© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
. . archiepiscopo L<u>ndensi et suffraganeis eius. ♦ Consuetudo diuinis et humanis legibus inimica in Lundensi prouincia in ecclesiastici iuris dispendium et deuotionis catholice corruptelam ut accepimus inoleuit \ silicet quod tertia decimarum pars sub luminariorum. sarta<tec>torum et aliarum necessitatum ecclesiasticarum pretextu necnon et alia oblata pro huiusmodi luminariis/ sartatectis/ et necessitatibus pia deuotione fidelium uel relicta per manus laicorum illicite colliguntur. et collectorum huiusmodi et quandoque aliorum potentium et laicorum libito frequenter non sicut fieri debet in utilitatem ecclesiarum eorumque necessitatem qui sub diuinis stipendiis in ecclesia deo militant dispensa<n>tur. ♦ Cum igitur de abusione tam pernitiosa et preiudiciali ecclesiastice libertati non minus dissimulationis uestre patientia ne dicamus con sentanee permissionis auctoritas quam predictorum laicorum usurpatio esset non solum arguenda grauiter uerum etiam punienda cum numquam nisi uobis dissimulantibus sic inualescere corruptela huiusmodi potuisset/ cui prout ad uestrum spectat officium erat a retroactis temporibus obuiandum. pro eo quod laicis de talibus disponendi non relinquitur sine dampnatione facultas \ fraternitati uestre per apostolica scripta mandamus* et districte precipimus quatinus ad abolendum abusum huiusmodi summo opere laboretis. facientes prefatas decimas/ nec non et alia oblata et relicta in predictas et alias pias necessitatis ecclesiastice causas per rectores ecclesiarum ad quas pertinent/ uel deputat<o>s ab ipsis colligi et seruari. et in ipsarum ecclesiarum utilitates debitas expendi\ super quorum dispensatione fideli faciatis uobis reddi plenarie ab ipsis rectoribus rationem. contradictores (huiusmodi per censuram ecclesiasticam appellatione postposita) compescendo. et sic commissam super hiis usque nunc negligentiam per diligentie studium expiando. quod non solum in hiis prouideatur ecclesiis\ sed et animarum obuietur periculis que ex tam praua presumptione contingunt. nec detur materia scandali sed tollatur/ uosque possitis exinde dignis in domino laudibus commendari. ♦ Datum Lugduni. iii. nonas ianuarii. anno viiio.
18 . . = Uffoni.
— L<u>ndensi] Lindensi ms.
21 sarta<tec>torum)] sartactetorum ms., cf. l. 23.
27 dispensa<n>tur] dispensatur ms.
6 mandamus*] mandamus quatinus ms.
9-10 deputat<o>s] deputatis ms.
12-13 contradictores etcetera usque compescendo ms.
26: cf. 2 Tim. 2,4.
Til Ærkebisp Uffe af Lund og hans Lydbisper. Vi har erfaret, at en mod guddommelige og menneskelige Love stridende Sædvane til Skade for Kirkens Ret og til den katolske Fromheds Fordærv har vundet Hævd i den lundensiske Kirkeprovins, idet en Tredjedel af Tienden under Foregivende af at skulle anvendes til Lys, Vedligeholdelse af Tag og andre kirkelige Formaal — tilligemed hvad der ud over Tienden ved de troendes fromme Ærefrygt skænkes eller efterlades til Lys, Vedligeholdelse af Tag og andre Fornødenheder — paa ulovlig Vis indsamles af Lægmænd. Efter Indsamlernes og undertiden andre mægtige Lægmænds Forgodtbefindende anvendes de saaledes indkomne Midler ikke altid, som de bør, til Gavn for Kirkerne og til deres Tarv, der kæmper som Guds Stridsmænd i hans hellige Kirke.
Da det drejer sig om en Misbrug, der er ødelæggende og skadelig for Kirkens Frihed, burde Eders langmodige Overbærenhed, for ikke at sige Eders Samtykke og Tilladelse, i ligesaa høj Grad som de ovennævnte Lægmænds anmassende Optræden ikke blot kraftig paatales, men ogsaa straffes; thi denne Fordærvelse vilde aldrig have kunnet gribe saa stærkt om sig, hvis ikke I havde vist Overbærenhed; for længe siden burde I, som det var Eders Pligt, være traadt op herimod, da det ikke uden at føre til Fortabelse kan overlades til Lægmænd at raade over saadanne Midler. Derfor paalægger vi nu Eder, vor Broder, ved denne apostoliske Skrivelse og indskærper Eder paa det strengeste, at I af al Magt skal drage Omsorg for at afskaffe denne Misbrug og lade ovennævnte Tiender, og hvad der ud over disse skænkes eller efterlades til de nævnte eller andre fromme kirkelige Formaal indsamle og opbevare af Sognepræsterne ved de Kirker, der skal nyde godt deraf, eller af dem, som de overdrager dette Hverv, og at Midlerne anvendes til Gavn for Kirkerne selv, som de rettelig tilkommer; om deres Anvendelse skal I lade Sognepræsterne aflægge Eder nøjagtigt Regnskab, idet I med Kirkens Straf tugter Overtræderne med Udelukkelse af Appel og saaledes med Flid og Omhu soner den hidtil i denne Sag udviste Forsømmelighed. Thi derved sørges der ikke blot for Kirkerne, men man imødegaar de Farer, der truer Sjælene som Følge af en saa forkert og anmassende Optræden, og fremfor at give Anledning til Forargelse fjærnes enhver Anledning til Forargelse, og I kan derved gøre Eder fortjent til Lovprisning i Herren. Givet i Lyon den 3. Januar i vort Pontifikats 8. Aar.