster at lade fyrst Vitslav I.s undersåtter frit vende hjem med deres ejendele, dersom de kommer i havsnød med deres skibe.
[1249-54]329Biskop Jakob Erlandsen af Roskilde uddeler aflad til Dalby kloster.
U 1183. 27. august330Biskop Svend af Århus' testamente.
U 1202. 26. november eller 7. decemberWordburg331Kong Valdemar II Sejr overdrager i lighed med hertug Henrik af Saksen og kejser Frederik I Barbarossa borgerne i Lybæk frihed til at bruge et nærmere afgrænset landområde omkring deres by tillige med et andet, der blev opladt i kejserens hånd af greverne Bernhard af Ratzeburg og Adolf af Schauenburg, samt skovene i Dassow, Klütz og Brodten. Kongen tilstår dem ligesom hertug Henrik patronatsretten over sankt Maria kirke, toldfrihed i Saksen undtagen i Artlenburg samt visse sagefaldsrettigheder. Russere, gotlændere og nordmænd må toldfrit besøge byen, andre købmænd ligeledes mod at betale skyldig told, Endvidere må rådmændene prøve mønten, så ofte de vil, og borgerne må fordrive enhver, der hindrer dem i at udnytte bymarken. Endelig tilstår kongen dem samme ret og frihed som i byen for det område, der nås af Trave under oversvømmelse, og som særlig gave ret til at beholde alt, hvad de selv kan bjerge ved skibbrud i Danmark og i Venden i eller uden for havnen Travemünde.
U [1206.? januar?]332Pave Innocens III erklærer som svar på et andragende fra ærkebiskop Anders Sunesen af Lund, at stærkt skaldede mænd, hvis skaldetheden når helt ned til ørene, hverken må gøre tjeneste længere inden for de hellige grader eller avancere fra de lavere til de højere grader.
U [o. 1208]333Kongen af Tyskland (Filip af Svaben) svarer på en henvendelse fra Pisa, at han vil komme til Italien, når han har besejret kongen af Danmark.
U [1221-1223]334Ærkebiskop Anders Sunesen af Lund, (den afdøde) biskop Karl af Linköping og dennes efterfølger Bengt kundgør overenskomsten mellem Gotlands præster og Linköping bispedømme om den biskoppelige visitats på øen, ifølge hvilken bispen kun må komme hvert tredie år og da kun må oppebære gæsteri af halvdelen af øens kirker, medens den anden halvdel betaler afløsning i mønt. Ved næste visitats forholdes der omvendt, således at de enkelte præster kun hvert sjette år skal udrede gæsteri.
U 1226335Den pavelige legat, biskop Vilhelm af Modena transsumerer og stadfæster ærkebiskop Anders Sunesens kundgørelse af overenskomsten om Linköpingbiskoppens visitation og gæsteri på Gotland.
U [1229]336Kongen af Danmarks søstersøn (hertug Otto af Lyneborg) beder pave (Gregor IX) om at løse sig fra den ed, han har aflagt om ikke at søge at vinde den borg tilbage, han har måttet afstå for at komme ud af sit fængsel.
forrige næste