forrige næste

Tekst efter A:

Abel dei gratia Danorum Slauorumque rex dux Iutie omnibus hoc scriptum cernentibus /salutem in perpetuum. ♦ Tempus est mensura motus rerum mutabilium ♦ Idcirco discrete decreuit antiquitas/ ut ea que geruntur sub tempore/ ne simul labantur cum tempore litterarum testimonio reciperent firmamentum/ ♦ Ad reuocandas igitur contentiones/ lites/ et discordias/ necnon etiam periuria super solutione thelonei in nundinis Scanøre/ que aliquando fiebant ab hiis qui vmlandsfaræ dicuntur/ que quidem sepius minime committi possunt sine discrimine et periculo non modico animarum/ taliter inter nos et eosdem accedente nostro et eorum consensu/ deliberatione suffitienti adhibita satis prouide in perpetuum est statutum quod de quolibet coggone qui ad partes occidentales de Scanøræ redierit triginta duo solidi bonorum sterlingorum persoluantur/ ♦ Siuero ad orientales partes declinare aliquis de supradictis uoluerit/ et super hoc ex parte nostra requisitus iuramentum prestiterit corporale/ quod illic sit iturus duo solidi de quolibet lest monete Scaniensis recipiantur ratione thelonei ab eodem/ ♦ Si uero aliquis fraudem in premissis fecerit et super hoc repertus et conuictus fuerit bona ipsius ad usus nostros deuoluentur uniuersa/ ♦ Qui si ad regnum nostrum redire noluerit/ et nos nostrum nuntium ad terram aut ciuitatem in qua habitat miserimus pro iustitia ab ipso optinenda/ nuntio nostro cum omnibus bonis suis exponi debet a suis conciuibus ♦ Hoc enim prefati vmlandsfaræ firmiter promiserunt qui presentes impetrarunt/ ♦ Si uero conciues ipsius negligentes in hoc exstiterint nec curauerint nobis a prefato iustitiam extorquere toti terre seu ciuitati in qua habitat debet merito imputari. ♦ Quicumque etiam ad prefatas nundinas de dictis vmlandsfar cum naue sua et suis deuenerit mercaturis et inde ad Norwegiam transire uoluerit nec secum allec. sed pannum lineum et sal/ seu etiam uictualia sua detulerit a thelonei grauamine sit immunis/ ita tamen quod camerarius noster uel alius ex parte nostra uel ipsius naues ipsorum et earundem contenta copiam habeat perscrutandi/ ♦ Ceterum cum sepius progenitorum nostrorum temporibus passis naufragium uiolentia inferebatur et iniuria/ statuimus ut quicumque naufragium perpessi fuerint/ bona uniuersa libere habeant que saluare et eripere possunt propriis laboribus et expensis/ nec exactor noster seu aliquis alter se de bonis eorundem sic ereptis aliquatenus intromittat/ ♦ Quicumque uero contra tenorem huius priuilegii excesserit/ non solum direptionem bonorum suorum sentiet/ uerum etiam nostram non effugiet ultionem/ ♦ Ut igitur premissa rata sint et firma/ presentem paginam sigilli nostri munimine duximus roborandam ♦ Datum Scanoræ/ anno domini/ millesimo/ ducentesimo/ quinquagesimo primo/ kalendas octobris/ octauo/ presentibus dominis subscriptis/ dilecto consanguineo nostro comite Ernesto/ et specialibus nostris/ Tukone camerario nostro/ Nicolao prefecto Lundensi/ Martino Portagal/ et multis aliis clericis et laycis curie nostre.

17 Slauorumque] Sclauorumque Ba.

22 Scanøre] Skanør Ba.

23 vmlandsfaræ] vmlænsfare Ba.

24 non modico animarum]) animarum non modico Ba.

27 Scanøræ) Skanøre Ba.

3 hoc] mgl. Ba.

7 vmlandsfaræ)] vmlænsfaræ Ba.

10-11 vmlandsfar] vmlænsfare Ba.

23 Sca noræ] Skanøre Ba.

26 Portagal) Portigal Ba.

18: cf. Aristoteles Phys. 4, 11, 219b1 f.220a 24 ff.

Abel, af Guds Naade de Danskes og Venders Konge, Hertug i Jylland, til alle, der ser dette Brev, Hilsen i Evindelighed.

Tiden er alle foranderlige Tings Maal. Derfor har Fortiden i sin Visdom bestemt, at det, der sker i Tiden, for ikke at svinde hen sammen med Tiden, skulde modtage Bekræftelse ved skriftligt Vidnesbyrd.

For at forhindre Stridigheder, Processer, Uoverensstemmelser og Mened i Anledning af Toldafgifter paa Markedet i Skanør, som de saakaldte Ummelandsfarere undertiden gjorde sig skyldige i, og som ikke kan finde Sted oftere uden stor Fare for og Trusel mod deres Sjæles Frelse, er der mellem os og dem med vor og deres Billigelse efter moden Overvejelse og med Tanke paa Fremtiden truffet den Overenskomst til evig Tid, at der af hver Kogge, der fra Skanør vender tilbage mod Vest, skal betales 32 Skilling god Sterlingmønt. Men hvis nogen af Ummelandsfarerne beslutter at rejse mod Øst og angaaende dette efter vor Opfordring aflægger korporlig Ed paa, at han vil begive sig derhen, skal han erlægge to ørtug Skaansk for hver Læst som Told af den.

Men hvis nogen begaar Svig i de ovennævnte Forhold, og hvis han bliver befundet skyldig heri og overbevist, skal alt hans Gods tilfalde os. Og hvis han ikke vil vende tilbage til vort Rige, og vi sender vor Udsending til det Land eller den Stad, hvor han bor, for at opnaa vor Ret af ham, skal han med alt sit Gods udleveres til vor Udsending af sine Medborgere. Dette faste Løfte afgav nemlig de ovennævnte Ummelandsfarere, der personligt opnaaede dette Privilegium. Men hvis vedkommendes Medborgere er efterladende i denne Sag og ikke sørger for at tvinge den ovennævnte til at yde os vor Ret, skal dette med fuld Føje lægges hele Landet eller Staden, hvor han bor, til Last.

Fremdeles skal hver den af de nævnte Ummelandsfarere, der kommer til det ovenomtalte Marked med sit Skib og sine Varer og derfra vil rejse til Norge og ikke medfører Sild, men Lærred og Salt eller Levnedsmidler til egen Brug, være fritaget for Betaling af Told, dog at vor Kammermester eller en anden paa vore eller hans Vegne skal have Lejlighed til at ransage deres Skibe og deres Ladning. Da der iøvrigt hyppigt paa vore Forfædres Tid øvedes Vold og Uret mod skibbrudne, bestemmer vi, at alle, der lider Skibbrud, frit skal beholde alt det Gods, som de kan redde og bjerge ved eget Arbejde og paa egen Bekostning, og hverken vor Foged eller nogen anden skal paa nogen Maade befatte sig med det Gods, de paa denne Maade har bjerget. Men den, der handler mod dette Privilegiums Ordlyd, skal ikke blot miste sit Gods, men tillige ikke undfly vor Hævn. For at det ovenfor sagte kan staa fast og have Gyldighed, har vi bekræftet dette Brev med vort Segl. Givet i Skanør i det Herrens Aar 1251 den 24. September i følgende Herrers Nærværelse: vor kære Frænde Grev Ernst, og vore Venner Tyge, vor Kammermester, Niels, Gælker i Lund, Martin Portagal og mange andre gejstlige og verdslige af vort Hof.