Abel dei gratia Danorum Sclauorumque rex. dux Iucie. omnibus hoc scriptum cernentibus in domino salutem. ♦ Exigente deuotione quam ad ordinem Cistertiensem specialiter gerimus. sicut pater noster Waldemarus. et patruus noster Kanutus reges Danorum celestis sibi sedem habitaculi comparare uolentes. monachos de Esrom quos elemosine sue largitione donauerant. expertes relinquere nolumus munificentie nostre a<m>miniculo. ♦ Diuine itaque clementie magnitudinem fragilitati nostre reconciliare uolentes. constare uolumus presentibus et futuris. nos dimississe dictis monachis. colonos eorum. et possessiones ac omnia bona eorundem tam in ciuitatibus quam extra ciuitates. agrauamine expeditionis. innæ. stuud. edificacione. reparacione. et municione ciuitatum. castrorum. ac urbium. ex omni exactione regali. et onere iuris regii inperpetuum libera et exempta. ♦ Et ut hanc emunitatis et libertatis gratiam quam eis concedimus ac damus. nullus inperpetuum audeat irritare. nec ei aliquatenus ausu temerario contraire. in remissionem peccatorum nostrorum et ad bonum statum. et tranquillitatem regni nostri. et ad ampliorem gratiam obtinendam. presentem paginam sigilli nostri munimine duximus irrefragabiliter roborandam. ♦ Datum Sioburugh. anno gratie mo.cco.lo. idus nouembris sexto. anno regni nostri primo.
5 largitione] largiotione ms.
6 a<m>miniculo] animiniculo ms.
8 dimississe = dimisisse.
3: cf. 1194 21. oktober (Nielsen, Cod. Esrom. nr. 42). 1237 14. marts (Nielsen, Cod. Esrom. nr. 43).
Abel, af Guds Naade de Danskes og Venders Konge, Hertug i Jylland, til alle, der ser dette Brev, Hilsen med Gud.
Som Følge af den Hengivenhed, vi i særlig Grad nærer for Cistercienserordenen, vil vi ligesom vor Fader Valdemar og Knud, vor Faders Broder, de Danskes Konger, der ønskede at fortjene sig Bolig i Himlen, ikke lade Munkene i Esrom, hvem disse gav rige Almisser, være uden Andel i vor gavmilde Støtte. Og da vi ønsker at vinde Herrens grænseløse Mildhed for vor Skrøbelighed, gør vi vitterligt for nulevende og tilkommende, at vi har tilstaaet de nævnte Munke deres Landboer, deres Besiddelser og alt deres Gods saavel i Købstæderne som uden for Købstæderne fri og undtagne at være for Ledingsbyrde, Inne, Stud samt Opførelse, Udbedring og Befæstning af Købstæder, Borge og Taarne, for alle kongelige Krav og al kongelig Ret til evig Tid. Og for at ingen nogensinde skal vove at afkræfte dette Privilegium og denne Frihed, som vi naadigt tilstaar og giver dem, eller modsætte sig den paa nogen Maade i formasteligt Vovemod, har til vore Synders Forladelse og for at opnaa Velfærd og Fred for vort Rige og en større Naade givet dette Brev og til yderligere Stadfæstelse uomstødeligt bekræftet det med vort Segl. Givet i Søborg i det Aar 1250 den 8. November i vor Regerings 1. Aar.