Christoferus dei gratia Danorum Sclauorumque rex. omnibus hoc scriptum cernentibus in domino salutem. ♦ Considerantes nouissima nostra. idqu<e> solum homini. de uniuerso labore suo quo laborat sub sole uidentes reser<u>ari imposterum. quod terrenis mente abiectis uoluptatibus seruicio diuino mancipatis impenditur quoque indigentium tenuitas releuatur religiosos Esrom commorantes quos Waldemarus pater noster et Ericus frater noster Danorum reges celestis sibi sedem habitaculi comparare uolentes. elemosine sue largicione donauerant expertes relinquere nolumus munificentie nostre amminiculo. ♦ Diuine itaque clementie magnitudinem fragilitati nostre reconciliare uolentes ne aliquibus premissi religiosi de possessionibus suis molestentur iniuriis sed emunitatis et pacis securi. quiete diuinis inuigilent seruitutibus. uniuersas possessiones ipsorum et colonos omnes terram quam optinent incolentes ab uniuersis seruitiis et exactionibus regie iurisdictioni debitis mancipamus et absoluimus. et hoc in remissionem peccatorum nostrorum/ et ad bonum statum et tranquillitatem <regni> nostri. et ad ampliorem gratiam dei optinendam ♦ Datum Esrom anno domini mo. cco. liio. vii. kalendas octobris.
2 idqu(e)] id quod ms., cf. forlægget.
3 reser(uyari) reserari ms., cf. forlægget.
15 (regni)] mgl. ms., cf. p. 201.15.
2: cf. 1194 21. oktober.
Kristoffer, af Guds Naade de Danskes og Venders Konge, til alle, der ser dette Brev, Hilsen med Gud.
Idet vi betænker vor yderste Dag og ser, at af al den Umage, som Mennesket gør sig under Solen, kun det bevares i Fremtiden, som vi under Forsagelse af de jordiske Lyster gør for dem, som helliger sig et Liv i Guds Tjeneste, og hvorved de betrængtes Nød lindres, vil vi ikke lade de fromme Mænd i Esrom — som vor Fader Valdemar og vor Broder Erik, de Danskes Konger, i Ønsket om at erhverve sig Sæde i den himmelske Bolig, har givet deres Almisses rige Gave — uden Andel i vor Gavmildheds Støtte. Da vi saaledes ønsker at vinde den guddommelige Mildheds Magt for vor Skrøbelighed, og for at de ovennævnte fromme Mænd ikke i nogen Henseende skal hindres ved Overgreb mod deres Besiddelser, men i tryg og rolig Forvisning om Frihed og Fred Dag og Nat kan hengive sig til et Liv i Guds Tjeneste, erklærer vi alle deres Besiddelser og samtlige Landboer, som er bosat paa deres Jord, for fri og undtagne at være for alle Tjenester og Afgifter, der skyldes vor kongelige Ret, og dette sker til vore Synders Forladelse og til Opnaaelse af fredelige og gode Tilstande i vort Rige og større Naade fra Gud. Givet i Esrom i det Herrens Aar 1252 den 25. September.