Dato | Sted | Nr. | Regest |
---|
1253. 1. januar | | | Hugo, kardinal af Santa Sabina, legat, pålægger gejstligheden i Tyskland, Danmark, Böhmen, Polen og Mähren m. fl. at fejre Sankt. Dominicus' dag 5. august med visse officier og uddeling af indulgens. |
1253. 10. januar | Helsingborg | 90 | Kong Kristoffer 1. fritager indbyggerne i byen Væ for leding og betaling af told i hele riget og bestemmer, at kongens landboer sammesteds ikke skal yde andet end redskud og 1 mark penge aarligt af hver fjerding. |
1253. 20. januar | Perugia | 91 | Pave Innocens 4. giver dispensation til ægteskab, bl. a. mellem Ervin, søn af grev Ernst af Gleichen og Cecilie, enke efter grev Niels af Halland. |
1253. 25. februar | Svendborg | 92 | Kong Kristoffer 1. stadfæster og udvider Svendborg bys privilegier. |
1253. 26. februar | Odense | 93 | Kong Kristoffer 1. fritager Antvorskov klosters ejendomme, bryder og landboer for leding, ombudsmandens krav og alle andre ydelser til kongen. |
1253. 8. marts | Vitskøl | 94 | Kong Kristoffer 1. stadfæster alle Vitskøl klosters privilegier, forbyder sine ombudsmænd at kræve bøder og afgifter af klostrets bryder, landboer og de lægbrødre, der har givet halvdelen af deres lod til klostret, og tillægger klostret retten til vraggods paa kysten mellem Geraa og Gaaser (Gasewor). |
[1253 e. 21. marts] | | 95 | Omtale af kong Haakon Haakonsøns breve, hvori han udbyder leding mod Danmark. |
1253. 30. marts | Nyborg | 96 | Kristoffer 1. tager St. Johannes kloster i Slesvig under sin beskyttelse og fritager det for leding og alle andre ydelser til kongen. |
1253. 30. marts | Perugia | 97 | Pave Innocens 4. stadfæster Esrom klosters privilegier. |
1253. 2. april | Nyborg | 98 | Bisperne Eskil af Slesvig, Esger af Ribe, Peder af Aarhus, Jakob Erlandsen af Roskilde, Niels af Viborg og Regner af Odense vidimerer Mogens Haagensens skøde af 1248 3. juli. |
1253. 7. april | Ribe | 99 | Kong Kristoffer 1. stadfæster de privilegier, der er givet Antvorskov kloster af kongerne Valdemar 2., Erik 4. og Abel. |
1253. 15. april | Vordingborg | 100 | Kong Kristoffer 1. giver Wismars borgere ret til ved skibbrud frit at bjerge deres gods og giver dem de samme rettigheder, som er tilstaaet Lübecks borgere i Skanør og i det øvrige Danmark. |
1253. april | | 101 | Ridder Anders Aagesen mageskifter al sin ejendom i Sørup og Krummerup med Sorø klosters besiddelser i Vejleby. |
1253. april | Dortmund | 102 | Ridder Albrecht von Hörde skænker Goswin von Ulenbroke hans Len i og udenfor Dortmund som arvelig Ejendom; blandt Vidnerne: Bertel af København. |
1253. 7. maj | | 103 | Greverne Johan 1. og Gerhard 1. af Holsten slutter en af deres Vasaller godkendt og garanteret Overenskomst med Lübeck; foruden de i Brevet nævnte har siden andre Vasaller givet deres Tilslutning, hvis Navne er anført paa et vedhæftet Pergamentsblad; blandt disse sidste: Niels fra Danmark. |
1253. 17. maj | Roskilde | 104 | Biskop Jakob Erlandsen flytter Helligaandshuset ved Roskilde, ogsaa kaldet Nyt hospital, ind i selve byen og overdrager det nogle ejendomme, hvorpaa han fastsætter en fundats indeholdende bestemmelser bl. a. om de peblinge, der faar ophold i hospitalet, medens de studerer. |
1253. 18. maj | København | 105 | Biskop Jakob Erlandsen af Roskilde tilstaar helligaandshuset i Roskilde et privilegium, hvorved kirkebod eftergives. |
1253. 9. juni | Assisi | 106 | Pave Innocens 4. paalægger ærkebispen af Lund, bispen af Roskilde og Roskildekanniken Jens Stejle at beskytte grevinde Ingerd af Regenstein. |
1253. 24. juni | Demmin | 107 | Hertugerne Barnim 1. og Wartislaw 3. af Pommern overdrager til Bukow Kloster alle deres Rettigheder i Klosterets Gods i Bukow, Büssow, Pripstow, Damerow, Böbbelin og Wieck, som den ofte omtalte Herr Swantopolk har skænket dem paa den Betingelse, at Brødrene, der tjener Gud sammesteds, skal have Myndighed til i deres Ejendomme at indsætte Tyske, Danske, Vendere eller Mænd af hvilken som helst anden Nation. |
[1253. 24. juni] | | 108 | Omtale af kong Haakon Haakonsøns forligsbrev med Danmark. |
[1253. 24. juni] | | 109 | Omtale af 2 danske bispers og 15 danske ridderes brev, hvorved de paa kong Kristoffers vegne slutter forlig med Norge. |
1253. 6. juli | Assisi | 110 | Pave Innocens 4. overdrager kardinal Ottobonus' kapellan magister Henrik at stadfæste valget af provst Elav Glob i Løversyssel til bisp af Børglum, hvis han er blevet kanonisk valgt uden hensyntagen til de anklager, der er rejst mod Elav af bisp Peder i Aarhus, da der til det indvarslede retsmøde i Rom ikke mødte repræsentanter for bisp Peder, og da en proces om samme sag i Viborg kun var kommet istand ved en formfejl. |
