Innocens, Biskop, Guds Tjeneres Tjener, hilser alle troende kristne, som faar dette Brev at se, med den apostoliske Velsignelse.

Efterdi vi alle, som Apostelen sigerN, skal staa for Kristi Domstol for at faa igen, hvad der ved Legemet er gjort, efter det, som vi har øvet enten godt eller ondt, bør vi forekomme Høstens yderste Dag ved barmhjærtige Gerninger og med Evigheden for Øje paa Jorden her saa, hvad vi ved Guds Hjælp kan høste med mangefold Frugt i Himlene. Thi det er vort faste Haab og vor sikre Tro, at den, der saar lidet, ogsaa vil høste lidet, men at den, der saar i Velsignelse, ogsaa af Velsignelse vil høste det evige Liv. Vore elskede Sønner, Svend, Franciskanerordenens Provincialminister, og Brødrene i Roskilde, har, efter hvad vi hører, paabegyndt Opførelsen af en Kirke, hvori de kan prise Gud, tillige med andre Bygninger, som passer til deres Formaal. Da de saavel til Fuldførelsen af disse Bygninger som ogsaa til Understøttelse af deres nøjsomme Liv har Brug for de troendes Gaver, eftersom de for Kristi Skyld paatager sig den yderste Fattigdoms Byrde, retter vi vor Bøn og Opfordring til Eder alle med Herren, idet vi ved denne apostoliske Skrivelse paalægger Eder til Eders Synders Forladelse, at I yder dem fromme Almisser og Eders Kærligheds velkomne Støtte, for at ved Eders Bistand de nævnte Bygninger kan fuldføres, og der paa anden Maade kan raades Bod paa deres Nød, og I gennem denne og andre gode Gerninger, som I øver paa Herrens Tilskyndelse, kan gaa ind til den evige Saligheds Glæder. I Tillid til Gud den almægtiges Barmhjærtighed og hans hellige Apostle Petrus' og Paulus' Myndighed, eftergiver vi barmhjertigt alle dem, der føler sand Anger og bekender deres Synder, og som rækker en hjælpende Haand, 40 Dage af den Bod, der maatte være paalagt dem. Givet i Perugia den 17. Maj i vort Pontifikats 9. Aar.