1251

1251. 8. august. Nyborg 45

Kong Abel bekræfter overfor den tyske orden Steensbyforliget og frafalder ethvert krav paa landskaberne Gerwien, Alempois, Normegunde, Mocha og Weigele.

A: Sv. RA. Estland och Livland. Perg. 55,5 × 13,5 (plica 2,5). Af de 16 nævnte brevbeseglere har kun 14 hængt deres segl under brevet. Andreas Pedersen og Sakse har ikke beseglet. 1. Kong Abel; 2. Ærkebisp Uffe, DGS. 2; 3. Bisp Eskil af Slesvig, DGS. 963-64; 4. Bisp Jakob af Roskilde, DGS, 148-49; 5. Bisp Esger af Ribe, DGS. 800-801; 6. Bisp Jakob af Odense, DGS. 518; 7. Junker Kristoffer, DKS. 14; 8. Ernst af Gleichen, DAS. 10; 9. Grev Johann af Holsten; 10. Grev Gerhard af Holsten; 11. Gerbert af Stoltenbroc; 12. Tyge Bost, DAS. 11; 13. Jens Nielsen, DAS. 12; 14. Peder Findsen, DAS. 13 — Aa: Vidisse 1282 22, marts — Ab: Vidisse 1314 15. juni.

B: tabt — Ba: Afskrift i den middelalderlige rigsbrevbog — kendt under navnet Cancellariæ veteris episcopalis liber — fra omkr. 1320¹). Af denne omfangsrige brevbog er højst en ottendedel overleveret os i sammenhæng²) — nemlig den del af brevbogen, der væsentlig drejede sig om kongens proces med Jakob Erlandsen³) — gennem to haandskrifter paa det kongelige bibliotek i København, Gl. kgl. Saml. 4to 2513 og 2514. Begge haandskrifter er fra omkr. 1700 eller fra det 18. aarh.s begyndelse. De fuldstændige haandskrifter, der fandtes af rigsbrevbogen, brændte ved Universitetsbibliotekets brand 1728, men forinden var brevbogens indhold bleven benyttet af ældre historikere, Svaning, Hamsfort, Hvitfeld, Stephanius, Bartholin, Arni Magnusson og fl. — Der fandtes i det 17. aarh. mindst tre haandskrifter af brevbogen; deraf var det ene skrevet paa pergament og i folioformat, mens de to andre var papirshaandskrifter i kvart. Pergamentshaandskriftet var sikkert selve den originale brevbog. Arne Magnussen bemærker om en afskrift efter rigsbrevbogen, at hans forlæg var en membran, som var fra samme tid som det afskrevne brev⁴). Dette pergamentshaandskrift findes i Universitetsbibliotekets katalog fra 1662 og havde signaturen D 10 ⁵). Haandskriftet var kommet til Universitetsbiblioteket efter Lyskanders død⁶) (ca. 1624). Denne havde faaet haandskriftet af Venusin († 1608), der igen 1602 havde faaet det af enken efter den kgl. historiograf Niels Krag. I afleveringslisten efter Krag hedder det, at membranen manglede begyndelsen⁷). Haandskriftet kan følges tilbage til det 16. aarh., da det var i Svanings eje (død 1584). Svaning har i sin afhandling om hertugdømmet Slesvigs statsret en række afskrifter fra rigsbrevbogen efter et haandskrift som han kalder »vetustissimus codex«⁸). Tillige er overleveret en bemærkning gennem GkS. 2513, der viser at Svanings haandskrift begyndte et stykke inde i den saa kaldte historiske beretning om ærkebispestriden¹). Pergamentshaandskriftet befandt sig da allerede i slutningen af det 16. aarh. i mangelfuld tilstand. Dette forklarer, hvorfor Bartholin (død 1690), da han i det ved branden 1728 ødelagte bind A af sine Collectanea afskrev en del af rigsbrevbogen, ikke benyttede pergamentshaandskriftet som forlæg, men et papirshaandskrift og kun kollationerede denne afskrift med D 10 ²). Det benyttede papirshaandskrift E 24 genfindes i Universitetsbibliotekets Katalog fra 1662³). Til Universitetsbiblioteket er det kommet efter Lyskanders død⁴); denne havde i sin tid faaet det efter Venusin⁵) (død 1608); dette papirshaandskrift i kvartformat⁶) har øjensynligt tilhørt kansleren Niels Kaas (død 1594). Det tredje haandskrift af rigsbrevbogen, A 5, er det forholdsvis bedst kendte, da dets indhold omkr. 1640 ret nøje registreredes af Stephanius⁷). Haandskriftet var i kvartformat⁸) og omfattede mere end 758 sider⁹).

