1249

U [1206.? januar?]. 332

Pave Innocens III erklærer som svar på et andragende fra ærkebiskop Anders Sunesen af Lund, at stærkt skaldede mænd, hvis skaldetheden når helt ned til ørene, hverken må gøre tjeneste længere inden for de hellige grader eller avancere fra de lavere til de højere grader.

A: tabt.

a: Paris. Bibliothéque Nationale. Cod. Lat. 3922 A f. 126 r. Udtog.

Tryk: C.R. Cheney, Decretals of Innocent III in Paris, Traditio 11 (1955), 161 nr. 90. Dipl. Dan. 1. rk. VII nr. 332; DRB. I:7 nr. 332 (i oversættelse).

Nærværende brevudtog indgår i en samling på 95 breve af pave Innocens III, indført i håndskriftet på f. 118v-126v. Den falder i tre kronologiske hovedgrupper, nr. 1-53 fra 1.-5. pontifikatsår, 55-67 fra 10. pontifikatsår, og 72-93 fra 6.-8. pontifikatsår, det sidste sluttende 1206 21. februar. Da de nærmeste breve foran og efter brevudtoget kan dateres til Innocens' 8. pontifikatsår 1205 22. februar — 1206 21. februar, og da paven netop i januar 1206 besvarer spørgsmål fra ærkebispen af Lund eller giver ham bemyndigelser, cf. Dipl. Danicum II:4 nr. 107-114, er det muligt, at det udaterede brev, der kun er overleveret som brudstykke, kan henføres til det angivne tidspunkt [1206? Januar?], hvis det overhovedet er afgået. Der er forhold, der kan rejse tvivl om udtogets autenticitet, idet indholdet strider mod afgørelsen i det i samlingen umiddelbart foregående brev, rettet til patriarken af Konstantinopel, om mænd af ringe vækst, at der facilius kan gives dispensation, når de frembyder signa uirilia uelud barbam et caluitiem. Hertil kommer, at der i kanonisk ret ellers gives dispensation for langt alvorligere legemlige mangler, f.eks. tab af finger eller læderet hånd, cf. Dist. LV og X de corpore vitiatis I 20 samt 1146 26. november, Loewenfeld, Epist., 103 nr. 199 (dog undtagen messen) og 1207 18. september, Dipl. Danicum I:4 nr. 124. Det må derfor anses for tvivlsomt, om det løsrevne brevstykke har haft gyldighed.

Tekst efter Cheney:

[I]dem Lundensi episcopo.

[Q]uam graue, et infra. A nobis sollicite postulasti an enormiter calui ad sacros ordines promoueri ualeant uel in iam succeptis licite ualeant ministrare. Super quo inquisitioni tue taliter respondemus quod licet sic ordinati usque ad hec tempora sint misericorditer tolerati, quia tamen indignum nostris uidetur temporibus ut quem natura in principali membro corporis enormiter uitians indignum sui beneficio iudicauit et qui uelud hostis nature ab omnibus foribus sequestratur ab ecclesia tanquam filius aprobetur. Potius enim pudenda caluities et tegenda quam populo exponenda. Hoc ergo generali decreto statuimus ut si quos caluities usque ad aures deformauit nec in honore iam suscepto ministrare nec ad maiores aspirare presumant, ne per huiusmodi genus hominum uenerabili clero iniuria fiat et sancte matri ecclesie scandalum generetur. Si qui tamen in minoribus reperti fuerint pro necessitate temporis patientes, ex consueta benignitate sedis apostolice substinebimus.

24-25 [I]dem og [Qjuam] initialerne mgl. i a. - Idem = Innocencius. 25 et infra] hermed markeres en udeladelse i Jorhold til forlæggets tekst. 26 succeptis = susceptis. 36 substinebimus = sustinebimus.