Innocens, biskop, Guds tjeneres tjener, til sin ærværdige broder Ludolfus, biskop, og sin elskede søn Fridericus, provst ved Ratzeburg kirke, hilsen og apostolisk velsignelse.

Idet vi ønsker, at det troens anliggende, som står på spil i Livlands og Prøjsens egne, må lykkes ved apostolisk hjælp og støtte, har vi ment at burde give alle fra Bremen kirkeprovins, som efter at have anlagt korsets tegn drager til undsætning for de troende i samme egne med samt deres undergivne og alt deres gods, adgang til det apostoliske sædes forsvar og værn, indtil det er sikkert og klart, at de er vendt tilbage eller døde, og vi har gavmildt givet disse samme den aflad og det privilegium, som bevilges dem, der begiver sig ud til hjælp for Det hellige Land. Der er nu nogle fra Lybæk by, som ligger inden for nævnte kirkeprovins, som efter at være udmærket med korsets kendemærke i tillid til fornævnte sædes beskyttelse er draget til hjælp for disse samme troende og, efter hvad vi har erfaret, er blevet fanget og med vold holdes tilbage af de højbårne mænd Vitslav og hans søn Jarmer, herrer til rygboernes ø, og at nogle af dem har sørget for at løskøbe sig fra deres hånd mod en bestemt sum i penge. Men da det bliver til en krænkelse af Gud og en uret mod det apostoliske sæde, at nogle folk, som drager ud i lydighed mod den Korsfæstede og ganske særlig de, som det nævnte sæde regner for sine særlige børn på grund af deres hengivenhed og fortjenester, hjemsøges med sådanne fortrædigelser og trængsler, befaler vi jer, kloge mænd, ved denne vor apostoliske skrivelse, at I, hvis det forholder sig således, efter forudskikket påmindelse og med tilsidesættelse af appel ved kirkens straf tvinger de nævnte højbårne mænd til, som de er skyldige, at tillade disse samme korsfarere at drage bort i frihed uden vanskelighed og uden nogen hindring og udsættelse og til at gengive dem de penge, de har afpresset dem for den ovenfor nævnte løskøbelse.

Givet i Lyon den 4. november i vort pavedømmes syvende år.