En nøje sammenstilling af de overleverede brudstykker og ekscerpter af brevbogen med oplysninger om haandskrifterne giver følgende stemma.

[Stemma udeladt i digitaliseringen. Se facsimile.]

Atlas nr. 44. Tryk: Dipl. AM, I 306 (efter A) — Afledet efter B er: Hvitfeld II 220, fol. 231; Bunge I 288 nr. 229 (efter en afskrift i Hiärns Collectanea i Riga fra omkr. 1700); Stephanius' registratur p. 485, trykt Birket Smith, Univ. Bibl. før 1728, 168 og Danske Mag. 6 rk. I 15; Hamsforts registratur, trykt SRD. I 289 — Reg. Dan. nr. 915; Rep. nr. 202; Bunge I Reg. 64 og III Reg. 17. Dipl. Dan. 2. rk. I nr. 45; DRB. II:1 nr. 45 (i oversættelse).

1) cf. Rep. IV 11.

2) Ifølge Stephanius' indholdsfortegnelse over haandskriftet A 5 svarer indholdet af GkS 2513 til de første 89 sider af det nu tabte A 5's mere end 758 sider, idet GkS 2513 slutter med greverne af Schwerins brev til de danske bisper 1283; Danske Mag. 6 rk. I 10.

3) Trykt: Acta Proc. Lit.

4) Rep. nr. 1173; 1316 4. aug.: Præcedentes literæ descriptæ sunt ex codice membraneo hisce coævo.

5) Birket Smith, Univ. Bibl. før 1728 p. 144: Capsa Cypriani Ordo I nr. 8. Acta qvorundam Regum Daniæ Waldemari ab Anno 1255 ad 1319. D 10.

6) Rørdam, Lyskanders Levned 148: Acta qvorundam Regum Daniæ Woldemari ab an. 1255 ad an. 1319.

7) Birket Smith l. l. p. 117: Acta qvorundam Regum Daniæ, Waldemari etc, Latine conscripta, in membrana, opus ἀκέφαλον i sort Leer.

8) Kgl. Bibl. Gl. kgl. Saml. 4to 2899.

1) Acta Proc. Lit. 7 anm. til linie 15: Hic incipiunt membrana Svaningii.

2) Univ. Bibl. AM. 4to 1045. Katalog over indholdet af Bartholin A. Ifølge katalogen indeholdt A paa side 10-75 kun et brudstykke af rigsbrevbogen. Dets kildegrundlag var papirshaandskriftet E 24, af hvis 420 sider kun de 71 sider var afskrevet: »Pag. 10: Capsa Cypriani Ordo 3. Nr. 8. Copier af kongelige og bispelige breve E 24 (foran i bogen staar Niels Kaas). Pag. 11-75. Uffonis Archiepiscopi literæ fol. 1: Fiduciam habentes etc. usque ad pag. 71. Exscriptum primo ex copia, deinde collatum cum membrana capsæ Cypriani fol. ord. 1. D 10 (sed permulta omissa sunt, imo maior pars libri). NB. Folium libri illius chartacei 420 col. 2, ubi literæ regis Erici super eo quod vasalli regis exponunt reditus ecclesiæ cum parua mensura.«

3) Birket Smith l. l. 148.

4) Rørdam, Lyskanders Levned 147.

5) Kirkehist. Saml. 3 rk. I 306. Venusins afleveringsliste: »Niels Kaas, Cancellarii, Copie bog af Kongelig oc Bispers breffue ab an. 1254 ad 1315«.

6) Birket Smith 148.

7) Kgl. Bibl. Stockholm K, 5: Codex ms. insignitus A 5 vocatur Cancellariæ veteris episcopalis liber, cuius exemplum aliud exstat in codice membrano notato lit. D. 10 cum hoc titulo: Acta qvorundam Daniæ. Waldemari etc. ab anno 1255 ad 1319. Registraturen er trykt hos Birket Smith l. l. 167 f. og i Danske Mag. 6 rk. I 8 f.

8) Det siges ikke udtrykkeligt, at A 5's format var kvart, men det følger af en sammenligning mellem Stephanius' registratur og Bartholin A samt Gl. kgl. Saml. 4to 2513. Dette sidste haandskrift i kvart har paa 58 sider den del af rigsbrevbogen, der ifølge Stephanius fyldte 89 sider i A 5. I Bartholin A, der var et foliohaandskrift, fyldte det tilsvarende afsnit ifølge Bartholin Annales kun 30 sider.

9) Stephanius standser ved 758 med at sige, at resten af brevene vedrørte Estland og var uden særlig interesse.

