forrige næste

Tekst efter Aa1:

Innocentius episcopus seruus seruorum dei, uenerabili fratri <. .> episcopo Roskildensi salutem et apostolicam benedictionem ♦ Inundans malitia peruersorum, uiris sancte religioni deditis adeo frequenter exhibet se infestam, quod ipsi diuino cultui ut deberent uacare non possunt, dum illorum malitiis agitantur. ♦ Cum igitur sicut dilecti filii <. .> minister et fratres minores Datie, nobis significare curarunt, nonnulli qui nomen domini in uacuum recipere non formidant, ipsos grauiter molestare presumant, nos presumptorum huiusmodi refragari conatibus, et dictorum <. .> ministri et fratrum grauaminibus uolentes congruis remediis subuenire, fraternitati tue per apostolica scripta mandamus, quatinus ipsos in personis uel rebus non permittas contra indulta priuilegiorum sedis apostolice ab aliquo indebite molestari, molestatores huiusmodi per censuram ecclesiasticam appellatione postposita compescendo. ♦ Datum Perusii decimo kalendas iuni<i>, pontificatus nostri anno nono.

15 <..> = Iacobo.

19 <..> = Sueno.

22 <..> = Suenonis.

23 fraternitati] fraternitate Aa1.

24 permittas] permittatis Aa1 med overstreget ti.

27 iuni<i>] iuniarum mss.

Innocens, Biskop, Guds Tjeners Tjener, hilser sin ærværdige Broder Biskop Jakob af Roskilde, med den apostoliske Velsignelse.

De slettes overhaandtagende Ondskab hjemsøger i den Grad de Mænd, der har hengivet sig til et Liv i Guds Tjeneste, at disse ikke, som de burde, kan ofre sig for Gudstjenesten, da de plages af de slettes onde Anslag. Da der — efter hvad vore elskede Sønner, Svend, Franciskanerordenens Provincialminister, og Brødrene i Danmark har meddelt os — findes nogle Mennesker, der ikke frygter for at tage Guds Navn forfængeligt, og som drister sig til at forurette dem haardt, vil vi modvirke disse formasteliges Forsøg og ved passende Midler støtte nævnte Svend, Provincialminister, og Brødrene i deres Nød. Derfor paalægger vi ved denne apostoliske Skrivelse Dig, vor Broder, at Du ikke maa tillade, at de imod det apostoliske Sædes Privilegier uforskyldt forurettes af nogen paa deres Personer eller Gods, idet Du under Anvendelse af Kirkens Straf med Udelukkelse af Appel tugter de Mennesker, der foruretter dem. Givet i Perugia den 23. Maj i vort Pontifikats 9. Aar.