Tekst efter oversættelsen 1648:
<Abel> aff Gudtz Naade Danmarckes och Slauis koning, Hertug udj Judtland, alle som seer denne neruerindis skrifft, ynske wi Salighed i Herren, ♦ Effterdj Meniskens Gierninger gaar Menisken lettelig aff Hue og glemme, wden de Beuisses med skrifftlig Windesbiurd, Derfor kundgiør wj for alle Neruerrindis och Effterkommendis, Dett wj haffuer wndt og giffuid wor kiøbmend, aff Faaborig offuer Gandske Danmarchs Rige och Hertugdømme, Jhuorsomhelst denom hender att kome, frj at werre for ald Besuerring af Thold, och strengeligen her hos befalle, wed wor Naade, att ingen skal j Nogen Maader, fordriste sig her jmod att giørre denom nogen forhindring paa Samme deris frihed, ♦ Att saa j Sandhed ehr Dett Videligen stadfeste wj med dette wort Breff, ♦ Giffuid paa Hagenskouff Anno m. cc. li dend xiii dag iuli.
25 <Abel>] Erick ms. cf. indledningen.
Abel, af Guds Naade de Danskes og Venders Konge, Hertug i Jylland, til alle, som ser dette Brev, Hilsen i Herren.
Efterdi Menneskenes Gerninger let gaar Menneskene af Minde og glemmes, medmindre de bevises med skriftligt Vidnesbyrd, kundgør vi for alle, nulevende og tilkommende, at vi har forundt og givet vore Købmænd af Faaborg det Privilegium, hvorsomhelst i hele Danmarks Rige og i vort Hertugdømme de maatte komme, at være fri for al Besværing af Told. Vi befaler strengt under vor Naades Fortabelse, at ingen paa nogen Maade maa driste sig til at gaa herimod og hindre dem i denne deres Frihed. At det i Sandhed forholder sig saaledes, stadfæster vi med dette vort Brev. Givet paa Hagenskov i det Herrens Aar 1251 den 13. Juli.
I oversættelsen 1648 staar kong Erik nævnt som udsteder. Men formlen: hertug udi Judtland d. v. s. dux Iucie viser, at der i originalen utvivlsomt har staaet Abel. Originalens formler synes at have været overensstemmende med kong Abels privilegium til Ribe by af 1250 20. febr. (nr. 1).