1) Bartholin har i sine Annales eccl. Dan. (Univ. Bibl. E don var. fol. 1 nr. 19) benyttet det tabte bind til en række aarbogsnotitser.

2) Hvitfeld gaar for det meste sammen med GkS. 2513 imod GkS 2514. Paa den anden side er der ogsaa eksempler paa, at Hvitfeld har læsemaader sammen med GkS. 2514 imod GkS. 2513 (og Luxdorph). For eks. har Hvitfeld og GkS. 2514: Fleming imod GkS. 2513 og Luxdorph: Flaving. Andre eks.:

Hvitfeld

hemmelige

Pave

at Lægmænd

blive delagtig i

udvælge

vor

hvorfor

GkS. 2514

secretas

papam

quod laici

communicare

eligere

nostra

unde

GkS. 2513

scelaratas

populum

mangler

convincare

religere

mea

unum

Disse eksempler sammen med Hvitfelds oplysning om II 280, at i hans forlæg stod cum ecclesia Daciana før Alexanders bekræftelse, mens rækkefølgen var omvendt i A 5 ifølge Stephanius' registratur, tvinger til at antage, at Hvitfelds forlæg har været forskelligt fra A 5, omend nærbeslægtet med dette. Maaske har Hvitfelds og A 5's forlæg været det haandskrift, som i afleveringslisten efter Niels Krag 1602 kaldes »Cancellariæ veteris episcopalis liber, i pergament« [d. v. s. indbunden), og hvis størrelse angives som folio (Birket Smith 115). Da A 5 øjensynlig var i kvart, kan det Kragske haandskrift daarligt identificeres med dette.

3) Det Luxdorphske haandskrift kendes kun gennem de varianter, som Suhm har taget fra dette og indført i GkS. 2514, Da haandskriftet var skrevet af Islændingen Jon Mortensen, kan dets forlæg ikke umiddelbart have været A 5, som brændte 1728, thi Jon Mortensen kom først efter 1732 til Danmark.

Abel dei gracia Danorum Sclauorumque rex. dux Iutie. omnibus in perpetuum. ♦ Cum regalis clementie solita deposcat benignitas et racioni consentanea requirat equitas pro pietate pietatem rependere\ nos certis experimentis fidelitatem magistri Andree fratrumque domus Theuthonicorum sancte Marie in Liuonia et Estonia circa nos firmissimam comprobantes et uersa uice cum eis stabilem concordiam et inuiolabilem amiciciam obseruare uolentes ut omnis controuersie materia penitus amputetur et cultus Christiane religionis per uniformitatem concordie tanto magis amplietur ad honorem domini nostri Iesu Christi et ob salutem anime nostre libera uoluntate et deliberato consilio plene ac plane renuntiantes omni iuri quod habere uidebamur contra magistrum et fratres memoratos cessamus ab omni impetitione terrarum. uidelicet. Gerwie quam predilectus pater noster Waldemarus rex felicis recordationis sepedictis fratribus in remissionem peccatorum suorum/ et antecessorum necnon et successorum salutem donauerat prout in priuilegio ipsius super hoc confecto plenius continetur. Alenpoys. Normecunde. Moche. Weigele. super quibus etiam predictus pater noster W. duabus uicibus. tercia postmodum frater noster rex Ericus bone memorie citationem domini pape preter uoluntatem nostram procurauerant contra fratres predictos. ipsos laboribus et expensis non modicis grauiter fatigando. ♦ Uolumus itaque prefatos fratres terris prenominatis sine ulla questione perfrui libere et quiete. ita quod nec a nobis nec a successoribus nostris ui aut iudicio uel ullo prorsus grauamine super eisdem decetero molestentur\ ut eorum orationibus commendati eo propensius habeamur. ♦ Preterea cupimus omnes conditiones inter sepedictum patrem nostrum W. et eosdem fratres prout apparet in priuilegio ipsius appositas etiam inter nos et ipsos fideliter obseruari. ♦ Ne igitur hoc factum nostrum ab aliquo successorum nostrorum ualeat in posterum irritari presentem paginam sigillo nostro cum sigillis infrascriptorum fecimus communiri. dominorum. Uffonis archiepiscopi Lundensis/ Swetie primatis. Eschilli Sleswicensis. Iacobi Roskildensis. Esgeri Ripensis. Iacobi Otoniensis/ episcoporum. domini Cristofori fratris nostri. dominorum comitum. Ernesti de Gligen. Iohannis et Gerhardi de Holtzasia. Gerberti de Stoltenbroc. militum. Tuconis Bost camerarii nostri. Andree filii Petri. Iohannis filii Nicholai. Saxonis. Petri Fins. ♦ Datum Nuborch anno domini. m^o. cc^o. li^o. sexto idus augusti.