1253. 17. juli | Assisi | 111 | Pave Innocens 4. giver kardinal Ottobonus' kapellan magister Henrik fuldmagt til at overføre kapellet i Skovby, Aarhus stift, fra provst Elav af Løversyssel til Børglumbispens prokurator Offreducius. |
1253. 21. juli | Viborg | 112 | Kong Kristoffer 1. stadfæster sin faders og sine brødres privilegier til kannikerne ved Vor Frue Kirke i Viborg, hvorved kannikernes bryder, landboer og øvrige undergivne fritages for leding, kværsæde og alle andre ydelser til kongen. |
1253. 26. juli | Skelskør | 113 | Biskop Jakob Erlandsen af Roskilde erklærer sig villig til forlig med staden Lübeck, hvis der ydes Roskildekirken erstatning for de tab, som er foraarsaget af Lübecks sørøvere. |
1253. 13. august | Assisi | 114 | Pave Innocens 4. tillader biskop Jakob Erlandsen af Roskilde at modtage valget til ærkebisp af Lund. |
1253. 13. august | Assisi | 115 | Pave Innocens 4. meddeler Lunds domkapitel, at han har stadfæstet dets valg af bisp Jakob Erlandsen af Roskilde til ærkebisp. |
1253. 13. august | Assisi | 116 | Pave Innocens 4. meddeler gejstligheden i byen og stiftet Lund, at han har stadfæstet domkapitlets valg af biskop Jakob Erlandsen af Roskilde til ærkebisp. |
1253. 13. august | Assisi | 117 | Pave Innocens 4. meddeler menigheden i byen og stiftet Lund, at han har stadfæstet Lunds domkapitels valg af bisp Jakob Erlandsen af Roskilde til ærkebisp. |
1253. 17. august | Assisi | 118 | Pave Innocens 4. meddeler kong Kristoffer 1., at han har stadfæstet Lunds domkapitels valg af biskop Jakob Erlandsen af Roskilde til ærkebisp. |
1253. 17. august | Assisi | 119 | Pave Innocens 4. formaner kong Kristoffer 1. til at overholde Lundekirkens privilegier og tilbagekalde det brev, hvorved Lundekirkens mænd erklæredes for løst fra deres vasalforhold. |
1253. 17. august | Assisi | 120 | Pave Innocens 4. giver Lunds domkapitels prokuratorer, dekanen Sasser og kannikerne Svend og Haagen, tilladelse til at optage et laan, som ærkebispen og kirken i Lund skal tilbagebetale. |
1253. 18. august | Roskilde | 121 | Kong Kristoffer 1. stadfæster kong Valdemar 2.s overdragelse til Esrom kloster af jordejendom i 'Bredaas' og 'Lokaas'. |
1253. 1. september | Assisi | 122 | Pave Innocens 4. tillader Haagen, kannik i Lund, at føje endnu et gejstligt embede med sjælesorg til sit embedsomraade. |
1253. 1. september | Assisi | 123 | Pave Innocens 4. tillader Svend, kannik i Lund, at føje endnu et gejstligt embede med sjælesorg til sit embedsomraade. |
1253. 3. september | Assisi | 124 | Pave Innocens 4. bemyndiger den udvalgte ærkebisp Jakob Erlandsen til at give sognepræsten Niels ved Allehelgens kirke i Roskilde dispensation, saaledes at han kan beklæde endnu et gejstligt embede med sjælesorg. |
1253. 19. september | Assisi | 125 | Pave Innocens 4. stadfæster den gældende tiendefordeling paa Gotland. |
1253. 23. september | Ampel (Ambla) | 126 | Biskop Torkil af Reval og den tyske orden indgaar forlig i striden om de kirkelige afgifter af Jerwen (Järvamaa). |
1253. 23. september | Ampel (Ambla) | 127 | Broder Eberhard af Sayn, ordensmester for den tyske Mariaorden, overdrager en række landsbyer til biskop Torkil af Reval som afløsning af tiende. |
[1253 e. 23. september] | | 128 | Pave Innocens 4. stadfæster forliget mellem den tyske Mariaorden og bisp Torkil af Reval. |
1253. 30. september | Lübeck | 129 | Peder Rød, kannik ved Roskildekirken, affatter en protokol over det første forligsmøde i striden mellem biskop Jakob Erlandsen af Roskilde og byen Lübeck. |
1253. 30. september | Roskilde | 130 | Roskilde domkapitel erklærer sig villig til forlig med staden Lübeck, hvis der ydes Roskildekirken erstatning for de tab, som er foraarsaget af Lübecks sørøvere. |
1253. 11. oktober | | 131 | Kong Kristoffer 1. giver grev Gunzelin af Schwerin forleninger i Danmark, der vil kunne yde ham en aarlig indtægt paa 1000 mk. penge. |
1253. 21. oktober | Skelskør | 132 | Kong Kristoffer 1. pantsætter Samsø og Endelave til hertug Albrecht af Braunschweig, indtil denne kan faa øen Als, som kongen har overdraget ham til ejendom. |
1253. 1. november | Rendsborg | 133 | Grev Johan 1. af Holsten lover at pantsætte Gods til Bispen af Minden; blandt Vidnerne: Valdemar, Hertug af Jylland. |
1253. 6. december | Æbelholt | 134 | Margrete Madsdatter fra Hald skænker jordejendom i Hald og Haagendrup til Æbelholt kloster. |