Til Hugo, Kardinalpræst af Sta. Sabina. Den Hengivenhed for den romerske Kirke, som vor ærværdige Broder, Ærkebiskop Wilbrand af Magdeburg, og vor elskede Søn den velbyrdige Mand Ernst, Greve af Gleichen, af Odense Stift, og ..., Foged af Gera i Naumburg Stift, og deres paarørende nærer, har Du i Dit Brev til os omhyggeligt givet Udtryk for, idet Du kærligt beder om, at vi med vanlig Velvilje maatte værdiges at give vor elskede Datter i Kristus, Ærkebispens Slægtning, Cæcilie, som er Enke efter Niels, fordum Greve af Halland, og ovennævnte Greves Søn ErwinN Dispensation til, skønt de er forbundne i fjerde SvogerskabsgradN, at forenes i Ægteskab, og tillige til, at den velbyrdige Mand Henrik, Foged i Plauen, Broder til ovennævnte Foged i Gera, og Adelheid, Datter af den velbyrdige Mand Herman af Leuchtenburg i Naumburg Stift, som samme Henrik for at tilvejebringe et fredeligt Forlig mellem ham selv og hendes Slægtninge faktisk har taget til Hustru, og med hvem han har avlet flere Børn, kan forblive i dette saaledes indgaaede Ægteskab, skønt de er forbundne i fjerde Slægtskabs- og tredje Svogerskabs-GradN. Da vi paa værdig Vis ønsker, at nævnte Ærkebiskop og disse velbyrdige Folk maa kunne glæde sig over hos os paa Grund af deres Fortjenester at have fundet særlig Bevaagenhed og Naade, overdrager vi Dig, vor prøvede og vidtskuende Broder, i Kraft af denne Skrivelse, at Du paa vore Vegne giver de ovennævnte Personer Dispensation til disse Ægteskaber, hvis Du ser, at det tjener Kirkens og Rigets Sag, som det i de Lande drejer sig om, og er til Gavn for vor elskede Søn i Kristus WilhelmN, Romernes høje Konge. Givet i Perugia den 20. Januar i vort Pontifikats 10. Aar.