6 Iutie] salutem tilf. Bunge.

9 Theuthonicorum] Theuthonice Ab.

10 firmissimam)] firmissime Bunge.

11 eis] eo Bunge.

12-13 et cultus . . . amplietur] mgl. Aa.

— Christiane religionis] Christiani nominis Bunge.

14 mostre] et nostrorum antecessorum pariter et successorum pro bono pacis tilf. Bunge.

19 successorum)] successorum suorum Ab.

20 Alenpoys] Alempoys Bunge.

— Normecunde. Moche. Weigele] Normegunde Møke Waygele Ab.

21 W.= Waldemarus.

— tercia] tertiam Bunge.

27-28 commendati eo propensius habeamur] eo propensius habeamur commendati Aa.

29 W. = Waldemarum.

— apparet] appareat Bunge.

— priuilegio] priuilegiis Ab.

3 infrascriptorum] dominorum tilf. Bunge.

— communiri] uidelicet tilf. Bunge.

— dominorum)] mgl. Bunge.

4 Roskildensis] Roschildensis Bunge.

6 fratris nostri) nostri fratris Bunge.

— Gligen] Gelichen Aa. Gilken Bunge.

— Gerhardi] Geradi Aa.

7 Holtzasia] Holsatia Bunge.

— Gerberti] Gieberti Ab. Gelberti Bunge.

— Stoltenbroc] Stoltenbroke Aa. Stolstenborg Ab. Stoltenburg Bunge.

— Tuconis] Tychonis Bunge.

8 Petri Fins] Petri Friis Ab. Petri filii Bunge.

— Nuborch] Nyborg Bunge.

Abel, af Guds Naade de Danskes og Venders Konge, Hertug i Jylland, til alle i Evindelighed.

Da kongelig Mildhed plejer at fordre, og Fornuft og Rimelighed kræver, at Fromhed gengældes med Fromhed, og da vi har sikre Beviser paa, at den Troskab, som Mester Andreas og Brødrene af den tyske Maria orden i Livland og Estland viser os, er grundfæstet, og da vi paa den anden Side ønsker at leve i fast Endrægtighed og ubrødeligt Venskab med dem, agter vi — for ganske at bortfjerne ethvert Grundlag for Strid, og for at den kristne Lære ved enig Samdrægtighed kan øges yderligere — til vor Herre Jesu Kristi Ære og til vor Sjæls Frelse — med fri Vilje og velberaad Hu fuldt og helt at give Afkald paa enhver Ret, som vi mente os i Besiddelse af overfor ovennævnte Ordensmester og -brødre, idet vi afstaar fra ethvert Krav paa Landene Gerwien, som vor højtelskede Fader Kong Valdemar, salig Ihukommelse, til sine egne, sine Forgængeres og Efterfølgeres Syndsforladelse havde skænket de ofte omtalte Brødre, saaledes som det udførligere staar i hans herom udfærdigede Privilegium, samt Alempois, Normegunde, Moche og Weigele, i Anledning af hvilke vor ovennævnte Fader Valdemar to Gange, senere en tredje Gang vor Broder Kong Erik, salig Ihukommelse, mod vor Vilje havde fremkaldt den hellige Fader Pavens Stævning mod de nævnte Brødre og alvorligt besværet dem med ikke ringe Møje og Udgift.

Vi vil derfor, at de omtalte Brødre uden Hindring frit og fredeligt skal nyde Besiddelsen af de nævnte Jorder, saaledes at de hverken af os eller vore Efterfølgere ved Vold eller Dom eller nogensomhelst Tynge hindres desangaaende i Fremtiden, for at vi saameget desto mere kan være deres Bønner anbefalede. Fremdeles ønsker vi, at alle Aftaler mellem vor ofte omtalte Fader Valdemar og Ordensbrødrene — saaledes som hans Privilegium udviser — ogsaa mellem os og dem skal nøje overholdes. For at denne vor Handling ikke skal kunne ophæves af nogen af vore Efterfølgere i Fremtiden, har vi ladet dette Brev bekræfte med vort eget og følgende Herrers Segl: Uffe, Ærkebisp af Lund, Sveriges Primas, Eskil, Biskop af Slesvig, Jakob, Biskop af Roskilde, Esger, Biskop af Ribe, Jakob, Biskop af Odense, Herr Kristoffer, vor Broder, Greverne Herr Ernst af Gleichen, Johan og Gerhard af Holsten, Gerbert af Stolzenburg, Ridderne Tyge Bost, vor Kammermester, Anders Pedersen, Jens Nielsen, Sakse og Peder Finsen. Givet i Nyborg i det Herrens Aar 1251 den 8. August.