Abel dei gracia Danorum Slauorumque rex dux Iucie. omnibus presens scriptum cernentibus\ salutem inperpetuum\ ♦ Cum propter breuem hominum memoriam de hiis que racionis geruntur studio multociens emergit calumnia aduersus obliuionis dispendium non absque diuine dispensacionis instinctu prudentum cautela scripture clipeum adinuenit\ ♦ Idcirco presentibus constare uolumus nec latere posteris\ quod nos uiris religiosis canonicis de Eppleholt colon<o>s et uillicos possessiones et uniuersa bona sua tam in ciuitate quam extra ciuitate<m>\ ab expedicionis graua<mine> inpeticione exactoria omnique onere et solucione iuris reg<ii> libera dimittimus penitus et exempta\ prohibentes districte per graciam nostram ne quispiam super hac emunitate aliquatenus inquietet\ ♦ Quod qui facere presumpserit regiam non effugiet ulcionem\ ♦ In cuius rei cautelam presentes litteras sigillo nostro duximus roborandas ♦ Datum Roskildis anno domini mo cco quinquagesimo primo viiio idus iunii.
Abel, af Guds Naade de Danskes og Venders Konge, Hertug i Jylland, til alle, der ser dette Brev, Hilsen i Evindelighed.
Da der paa Grund af Menneskenes kortvarige Hukommelse ofte opstaar Trætte om det, der sker i Rettens Tjeneste, har vise Mænd i deres Fremsynethed, dog ikke uden at være tilskyndet dertil ved guddommelig Styrelse, opfundet Skriftens Værn mod de Tab, som Glemsel volder.
Derfor vil vi, at det skal være vitterligt for de nulevende og ikke skjult for dem, der skal komme, at vi tilstaar de fromme Mænd, Kannikerne i Æbelholt, deres Landboer, Bryder, Ejendomme og alt deres Gods saavel i Staden som uden for Staden frit og undtaget at være for Ledingsbyrde, Ombudsmandens Krav og enhver Afgift og Ydelse, der er vor kongelige Ret. Vi forbyder strengt under vor Naades Fortabelse, at nogen paa nogen Maade forulemper dem i denne Frihed. Den, der drister sig til at gøre dette, skal ikke undfly vor kongelige Hævn. Til denne Sags Forvaring har vi bekræftet nærværende Brev med vort Segl. Givet i Roskilde i det Herrens Aar 1251 den 6. Juni.